Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/672

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
658
Magnus Haakonsſøn.

lum, Biſkop Tuke af Aarhuus, Henrik, Prior i Andvorſkov Kloſter, Uffe Drotſete og Jon Litle, Befalingsmand i Lund[1]. Ligeledes indfandt ſig Grev Johan af Ravensburg og Junker Jakob af Halland. Det var aftalt, at Mødet mellem Kong Magnus og begge de ſvenſke Konger ſkulde finde Sted ved Horſaberg, et Sted, der ſynes at have ligget i Nærheden af Ljodhuus eller Thorſkebakke[2]. Den 25de Juni ſejlede Kong Magnus op fra Kongehelle til Horſaberg i Følge med alle de her nævnte Herrer, ſaavel ſom Erkebiſkop Jon og Biſkop Andres af Oslo, af hvilke den førſte rimeligvis havde begivet ſig landvejs til Oslo, for derfra, tilligemed Biſkop Andres, at opſøge Kongen. Det ſamlede Antal Skibe, ſom Kongen førte med ſig op ad Elven, var henved 260, men det ſtørſte, Chriſtſuden, kunde man dog ikke faa med; det var nemlig for ſtort til at kunne bringes igjennem den ſtride Strøm ved Baagaholmen eller Elvebakken, kaldet Baagaſtrømmen, og det maatte derfor ligge ved Ragnhildarholmen. Den følgende Dag ankom Hertug, eller ſom han nu af ſine egne Tilhængere kaldtes, Kong Magnus Byrgesſøn, til Horſaberg, ledſaget af flere gejſtlige og verdslige Herrer, blandt dem Erkebiſkop Folke i Upſala, og de tre Biſkopper, Henrik af Linkøping, Erik af Skara og Anund af Strengenes. Der var paa Horſaberg opſlaaet Telte, hvor begge Navnerne nu kom ſammen, for, ſom det ſynes, at treffe foreløbig Aftale om de Underhandlinger, ſom nu ſkulde finde Sted. Hertug Magnus vilde ikke indlade ſig paa nogen ſaadan, uden at ogſaa Kong Valdemars unge Søn Erik var med. Den følgende Mandag, Petersmesſedag (29de Juni), fortælles der, begav derfor Kong Magnus ſig med den unge Kongeſøn over Elven til Nidingeberg[3], hvor der nu blev ſat „Parlement“, og hvor ogſaa Kong Valdemar indfandt ſig. Ved Kong

  1. I Texten, ſaaledes ſom den meddeles i Annalerne, ſtaar her: Jón litli af Skáni, son Jons Reginmoðu sonar Úlfs dróttseta; dette er igjen en Forvanſkning iſtedetfor Jón litli af Skáni, sun Jóns Reginmoðusunar, Uffi drottseti; vi vide nemlig (ſe f. Ex. Suhm X. 735), at den danſke Drottſete paa denne Tid netop heed Uffe, og navnlig endnu ſamme Høſt ſtred mod Hertug Magnus; der var ingen danſk Drottſete ved Ravn Ulf eller Uffe, af hvilken Jon Litle kunde være Sønneſøn; derimod erfare vi, at der i Midten af det 13de Aarhundrede netop var en Jon, Søn af Jon Reinmodsſøn, der i Aaret 1248 ſkjødede en Gaard til Æsrom Kloſter (Thorkelins Dipl. I. 8. 167), og ſom maa være den ſamme ſom den her nævnte Jon Litle, der fra 1264 af omtales ſom Befalingsmand i Lund, ſe Suhm, X. S 518.
  2. Stedet turde vel af de i Egnen Localiſerede endnu kunne paapeges, hvis ellers Navnet er rigtigt, hvilket viſtnok er et ſtort Spørgsmaal, at dømme efter de Exempler, vi allerede have ſeet paa, hvor mishandlet Texten og Navnene ere i det Udtog, hvor disſe Notitſer forekomme.
  3. I Annalernes Text ſtaar Hniðingaberg — maaſkee det dog er det ſamme Navn ſom det før nævnte Horſaberg, kun urigtigt læſt.