Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/680

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
666
Magnus Haakonsſøn.

ſaa ſtore og vidtløftige, at de ſelv ingen Ulejlighed havde af Lejetagernes Bedrift[1], medførte naturligviis, at de fremmede Kjøbmænd, hvor forhadte de end kunne have været for Menigmand og alle Andre, i hvis Næring de gjorde Skaar, ivrigt begunſtigedes af de mægtige og formaaende Mænd, og dette maa man altid have for Øje, naar man vil forklare ſig deres næſten utroligt hurtige Opkomſt i Norge, iſær i Reſidensſtaden Bergen, fra Kong Magnus’s Regjeringstid af. En Antydning til denne Begunſtigelſe findes allerede i en Skrivelſe, ſom den nys udvalgte romerſke Konge, Rudolf af Habsburg, i Aaret 1274 tilſkrev Kong Magnus, paa ſamme Tid ſom han bekræftede de Friheder og Rettigheder, hans Forgængere havde tilſtaaet Lübeckerne. Efter at have ſagt ſin „ſærdeles kjære Ven“, Kong Magnus, flere Complimenter, takker han ham for den naadige Yndeſt, han havde tilſtaaet Lübeckerne, og beder ham fremdeles at lade dem nyde Godt af ſin Beſkyttelſe[2]. Det kan ikke være nogen Tvivl om, at de lübeckſke Geſandter, der udvirkede hiin Fornyelſe af ældre Friheder, ogſaa have anmodet Kong Rudolf om at medgive dem nysnævnte Skrivelſe til Kong Magnus, for at de derved kunde være ſaa meget ſikrere paa hans Velvilje. Men ſiden efter blev, ſom vi have ſeet, den nye Bylov given og vedtagen, og det er let at forſtaa, at de tydſke Kjøbmænd maatte finde ſig meget beſværede ved dens ſtrenge Beſtemmelſer med Henſyn til de communale Pligter, og den politimæsſige Orden, fra hvilke Udlændinger ej vare undtagne, ſom f. Ex., hvor det blandt andet var foreſkrevet, at Forpligtelſen til, i Ufredstider at holde Nattevagt ved nærmeſte Vete ſkulde ſkifteviis overtages af trende Mænd, to indenlandſke og een udenlandſk. At erhverve en Fritagelſe fra disſe og lignende byrdefulde Pligter laa derfor de tydſke Handelsmænd ſærdeles paa Hjerte, og ſaa vidt vi erfare, beſtormedes Kong Magnus af alle de øſterſøiſke Stæder med Bønner i denne Retning. Staden Lübeck ſendte i dette Erende ſom ſpecielle Geſandter tvende Raadmænd, Henrik Stenecke, en af dem, der tidligere havde været hos Kong Rudolf for at hente hine Breve[3], og Alexander. Disſe Geſandter traf Kong Magnus i Tunsberg, under hans Ophold der om Sommeren 1278, altſaa

  1. Der gaves Gaarde, ſom indeholdt over 60 Stuer, ſom f. Ex. Finnegaarden, der ifølge et Diplom af 1403 beſtod af 15 Huſe og 68 Stuer. Her kunde de fornemme Ejere beholde den bedſte Deel for ſig, og overlade Baghuſene til Kjøbmændene.
  2. Brev af 1ſte Nov. 1274 i Lübecks Urk.-Buch, No. 354. Kong Rudolfs Frihedsbrev for Lübeck er af 6te Rov. 1274, ſſteds No. 356; begge, ſaavelſom et af 5te Nov., der indeholder det Tilſagn, at Ingen ſkal blive udnævnt til Lübeckernes Foged uden deres Samtykke, ere daterede fra Hagenau.
  3. Se det nysnævnte Brev No. 355 i Lüb. Urk.-Buch.