Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/68

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
54
Haakon Haakonsſøn.

ſidige Herjetog mellem Svenſke og Folkene hiinſides Øſterſøen, Rusſerne iberegnede; og hvorledes endog den norſke Jarl Erik, Sverres Broder, gjorde et Tog „mod Hedningerne i Auſtrveg.“ For at modarbejde Sveriges tiltagende Vælde i det øſtlige Finland ſøgte Rusſerne, ſkjønt ſelv chriſtne, endog at forføre de af de Svenſke chriſtnede Finlændere til Frafald, og det lykkedes alt for godt, da nemlig de oven nævnte Tavaſter ej alene faldt tilbage til Hedendommen, men derhos tilføjede de Preſter og andre Chriſtne, der vare iblandt dem, de grummeſte og meſt oprørende Mishandlinger[1]. Paa den upſalſke Erkebiſkops Opfordring lod derfor Pave Gregor ved en Skrivelſe af 9de December 1237 prædike Korstog imod dem, baade i Sverige, ſom det heder, og i Nabo-Øerne[2]. Til disſe „Nabo-Øer“ har Paven maaſkee ogſaa, i ſin Mangel paa nøjagtig Kundſkab om Nordens geografiſke Forholde, regnet Norge, thi det er viſt nok, at paa det Korstog, der i denne Anledning udgik fra Sverige, var der ogſaa en Deel Nordmænd med[3]. Toget kom i Stand 1240; og der er al Grund til at antage, at det er det ſamme Tog, ſom en unøjagtig ſvenſk Krønike urigtigt henfører til 1249, og ſom anførtes af den mægtige Byrge af Bjelbo[4]. Da det gjaldt at bekæmpe Ondet fra Roden af, rettedes Toget, ſom det ſynes, ej ſtrax mod Tavaſterne, men lige mod Novgorod, og Korsfarerne ſtyrede derfor ind i den finſke Bugt og Nevaſtrømmen, hvor de gik i Land paa den ſydlige Bred. Da var det at den unge Alexander, Storfyſt Jaroſlavs Søn, Fyrſte i Novgorod, ilede til med en Hær og efter en hidſig Kamp vandt den Sejr, (15de Juli 1240) der i ſenere Tider ſkaffede ham Tilnavnet „den Neviſke“ (Nevſky). Saa vigtig og betydelig, ſom de rusſiſke Annaler angive, kan dog neppe Sejren have været, da Slaget ellers vilde have været omtalt i nordiſke Skrifter eller Annaler. Tavaſterne ſelv bleve dog fuldſtændigt undertvungne og chriſtnede. Men fra denne ſamme Tid hører man nu hyppigt Tale om Fiendtlighed mellem de under Rusſerne ſkatſkyldige Kareler og Kong Haakons Sysſelmænd[5]. Deels maatte vel Nordmænde-

  1. Strahls Geſch. Ruslands II. S. 45.
  2. Liljegrens Dipl. Svec. No. 298. Ogſaa hos Raynaldus, 1237,No. 66. Det er i denne Skrivelſe, hvor de frafaldne Tavaſters frygtelige Gruſomheder mod de Chriſtne opregnes.
  3. Dette ſiges udtrykkeligt i de rusſiſke Annaler, der overhoved for disſe ſenere Aarhundreders Vedkommende pleje at være meget paalidelige Se Strahl, S. 45.
  4. Herom udførligere nedenfor.
  5. Se længere nedenfor, jvfr. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 271. Naar der her heder, at der i 1251 fra rusſiſk Side blev klaget over de jevnligt indtræffende Fiendtligheder mellem de norſke Sysſelmænd og Karelerne, antyder dette aabenbart, at Fiendtlighederne allerede i længere Tid havde fundet Sted.