Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/679

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
665
1270—78. De tydſke Kjøbmænd i Norge.

de fremmede Kjøbmænd, men derimod maatte disſes hyppige Beſøg være dem en Behagelighed, fordi de derved paa bekvemmeſte Maade forſynedes med de udenlandſke Luxusvarer, der med den tiltagende Pragt og Elegants i Levemaaden ej længer kunde undværes i anſeede Huſe. Hvad der dog havde meſt at betyde, var den, ſaa vidt man kan ſkjønne, rigelige Fortjeneſte, ſom de fornemſte Mænd, iſær i Bergen, havde af at udleje Stuer, Pakhuſe og Brygger i og ved deres ſtore Gaarde til de udenlandſke Handelsmænd. Allerede i Kong Haakons Tid, og maaſke tidligere, var det Skik og Brug, at ſelv Hirdmænd og Lendermænd paa den Maade gjorde ſig Fordeel af deres Gaarde. Vi erfare ſaaledes, at Thord Kakale under ſit Ophold i Bergen 1239 leiede Herberge hos den kongelige Hirdmand Hallvard, hvis Gaard efter ham kaldtes Hallvardsgaarden[1]. Senere maatte den Fortjeneſte, de ſaaledes kunde gjøre ſig, blive endnu ſtørre, da den nye Ledingsanordning, ved at gjøre Ledingspligten fra perſonlig til reel, ogſaa tildeels gjorde den Hirdmændene og Gjeſterne tilkommende Ledingsfrihed reel; det er allerede ovenfor viiſt, at de ogſaa for ſine Gaarde i Byerne maa have nydt eller i det mindſte tiltaget ſig betydelige Friheder, og de vare følgelig i Stand til at byde Lejetagerne billigere Vilkaar, end andre mindre begunſtigede Gaardejere, medens deres egen Fortjeneſte derfor ikke blev ringere. Følgen heraf maatte nødvendigviis blive den, at deres Gaarde fortrinsviis ſøgtes af de fremmede Handelsmænd, hvortil vel ogſaa kom, at de laa paa det belejligſte og bekvemmeſte Strøg[2]. Det er en bekjendt Sag, og vil i det følgende nærmere blive viiſt, hvorledes de Gaarde i Bergen, hvori de tydſke Handelsmænd førſt kun lejede ſig enkelte Stuer, i Tidens Løb, da deres Vælde uforholdsmæsſigt tiltog, gik over til at blive deres Ejendom. Men da nu flere af disſe Gaarde netop have Navne efter fornemme Mænd, der levede under Kong Magnus’s Regjering, ſom Leppen efter Lodin Lepp, Guldſkoen efter Hallvard Guldſko, kan man heraf med temmelig Beſtemthed ſlutte, at dette Udlejnings-Syſtem juſt begyndte paa den Tid, ligeſom man ogſaa juſt ved denne Tid finder de førſte Antydninger til, at de tydſke Kjøbmænd overvintrede i Bergen, og lejede Stuer paa et heelt eller et halvt Aar, for ſelv efterhaanden at udſælge ſine Varer, og knytte varige Handelsforbindelſer. Den Fordeel og Bekvemmelighed, dette medførte for de fornemme Gaardejere, hvis Huſe vare

  1. Se ovf. III. S, 993, Note 3.
  2. Ifølge Bylovens VI. 15 ſkulde Skibene, der kom til Bergen, lægge til langs Bryggerne fra Kongens Eblegaard til inde ved Øren. Af dette Strøg maatte igjen den nordlige Deel, der laa nærmeſt Kongsgaardens Enemerker, anſees ſom det bedſte og bekvemmeſte: og netop her ſinde vi ſenere tydſke Kjøbmænd faſt etablerede, i de Gaarde ſom tidligere tilhørte de fornemſte Mænd.