Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/675

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
661
1277, 78. Svenſk-danſk Krig. Kong Magnus’s 2det Tog til Elven.

Borgeſysſel, hvorved den nye Lovbog blev vedtagen[1], Høſten og Vintren i Tunsberg, for at kunne bolde nærmere Øje med de Fiendtligheder, ſom nu udbrød mellem Sverige og Danmark. Thi det lykkedes virkelig Kong Valdemar at erholde Hjelp hos Kong Erik, der endog ſelv greb til Vaaben for hans Skyld. Fiendtlighederne toge allerede ſin Begyndelſe om Høſten, og fortſattes i Vintrens Løb. Det var under den Forbitrelſe, ſom nu herſkede mellem Hertug Magnus og Kong Erik i Danmark, en let Sag for Kong Valdemar at erholde dennes Tilſagn om Underſtøttelſe, ſaa meget mere ſom det lader til, at Magnus ikke engang oppebiede, at Kong Erik bekrigede ham, men endnu ſamme Høſt, efter at have egtet den holſteenſke Grev Gerhards Datter Helvig (11te Novbr.), ſelv herjede de nærmeſte Grændſe-Egne af Skaane og Halland[2]. Det følgende Aar (1277) gjorde Kongerne Erik og Valdemar ſelv et Tog ind i Sverige og herjede i Smaaland og Veſtergøtland, ved hvilken Lejlighed Staden Vegſjø tilligemed Domkirken blev afbrændt[3]. Men medens Kong Erik belejrede Axevalla Slot, blev en danſk Hær, ſom var kommen ham til Undſætning, overrumplet og ſlagen af den for nævnte Ulf Karlsſøn, tilligemed to danſke landflygtige Herrer, Peder Pors af Halland og Uffe Dyre[4], og da nu fredelſkende Mænd paa begge Sider lagde ſig imellem, kom der et Forlig i Stand, hvorved Kong Erik lovede at afholde ſig fra videre Fiendtligheder og drage hjem, imod at Hertug Magnus udbetalte de Penge, han ſkyldte ham. Erik vendte ogſaa virkelig tilbage til Danmark, og Valdemars Sag var ſaaledes fra hans Side opgiven. Kong Valdemar opgav alligevel ikke Haabet om at faa ſit Rige tilbage og henvendte ſig atter til Kong Magnus i Norge, uden dog, ſom det ſynes, perſonligt at begive ſig til ham. Hans Henvendelſe var heller ikke denne Gang forgjeves, thi Kong Magnus gjorde virkelig om Vaaren 1278 et nyt Tog til Gøta-Elven. Men desværre kjende vi ikke til de nærmere Omſtændigheder herved, da det meſte af Kong Magnus’s Saga er tabt[5]. Uagtet dette Tog maaſkee ſnareſt havde til Henſigt at underſtøtte Magnus’s Fordringer i Danmark, (hvorom mere nedenfor), er det dog ikke uſandſynligt, at det tillige har beſtemt Hertug Magnus til at byde Kong Valdemar

  1. Se ovf. S. 574.
  2. At der allerede fandt Fjendtligheder Sted i Løbet af Vintren, ſiges udtrykkeligt i de isl. Annaler; ogſaa Rimkrøniken omtaler et Tog, Hertug Magnus foretog over den danſke Grændſe til Rygnabro, men her er dog nogen Forvirring, da dette Tog ſættes tidligere end eller ſamtidig med Junker Eriks Død. Formodentlig ere to forſkjellige Tog her ſammenblandede.
  3. Rimkrøniken, jvfr. isl. Annaler, ved 1277. Chron. hos Fant, Scr. Rr. Sv. I. S. 54.
  4. Rimkrøniken.
  5. Isl. Annaler, ved 1278.