Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/671

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
657
1276. Forligsmøde ved Elven.

Flaade, for med den om Sommeren at drage til Rigsgrændſen ved Elven. Det var dog ikke hans Henſigt, ſtrax at paaføre Hertug Magnus Krig, men kun at forſøge en Mægling i al Mindelighed, hvorved han da, med en ſterk Flaade i Baghaanden, kunde optræde med ſaa meget ſtørre Vegt; han anſaa det desuden nødvendigt at have en ſlagferdig Hær ved Grændſen, „for at ingen Ufredsgniſter ſkulde ſprede ſig til Norge fra den Fejde, de ſvenſke Fyrſter havde med hinanden“[1]. Da Kong Valdemar havde faaet hans Tilſagn, begav han ſig til Kongehelle, oppebiende hans Komme. Imidlertid havde Hertug Magnus formeligt ladet ſig tage til Konge paa Moraſteen ved Upſala, og ladet ſig krone af Erkebiſkop Folke (Pintſedag 24 Mai 1276)[2].

Da Sommeren kom, drog Kong Magnus fra Bergen med en betydelig Flaade og mange fornemme Mænd, blandt hvilke nævnes Biſkop Aſkatin i Bergen, Thore Kantſler, Stallarerne Olaf af Stein, Vigleik Audunsſøn og Audun Hugleiksſøn (hvis denne ſidſte ikke allerede var paa Øſtlandet), Orm Merkesmand, Lendermændene Eiliv af Nauſtdal, Andres Plytt, Bjarne i Giſke og Gaute i Tolga, og Dominicanernes Provincialprior Broder Aake. Denne ſidſte, ſandſynligviis en danſk Mand, eller i det mindſte boſat i Danmark[3], ſynes at være afſendt fra den danſke Konge for at anmode Kong Magnus om ogſaa at overtage Mæglingen mellem ham og Hertugen, eller i det mindſte for at bebude at Kong Erik i dette Øjemed agtede at ſende Geſandter og Befuldmægtigede til Kongehelle, for at deeltage i de Forhandlinger, der antoges at ville finde Sted mellem de norſke og de ſvenſke Herrer. Kong Magnus ſtyrede ſelv den ſtore „Chriſtſuden“, ſom hans Fader i ſin Tid havde haft paa Skotlandstoget. Han anløb førſt Tunsberg, hvor han lod Dronning Ingeborg og ſine Sønner blive tilbage; derpaa ſejlede han over Folden, og ankom til Kongehelle den 22de Juni. Her forefandt han Kong Valdemars Dronning, Sophia, med deres Søn, Erik og deres Datter Ingeborg, der nys havde haft Bryllup med Gerhard, en Søn af Grev Johan af Holſteen, og de danſke Geſandter, Biſkop Johannes af Børg-

  1. Sammeſteds.
  2. Diarium Wisbyense, Scr. Rr. Sv. I. S. 41; isl. Annaler ved 1276.
  3. At han ej, ſom det antages muligt i Langes Kloſterhiſtorie S. 438, kan have været den ſamme ſom Hertug Haakons Kantſler Aake, ſees deraf, at hans Død ſættes til 1285 i det hos Langebek Scr. Rr. Dan. II. S. 434—438 indtagne Chronicon. Han nævnes allerede i 1266, ſom den, der modtog Kongedatteren Juthas Kloſterløfte (Suhms Hiſt. X. 577), og ligeledes i 1267 i Brev udſtedt af Legaten Guido, Scr. Rer. Dan. V. S. 607. Endelig forekommer et Brev til ham, udſtedt af Ordensgeneralen, fra Lyon, 6te Nov. 1275, Dipl. Sv. I. No. 602, og et af ham ſelv i ſamme Anledning til Prioren i Sigtuna udſtedt Brev af 1275 (udateret): fra „Skr.“ (Skara?) ſammeſteds No. 603.