Borgesyssel, hvorved den nye Lovbog blev vedtagen[1], Høsten og Vintren i Tunsberg, for at kunne bolde nærmere Øje med de Fiendtligheder, som nu udbrød mellem Sverige og Danmark. Thi det lykkedes virkelig Kong Valdemar at erholde Hjelp hos Kong Erik, der endog selv greb til Vaaben for hans Skyld. Fiendtlighederne toge allerede sin Begyndelse om Høsten, og fortsattes i Vintrens Løb. Det var under den Forbitrelse, som nu herskede mellem Hertug Magnus og Kong Erik i Danmark, en let Sag for Kong Valdemar at erholde dennes Tilsagn om Understøttelse, saa meget mere som det lader til, at Magnus ikke engang oppebiede, at Kong Erik bekrigede ham, men endnu samme Høst, efter at have egtet den holsteenske Grev Gerhards Datter Helvig (11te Novbr.), selv herjede de nærmeste Grændse-Egne af Skaane og Halland[2]. Det følgende Aar (1277) gjorde Kongerne Erik og Valdemar selv et Tog ind i Sverige og herjede i Smaaland og Vestergøtland, ved hvilken Lejlighed Staden Vegsjø tilligemed Domkirken blev afbrændt[3]. Men medens Kong Erik belejrede Axevalla Slot, blev en dansk Hær, som var kommen ham til Undsætning, overrumplet og slagen af den for nævnte Ulf Karlssøn, tilligemed to danske landflygtige Herrer, Peder Pors af Halland og Uffe Dyre[4], og da nu fredelskende Mænd paa begge Sider lagde sig imellem, kom der et Forlig i Stand, hvorved Kong Erik lovede at afholde sig fra videre Fiendtligheder og drage hjem, imod at Hertug Magnus udbetalte de Penge, han skyldte ham. Erik vendte ogsaa virkelig tilbage til Danmark, og Valdemars Sag var saaledes fra hans Side opgiven. Kong Valdemar opgav alligevel ikke Haabet om at faa sit Rige tilbage og henvendte sig atter til Kong Magnus i Norge, uden dog, som det synes, personligt at begive sig til ham. Hans Henvendelse var heller ikke denne Gang forgjeves, thi Kong Magnus gjorde virkelig om Vaaren 1278 et nyt Tog til Gøta-Elven. Men desværre kjende vi ikke til de nærmere Omstændigheder herved, da det meste af Kong Magnus’s Saga er tabt[5]. Uagtet dette Tog maaskee snarest havde til Hensigt at understøtte Magnus’s Fordringer i Danmark, (hvorom mere nedenfor), er det dog ikke usandsynligt, at det tillige har bestemt Hertug Magnus til at byde Kong Valdemar
- ↑ Se ovf. S. 574.
- ↑ At der allerede fandt Fjendtligheder Sted i Løbet af Vintren, siges udtrykkeligt i de isl. Annaler; ogsaa Rimkrøniken omtaler et Tog, Hertug Magnus foretog over den danske Grændse til Rygnabro, men her er dog nogen Forvirring, da dette Tog sættes tidligere end eller samtidig med Junker Eriks Død. Formodentlig ere to forskjellige Tog her sammenblandede.
- ↑ Rimkrøniken, jvfr. isl. Annaler, ved 1277. Chron. hos Fant, Scr. Rr. Sv. I. S. 54.
- ↑ Rimkrøniken.
- ↑ Isl. Annaler, ved 1278.
