Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/684

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
670
Magnus Haakonsſøn.

det lader, i venſkabelig Forbindelſe, undtagen med Rusland eller rettere med Storfyrſtendømmet Novgorod, for ſaa vidt det erfares, at Karelerne og Kvænerne i 1271 gjorde Herverk endog i Haalogaland, og at de førſte om Vintren 1278—1279 fangede Kongens Sysſelmand, Thorbjørn Skæne, og dræbte 35 Mand for ham oppe paa Fjeldet[1]. Disſe Tog ere ſikkert ej de eneſte, ſom de foretoge i denne Tid. Man ſeer her en Bekræftelſe paa, hvad der tidligere i Sagaen ytres, at den i 1251 med Novgorod ſluttede Fred ikke længe overholdtes. Det var heller ikke muligt, under ſaadanne Betingelſer, ſom dem, Tractaten af 1251 opſtillede, at undgaa Sammenſtød og deraf følgende Fiendtligheder. Saa længe Karelerne ſkulde have Tilladelſe til at ſtrejfe om i det norſke Gebet, var det ikke at vente, at de kunde afholde ſig fra at gjøre Indgreb i de norſke Underſaatters Rettigheder, iſær da det er øjenſynligt, at deres Ferd, hvor tractatſtridig den end var, begunſtigedes af de novgorodſke Autoriteter. Der tales dog ikke om at der i denne Anledning blev gjort nogen Foreſtillinger i Novgorod fra norſk Side, eller overhoved Underhandlinger desangaaende. Imidlertid er Kildernes Taushed herom ikke tilſtrækkelig Grund til, at betvivle at ſaadanne kunne have fundet Sted. I alle Fald ſynes det viſt nok, at fra denne Tid af de uafladelige Overgreb fra rusſiſk Side ret toge ſin Begyndelſe, der ſidenefter ledede til, at Norge tabte ſaa ſtore Strækninger af ſine oprindelige Beſiddelſer i Finmarken.

Hvilken ſærdeles venlig Forſtaaelſe der fandt Sted mellem Kong Magnus og det franſke Hof, have vi allerede ſeet Beviſer paa i den dyrebare Gave, ſom Kong Philip i 1274 overſendte Kong Magnus, nemlig Stykket af den hellige Tornekrone. Paa den i Aaret 1273 udvalgte romerſke Konge Rudolfs Agtelſe og Hengivenhed for Kong Magnus have vi allerede ſeet Bevis i den Skrivelſe, hiin i November 1274 lod afgaa til Magnus for Lübeckernes Skyld. Da Rudolf rimeligvis ikke for ſin Ophøjelſe paa Kongethronen havde ſtaaet i nogen ſom helſt Forbindelſe med Magnus, kan ſaaledes de ſmigrende Udtryk, der forekomme i Skrivelſen, ikke hidrøre fra noget ældre Bekjendtſkab eller Venſkab; de viſe altſaa, at Kong Magnus maa have indtaget en Stilling blandt Europas Fyrſter, der i og for ſig gjorde ham hædret og anſeet. Med England lader det til, at der ſiden Kong Haakons Tog til Skotland en Tidlang havde været et mindre godt Forhold, ja at der endog mellem norſke og engelſke Underſaatter har været øvet Fiendtligheder, ſiden der den 21de Auguſt 1269, i Wincheſter, blev ſluttet formeligt „Freds- og Enigheds-Tractat“ mellem Kong Magnus og Kong Henrik, ſom det udtrykkelig heder „angaaende de Berøvelſer, Skaden og Fornærmelſer, ſom Indbyggerne i begge Riger gjen-

  1. Annalerne for 1279. Arne Biſkops Saga Cap. 24.