Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/670

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
656
Magnus Haakonsſøn.

Forlig, og da nu Hertug Erik døde[1], og hans Broder Magnus ſelv kom i et ſpendt Forhold til den danſke Konge angaaende Udbetalingen af de belovede Penge, hvorfra han vilde unddrage ſig[2] (ſandſynligviis netop for Eriks Part), beſluttede Valdemar at vove et Forſøg paa at faa ſit Kongedømme tilbage ved ſin Svoger Kong Magnus’s Hjelp, og begav ſig tilligemed Dronning Sophia fra Ljodhuus, hvor de hidtil havde opholdt ſig[3], til Kongehelle, hvor de for Sikkerheds Skyld tog deres Ophold i Borgen paa Ragnhildarholmen. Befalingsmanden paa denne maa vel have haft Myndighed til at modtage dem; det er endog ikke uſandſynligt, at Kong Magnus allerede havde givet ham Befaling dertil, for ſaa vidt et ſaadant Tilfælde ſom dette ſkulde indtræde. Det tør ogſaa være muligt, at Kong Valdemar enten med Rette eller Urette har troet at hans perſonlige Sikkerhed truedes, ſaa længe han var paa ſvenſk Grund, eller at han i det mindſte har foregivet noget ſaadant, ſiden han, ſom det lader, ſaaledes over Hals og Hoved flygtede til Norge. Han ſelv blev imidlertid ikke længe paa Ragnhildarholm, men begav ſig lige til Bergen, hvor hans Svoger, Kong Magnus, tilbragte Vintren, for at anmode ham om hans Biſtand[4]. Denne tilſagde Kong Magnus ham, ej alene, ſom det ſynes, for Svogerſkabets Skyld, men ogſaa fordi han i højeſte Maade misbilligede Hertug Magnus’s Ferd. Han gjorde ſtore Udruſtninger, og lod, ſom der udtrykkeligt ſiges, for førſte Gang efter ſin Tronbeſtigelſe udſkrive en virkelig Ledingshær og

    Erik har der ingen Titel. Brevet No. 586, af 1ſte Januar 1275, maa derfor enten være forfalſket, eller urigtigt dateret, ſiden Magnus allerede der kalder ſig Konge. (Hvis ellers ikke Aaret er 1276, og regnet fra 25 Marts).

  1. De isl. Annaler ved 1275. Erik ſynes at maatte være død mellem 11te September og 5te October, ſiden han nævnes i hiint, paa førſtnævnte Dag daterede Brev, men derimod ikke i Brevet No. 600, dateret 5te October, lige ſaa lidet ſom i No. 606, af 6te October. Rimkrøniken henfører urigtigt Hertug Eriks Død, ſom det ſynes, til 1276. I Chron. hos Fant Scr. R. Sv. I. S. 25 omtales Eriks Død baade 1275 og 1276.
  2. At der allerede maa have herſket Tviſt om disſe Anliggender mellem Hertug Magnus og Kong Erik, førend Krigen udbrød mod Høſten 1276, ſkjønnes deraf, at danſke Geſandter vare tilſtede ved Forligsmødet om Sommeren, og det, ſom man tydeligt ſeer, allerede paa Valdemars Side. Hertug Eriks Død har vel givet Anledning til Tviſt om hvorvidt Magnus ſkulde overtage hans Andeel af Betalingen.
  3. Han opholdt ſig endnu 12te December i Ljodhuus, ſiden han da holdt ſin Datters Bryllup med Grev Gerhard af Holſten og ſtadfæſtede Hamburgernes Privilegier; ſe Brev i Dipl. Svec. I. No. 605. Altſaa maa han lidt før Juletider være flygtet til Ragnhildarholmen ſiden det ſkede endnu i 1275, ifølge de isl. Annaler ved 1276.
  4. Isl. Annaler ved 1276.