saa store og vidtløftige, at de selv ingen Ulejlighed havde af Lejetagernes Bedrift[1], medførte naturligviis, at de fremmede Kjøbmænd, hvor forhadte de end kunne have været for Menigmand og alle Andre, i hvis Næring de gjorde Skaar, ivrigt begunstigedes af de mægtige og formaaende Mænd, og dette maa man altid have for Øje, naar man vil forklare sig deres næsten utroligt hurtige Opkomst i Norge, især i Residensstaden Bergen, fra Kong Magnus’s Regjeringstid af. En Antydning til denne Begunstigelse findes allerede i en Skrivelse, som den nys udvalgte romerske Konge, Rudolf af Habsburg, i Aaret 1274 tilskrev Kong Magnus, paa samme Tid som han bekræftede de Friheder og Rettigheder, hans Forgængere havde tilstaaet Lübeckerne. Efter at have sagt sin „særdeles kjære Ven“, Kong Magnus, flere Complimenter, takker han ham for den naadige Yndest, han havde tilstaaet Lübeckerne, og beder ham fremdeles at lade dem nyde Godt af sin Beskyttelse[2]. Det kan ikke være nogen Tvivl om, at de lübeckske Gesandter, der udvirkede hiin Fornyelse af ældre Friheder, ogsaa have anmodet Kong Rudolf om at medgive dem nysnævnte Skrivelse til Kong Magnus, for at de derved kunde være saa meget sikrere paa hans Velvilje. Men siden efter blev, som vi have seet, den nye Bylov given og vedtagen, og det er let at forstaa, at de tydske Kjøbmænd maatte finde sig meget besværede ved dens strenge Bestemmelser med Hensyn til de communale Pligter, og den politimæssige Orden, fra hvilke Udlændinger ej vare undtagne, som f. Ex., hvor det blandt andet var foreskrevet, at Forpligtelsen til, i Ufredstider at holde Nattevagt ved nærmeste Vete skulde skifteviis overtages af trende Mænd, to indenlandske og een udenlandsk. At erhverve en Fritagelse fra disse og lignende byrdefulde Pligter laa derfor de tydske Handelsmænd særdeles paa Hjerte, og saa vidt vi erfare, bestormedes Kong Magnus af alle de østersøiske Stæder med Bønner i denne Retning. Staden Lübeck sendte i dette Erende som specielle Gesandter tvende Raadmænd, Henrik Stenecke, en af dem, der tidligere havde været hos Kong Rudolf for at hente hine Breve[3], og Alexander. Disse Gesandter traf Kong Magnus i Tunsberg, under hans Ophold der om Sommeren 1278, altsaa
- ↑ Der gaves Gaarde, som indeholdt over 60 Stuer, som f. Ex. Finnegaarden, der ifølge et Diplom af 1403 bestod af 15 Huse og 68 Stuer. Her kunde de fornemme Ejere beholde den bedste Deel for sig, og overlade Baghusene til Kjøbmændene.
- ↑ Brev af 1ste Nov. 1274 i Lübecks Urk.-Buch, No. 354. Kong Rudolfs Frihedsbrev for Lübeck er af 6te Rov. 1274, ssteds No. 356; begge, saavelsom et af 5te Nov., der indeholder det Tilsagn, at Ingen skal blive udnævnt til Lübeckernes Foged uden deres Samtykke, ere daterede fra Hagenau.
- ↑ Se det nysnævnte Brev No. 355 i Lüb. Urk.-Buch.
