Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/677

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
663
1276—78. Uenighed med Danmark.


medens de øvriges Gods blev inddraget under ronen (20de Auguſt 1280)[1]. Saaledes endtes for det førſte de langvarige indre Stridigheder i Sverige, uden at Norge denne Gang videre indvikledes deri.

61. Kong Magnus’s Uvenſkab med Danmark og Forhold til de vendiſke Stæder.


Imidlertid var Forholdet mellem det danſke og det norſke Hof, der lige fra den førſte Tid, Arveſpørgsmaalet havde været bragt paa Bane, ej havde været ſynderlig venligt, i de ſidſte Aar blevet mere ſpendt end før, uden at vi dog af de mangelfulde Efterretninger, vi have om de Tiders Begivenheder, tydeligt kunne ſkjelne den nærmere Sammenhæng. Der ſkal atter have været handlet om Udleverelſen af Dronning Ingeborgs Arvegods, og ſandſynligviis var det vel netop i dette Erende, at de nys omtalte norſke Geſandter i 1276 ledſagede Dronning Sophia til Danmark; men Kong Erik ſkal have undſkyldt ſig med, at Arvegodſet indeſtod hos de ſønderjydſke Hertuger[2]. Derhos tale et Par danſke Annaler, der juſt ikke høre til de aller paalideligſte, om at der i Aaret 1277 „var en ſtor Kamp ved Skanør mellem de Danſke og de Norſke, hvorved der af de ſidſte faldt 5000 Mand“[3]. Denne Angivelſe er nu viſtnok overdreven, da der vel neppe engang vare ſaamange Nordmænd tilſtede ved Skanørs Sildefiſke; men ſaa meget ſees dog heraf, at den Kamp, hvortil her ſigtes, maa have været blodig og forbitret, og at en heel Deel Nordmænd omkom. Efter en juſt ikke ſikker Kilde ſkulle de Tydſkere, der vare tilſtede ved Sildefiſket, have taget de Danſkes Parti, og uſandſynligt er det viſtnok ikke[4]. Vi have ſeet, hvorledes der i Kong Sverres Dage herſkede megen Skinſyge mellem de norſke Bymænd og de tydſke, iſær de lübeckſke Handelsmænd, der mere og mere trængte dem ud at Markedet, og ved ingen Anledning kunde denne Skinſyge lettere give ſig Luft i alvorlige Haandgribeligheder, end paa et ſaadant Handelsmarked ſom det i Skanør, hvor der i Mængdeviis kom Folk ſammen fra alle de nordiſke og øſterſøiſke Havne, og hvor der allerede i

  1. Rimkrøniken, jvfr. Scr. Rr. D. I. S. 255. Rimkrønikens Chronologi er her ikke ganſke ſikker.
  2. Huitfeldt I. S. 281. Han henfører Svaret til 1278. Jfr. Werlauff, i Nord. Tidſkr. II. 528.
  3. Annaler i Scr. Rer. D. V. 615, 624. Suhm, der anſeer denne Kamp for Følgen af et virkeligt Krigstog fra norſk Side tror at maatte henføre det til 1278, fordi man fra andre Kilder veed, at Kong Magnus ej havde nogen Leding ude i 1277; men Annalernes Ord giver ikke Anledning til at antage det Hele for andet og mere end et tilfældigt Slagsmaal, uagtet det for Reſten kunde være blodigt nok og give Anledning til yderligere Fiendtligheder.
  4. Mesſenius, Scondia S. 57.