Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/683

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
669
1278, 1279. Frihedsbrev for de tydſke Kjøbmænd.

inden Skibreden, hvilke vare forpligtede til at hjelpe ved Bjergningen imod en Godtgjørelſe af ſex Ører norſk for hver Leſt, ſamt en af uvillige Mænd anſat Betaling for Skib og Redſkab; undſloge de ſig for at komme, ſkulde de være underkaſtede lovlig Straf.

9) For at dette kunde overholdes, og Fred og Venſkab bevares, forbød Kongen alle ſine Sysſelmænd og Ombudsmænd at gjøre Brud paa nogen ſom helſt af de her tilſtaaede Friheder, ſaa ſnart de vilde undgaa hans Vrede; og „for at de, ſom Kongen omfattede med ſærdeles Kjærlighed, kunde mødes af Underſaatterne med ſaa meget ſtørre Venlighed“, bød han alle Rigets Dommere, og paalagde dem indſtændigt, „at de ved en vis Forkjærlighed behandlede de lübeckſke Borgere og deres Gods, der kom til Norge, idet de, naar de klagede, ufortøvet ſkaffede dem Ret, ſtraffede dem, der ſøgte at undertrykke dem, ſtrengt, og viſte dem al mulig Gunſt og Velvilje, hvor ſaadant med Retferdighed og Ærlighed kunde ſkee“.

et ſees let, at disſe Fritagelſer endnu ikke vare ſaa overvættes ſtore, og at navnlig endnu ikke de tydſke Vinterſiddere havde erholdt nogen ſæregen Begunſtigelſe, hvilket var det egentlige Maal, til hvilket Tydſkerne ſtræbede, og ſom de da omſider efter megen Modſtand fra norſk Side, endelig langt om længe opnaaede, ſaaledes ſom det i det Følgende ſkal viſes. En Paategning, der findes paa det af Kongen udſtedte Originaldocument[1], der endnu opbevares i Lübeck, antyder, at Kjøbmændene ikke vare ſynderligt fornøjede ved dette Frihedsbrev. Om denne Paategning er ſamtidig, eller kun lidet yngre end Udſtedelſen, vides ikke; men man kan neppe tvivle paa, at den ganſke rigtigt udtrykker den Stemning, der raadede ved Modtagelſen af Brevet. Men Norge var endnu for mægtigt til at de kunde tiltvinge ſig alt, hvad de vilde, og de maatte for Øjeblikket nøje ſig med det Mindre, i Haab om, med Tiden, naar Omſtændighederne vare gunſtigere, at faa det Mere. Begyndelſen til en Undtagelſes-Lovgivning for deres Vedkommende var dog nu allerede gjort. Det følgende Aar (7de Auguſt) gav Kong Magnus et ligelydende Frihedsbrev for de bremiſke Kjøbmænd: heraf ſees, at i det mindſte disſe dog toge til Takke dermed[2].

62. Kong Magnus’s Forhold til andre Magter. Uroligheder paa den rusſiſke Grændſe.


Med de øvrige Nabomagter i Europa ſtod Kong Magnus, ſaa vidt

  1. Documentet, med Kongens ſtore Segl, findes paa Treſen i Lübeck. Sigillet er aftegnet i Thorkelins Dipl. II. Pl. I.
  2. Casſels Nachr. S. 10—12.