sidige Herjetog mellem Svenske og Folkene hiinsides Østersøen, Russerne iberegnede; og hvorledes endog den norske Jarl Erik, Sverres Broder, gjorde et Tog „mod Hedningerne i Austrveg.“ For at modarbejde Sveriges tiltagende Vælde i det østlige Finland søgte Russerne, skjønt selv christne, endog at forføre de af de Svenske christnede Finlændere til Frafald, og det lykkedes alt for godt, da nemlig de oven nævnte Tavaster ej alene faldt tilbage til Hedendommen, men derhos tilføjede de Prester og andre Christne, der vare iblandt dem, de grummeste og mest oprørende Mishandlinger[1]. Paa den upsalske Erkebiskops Opfordring lod derfor Pave Gregor ved en Skrivelse af 9de December 1237 prædike Korstog imod dem, baade i Sverige, som det heder, og i Nabo-Øerne[2]. Til disse „Nabo-Øer“ har Paven maaskee ogsaa, i sin Mangel paa nøjagtig Kundskab om Nordens geografiske Forholde, regnet Norge, thi det er vist nok, at paa det Korstog, der i denne Anledning udgik fra Sverige, var der ogsaa en Deel Nordmænd med[3]. Toget kom i Stand 1240; og der er al Grund til at antage, at det er det samme Tog, som en unøjagtig svensk Krønike urigtigt henfører til 1249, og som anførtes af den mægtige Byrge af Bjelbo[4]. Da det gjaldt at bekæmpe Ondet fra Roden af, rettedes Toget, som det synes, ej strax mod Tavasterne, men lige mod Novgorod, og Korsfarerne styrede derfor ind i den finske Bugt og Nevastrømmen, hvor de gik i Land paa den sydlige Bred. Da var det at den unge Alexander, Storfyst Jaroslavs Søn, Fyrste i Novgorod, ilede til med en Hær og efter en hidsig Kamp vandt den Sejr, (15de Juli 1240) der i senere Tider skaffede ham Tilnavnet „den Neviske“ (Nevsky). Saa vigtig og betydelig, som de russiske Annaler angive, kan dog neppe Sejren have været, da Slaget ellers vilde have været omtalt i nordiske Skrifter eller Annaler. Tavasterne selv bleve dog fuldstændigt undertvungne og christnede. Men fra denne samme Tid hører man nu hyppigt Tale om Fiendtlighed mellem de under Russerne skatskyldige Kareler og Kong Haakons Sysselmænd[5]. Deels maatte vel Nordmænde-
- ↑ Strahls Gesch. Ruslands II. S. 45.
- ↑ Liljegrens Dipl. Svec. No. 298. Ogsaa hos Raynaldus, 1237,No. 66. Det er i denne Skrivelse, hvor de frafaldne Tavasters frygtelige Grusomheder mod de Christne opregnes.
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i de russiske Annaler, der overhoved for disse senere Aarhundreders Vedkommende pleje at være meget paalidelige Se Strahl, S. 45.
- ↑ Herom udførligere nedenfor.
- ↑ Se længere nedenfor, jvfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 271. Naar der her heder, at der i 1251 fra russisk Side blev klaget over de jevnligt indtræffende Fiendtligheder mellem de norske Sysselmænd og Karelerne, antyder dette aabenbart, at Fiendtlighederne allerede i længere Tid havde fundet Sted.
