Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/685

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
671
1269. Tractat mellem England og Norge.

ſidigt havde tilføjet hinanden, og den Uenighed, ſom havde herſket mellem dem. Kong Magnus’s befuldmægtigede Geſandter vare Aſkatin, den Gang endnu Cantſler, og ſaaledes nu atter anvendt i Geſandtſkab, ſaavel ſom Peter, Archidiaconus af Hjaltland. Ved denne Tractat indgik begge Konger, „ſaavel formedelſt Fredens Gode, ſom af gjenſidig Hengivenhed for hinanden, en beſtandig Fred, ligeſaa god ſom den, der havde fundet Sted mellem deres Forfædre, og forpligtede ſig til, at Indbyggere eller Kjøbmænd fra det ene Rige ſkulde med deres Gods nyde venlig Optagelſe i det andet, uden at forulejliges med Henſyn til hine Klager; Kjøbmændene fra det ene Rige ſkulde i Fred og Ro kunne ſælge deres Varer i det andet, og ingen, der kjøbte af dem, ſkulde kunne tage Varerne, førend Betalingen var erlagt; Skibbrudne fra det ene Rige ſkulde i Fred og Ro kunne redde og udbedre deres Skibe, og vedkommende Befalingsmand ſkulde beſkytte dem mod Overlaſt. De, ſom krænkede denne Fred og venlige Forbindelſe, ſkulde af Befalingsmanden eller en dertil af Kongen ſærſkilt udnævnt Dommer ſtraffes ſaaledes, at det kunde blive ham og Andre til Advarſel. Hvis den ene Konges Fiende flygtede til den andens Rige, ſkulde han ej medtages, uden for en kort Tid, og hvis han ikke inden et Aar kom i Naade igjen, ſkulde han bortviſes af Riget. Af Brevet udſtedtes to ligelydende Exemplarer, hvoraf det ene, beſeglet med Norges Konges og Geſandternes Segl, ſkulde bero hos den engelſke Konge, det andet, forſeglet med dennes Segl, hos Kong Magnus[1]. — Siden den Tid hører man intet andet end at Forſtaaelſen mellem begge Hoffer var den ypperſte; og den vedvarede ligeledes efter Kong Henriks Død mellem hans Søn Kong Edward den 1ſte og Kong Magnus. Vi erfare af Breve, der endnu ere til, at de oftere vexlede Vennegaver. Saaledes erfarer man af et Takſigelſesbrev fra Kong Magnus til Kong Edward, dateret Bergen den 10de Mai 1276, at denne med en vis Roger Brun, Borger i Yarmouth, havde ſendt ham flere værdifulde Gaver, der lykkeligt og vel vare ankomne til Norge, hvorfor Kong Magnus anbefaler Roger Brun, ſom den der godt havde beſørget det ham overdragne Erende, til Kong Edwards Velvilje[2]. Fem Dage efter ſkrev Magnus endnu et Brev fra Bergen til Kong Edward, med en af ſine Riddere, der i det paa Latin affattede Brev kaldes Yvo, og ſendte herved ſom Gave, til Beviis paa ſit Venſkab, tre hvide og aatte graa Falke, et Sølvbeger, tyve Timber Hermelinſkind, og Hovedet med Tænderne af en Hvalros, hvilket Dyrs Beſkaffenhed Overbringeren nærmere ſkulde forklare. Man har endnu et Brev fra Kong Magnus til Kong Edward, dateret

  1. Rymer, Brev af Datum ſom ovenanført. Thorkelins Analecta, S. 44.
  2. Suhm, H. af Danm. X. S. 1008.