Forlig, og da nu Hertug Erik døde[1], og hans Broder Magnus selv kom i et spendt Forhold til den danske Konge angaaende Udbetalingen af de belovede Penge, hvorfra han vilde unddrage sig[2] (sandsynligviis netop for Eriks Part), besluttede Valdemar at vove et Forsøg paa at faa sit Kongedømme tilbage ved sin Svoger Kong Magnus’s Hjelp, og begav sig tilligemed Dronning Sophia fra Ljodhuus, hvor de hidtil havde opholdt sig[3], til Kongehelle, hvor de for Sikkerheds Skyld tog deres Ophold i Borgen paa Ragnhildarholmen. Befalingsmanden paa denne maa vel have haft Myndighed til at modtage dem; det er endog ikke usandsynligt, at Kong Magnus allerede havde givet ham Befaling dertil, for saa vidt et saadant Tilfælde som dette skulde indtræde. Det tør ogsaa være muligt, at Kong Valdemar enten med Rette eller Urette har troet at hans personlige Sikkerhed truedes, saa længe han var paa svensk Grund, eller at han i det mindste har foregivet noget saadant, siden han, som det lader, saaledes over Hals og Hoved flygtede til Norge. Han selv blev imidlertid ikke længe paa Ragnhildarholm, men begav sig lige til Bergen, hvor hans Svoger, Kong Magnus, tilbragte Vintren, for at anmode ham om hans Bistand[4]. Denne tilsagde Kong Magnus ham, ej alene, som det synes, for Svogerskabets Skyld, men ogsaa fordi han i højeste Maade misbilligede Hertug Magnus’s Ferd. Han gjorde store Udrustninger, og lod, som der udtrykkeligt siges, for første Gang efter sin Tronbestigelse udskrive en virkelig Ledingshær og
- ↑ De isl. Annaler ved 1275. Erik synes at maatte være død mellem 11te September og 5te October, siden han nævnes i hiint, paa førstnævnte Dag daterede Brev, men derimod ikke i Brevet No. 600, dateret 5te October, lige saa lidet som i No. 606, af 6te October. Rimkrøniken henfører urigtigt Hertug Eriks Død, som det synes, til 1276. I Chron. hos Fant Scr. R. Sv. I. S. 25 omtales Eriks Død baade 1275 og 1276.
- ↑ At der allerede maa have hersket Tvist om disse Anliggender mellem Hertug Magnus og Kong Erik, førend Krigen udbrød mod Høsten 1276, skjønnes deraf, at danske Gesandter vare tilstede ved Forligsmødet om Sommeren, og det, som man tydeligt seer, allerede paa Valdemars Side. Hertug Eriks Død har vel givet Anledning til Tvist om hvorvidt Magnus skulde overtage hans Andeel af Betalingen.
- ↑ Han opholdt sig endnu 12te December i Ljodhuus, siden han da holdt sin Datters Bryllup med Grev Gerhard af Holsten og stadfæstede Hamburgernes Privilegier; se Brev i Dipl. Svec. I. No. 605. Altsaa maa han lidt før Juletider være flygtet til Ragnhildarholmen siden det skede endnu i 1275, ifølge de isl. Annaler ved 1276.
- ↑ Isl. Annaler ved 1276.
Erik har der ingen Titel. Brevet No. 586, af 1ste Januar 1275, maa derfor enten være forfalsket, eller urigtigt dateret, siden Magnus allerede der kalder sig Konge. (Hvis ellers ikke Aaret er 1276, og regnet fra 25 Marts).
