Flaade, for med den om Sommeren at drage til Rigsgrændsen ved Elven. Det var dog ikke hans Hensigt, strax at paaføre Hertug Magnus Krig, men kun at forsøge en Mægling i al Mindelighed, hvorved han da, med en sterk Flaade i Baghaanden, kunde optræde med saa meget større Vegt; han ansaa det desuden nødvendigt at have en slagferdig Hær ved Grændsen, „for at ingen Ufredsgnister skulde sprede sig til Norge fra den Fejde, de svenske Fyrster havde med hinanden“[1]. Da Kong Valdemar havde faaet hans Tilsagn, begav han sig til Kongehelle, oppebiende hans Komme. Imidlertid havde Hertug Magnus formeligt ladet sig tage til Konge paa Morasteen ved Upsala, og ladet sig krone af Erkebiskop Folke (Pintsedag 24 Mai 1276)[2].
Da Sommeren kom, drog Kong Magnus fra Bergen med en betydelig Flaade og mange fornemme Mænd, blandt hvilke nævnes Biskop Askatin i Bergen, Thore Kantsler, Stallarerne Olaf af Stein, Vigleik Audunssøn og Audun Hugleikssøn (hvis denne sidste ikke allerede var paa Østlandet), Orm Merkesmand, Lendermændene Eiliv af Naustdal, Andres Plytt, Bjarne i Giske og Gaute i Tolga, og Dominicanernes Provincialprior Broder Aake. Denne sidste, sandsynligviis en dansk Mand, eller i det mindste bosat i Danmark[3], synes at være afsendt fra den danske Konge for at anmode Kong Magnus om ogsaa at overtage Mæglingen mellem ham og Hertugen, eller i det mindste for at bebude at Kong Erik i dette Øjemed agtede at sende Gesandter og Befuldmægtigede til Kongehelle, for at deeltage i de Forhandlinger, der antoges at ville finde Sted mellem de norske og de svenske Herrer. Kong Magnus styrede selv den store „Christsuden“, som hans Fader i sin Tid havde haft paa Skotlandstoget. Han anløb først Tunsberg, hvor han lod Dronning Ingeborg og sine Sønner blive tilbage; derpaa sejlede han over Folden, og ankom til Kongehelle den 22de Juni. Her forefandt han Kong Valdemars Dronning, Sophia, med deres Søn, Erik og deres Datter Ingeborg, der nys havde haft Bryllup med Gerhard, en Søn af Grev Johan af Holsteen, og de danske Gesandter, Biskop Johannes af Børg-
- ↑ Sammesteds.
- ↑ Diarium Wisbyense, Scr. Rr. Sv. I. S. 41; isl. Annaler ved 1276.
- ↑ At han ej, som det antages muligt i Langes Klosterhistorie S. 438, kan have været den samme som Hertug Haakons Kantsler Aake, sees deraf, at hans Død sættes til 1285 i det hos Langebek Scr. Rr. Dan. II. S. 434–438 indtagne Chronicon. Han nævnes allerede i 1266, som den, der modtog Kongedatteren Juthas Klosterløfte (Suhms Hist. X. 577), og ligeledes i 1267 i Brev udstedt af Legaten Guido, Scr. Rer. Dan. V. S. 607. Endelig forekommer et Brev til ham, udstedt af Ordensgeneralen, fra Lyon, 6te Nov. 1275, Dipl. Sv. I. No. 602, og et af ham selv i samme Anledning til Prioren i Sigtuna udstedt Brev af 1275 (udateret): fra „Skr.“ (Skara?) sammesteds No. 603.
