Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/679

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
665
1270–78. De tydske Kjøbmænd i Norge.

de fremmede Kjøbmænd, men derimod maatte disses hyppige Besøg være dem en Behagelighed, fordi de derved paa bekvemmeste Maade forsynedes med de udenlandske Luxusvarer, der med den tiltagende Pragt og Elegants i Levemaaden ej længer kunde undværes i anseede Huse. Hvad der dog havde mest at betyde, var den, saa vidt man kan skjønne, rigelige Fortjeneste, som de fornemste Mænd, især i Bergen, havde af at udleje Stuer, Pakhuse og Brygger i og ved deres store Gaarde til de udenlandske Handelsmænd. Allerede i Kong Haakons Tid, og maaske tidligere, var det Skik og Brug, at selv Hirdmænd og Lendermænd paa den Maade gjorde sig Fordeel af deres Gaarde. Vi erfare saaledes, at Thord Kakale under sit Ophold i Bergen 1239 leiede Herberge hos den kongelige Hirdmand Hallvard, hvis Gaard efter ham kaldtes Hallvardsgaarden[1]. Senere maatte den Fortjeneste, de saaledes kunde gjøre sig, blive endnu større, da den nye Ledingsanordning, ved at gjøre Ledingspligten fra personlig til reel, ogsaa tildeels gjorde den Hirdmændene og Gjesterne tilkommende Ledingsfrihed reel; det er allerede ovenfor viist, at de ogsaa for sine Gaarde i Byerne maa have nydt eller i det mindste tiltaget sig betydelige Friheder, og de vare følgelig i Stand til at byde Lejetagerne billigere Vilkaar, end andre mindre begunstigede Gaardejere, medens deres egen Fortjeneste derfor ikke blev ringere. Følgen heraf maatte nødvendigviis blive den, at deres Gaarde fortrinsviis søgtes af de fremmede Handelsmænd, hvortil vel ogsaa kom, at de laa paa det belejligste og bekvemmeste Strøg[2]. Det er en bekjendt Sag, og vil i det følgende nærmere blive viist, hvorledes de Gaarde i Bergen, hvori de tydske Handelsmænd først kun lejede sig enkelte Stuer, i Tidens Løb, da deres Vælde uforholdsmæssigt tiltog, gik over til at blive deres Ejendom. Men da nu flere af disse Gaarde netop have Navne efter fornemme Mænd, der levede under Kong Magnus’s Regjering, som Leppen efter Lodin Lepp, Guldskoen efter Hallvard Guldsko, kan man heraf med temmelig Bestemthed slutte, at dette Udlejnings-System just begyndte paa den Tid, ligesom man ogsaa just ved denne Tid finder de første Antydninger til, at de tydske Kjøbmænd overvintrede i Bergen, og lejede Stuer paa et heelt eller et halvt Aar, for selv efterhaanden at udsælge sine Varer, og knytte varige Handelsforbindelser. Den Fordeel og Bekvemmelighed, dette medførte for de fornemme Gaardejere, hvis Huse vare

  1. Se ovf. III. S, 993, Note 3.
  2. Ifølge Bylovens VI. 15 skulde Skibene, der kom til Bergen, lægge til langs Bryggerne fra Kongens Eblegaard til inde ved Øren. Af dette Strøg maatte igjen den nordlige Deel, der laa nærmest Kongsgaardens Enemerker, ansees som det bedste og bekvemmeste: og netop her sinde vi senere tydske Kjøbmænd fast etablerede, i de Gaarde som tidligere tilhørte de fornemste Mænd.