Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/664

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
650
Magnus Haakonsſøn.

ſige Vermelændingerne, gjorde Fordring paa Tryſil, og Nordmændene derimod paa et Sted eller en Bygd, kaldet Elftrunde. Denne Grændſe blev nu beſtemt af de 12 Mænd fra begge Riger omtrent ſaaledes ſom den nu gaar, kun, ſom det forſtaar ſig af ſig ſelv, med den Forſkjel, at den lige fra Falu- eller Fulufjeldet øſt for Tryſil gik mod Øſt, til et Sted betegnet ved en Helle, kaldet Broſtnarhellen, der endog ſkulde være oprejſt af Einar Thambarſkelve, ſamt derfra til Serna og rimeligviis til Trollegrav og Throndeklett, ſaaledes at Serna og Idre Sogne indſluttedes og kom paa den norſke Side, hvorhos man ogſaa gjenſidigt eftergav de nys nævnte Fordringer. Dette ſkete paa Eidſkogen ved Rigsgrændſen, hvor de tolv Mænd, ſom der ſiges, beſtemte dette under Eeds Tilbud[1].

Der findes ingen af Kongerne ſelv udſtedt Overeenskomſt om denne Grændſe; maaſkee blev den ikke engang oprettet, formedelſt de Uroligheder, der fra Aaret 1274 forſtyrrede Kong Valdemars Regjering, og gave ſaavel ham, ſom Kong Magnus, andre og mere øjeblikkeligt nødvendige Sager at overveje, end Grændſeanliggenderne. Ved en Sammenkomſt, ſom begge Konger havde i Ljodhuus 1268, ſkal der efter en Beretning, for hvis Paalidelighed der dog ikke kan indeſtaaes[2], virkelig være forhandlet mellem dem om Grændſebeſtemmelſen, men det kan da kun bade været for at aftale hvad Forholdsregler der ſkulde tages, og ndnævne Grændcommisſionen, ſiden man ſeer at Erkebiſkop Jon, ſom da endnu ikke var kommen tilbage fra Rom, var tilſtede ved Vidnesbyrdets Optagelſe i Herjedalen; thi dette maa følgelig være ſkeet ſenere end 1268. Om Høſten 1272 havde Kongerne Magnus og Valdemar aftalt et nyt Møde med hinanden, øſter ved Elven. Magnus begav ſig virkelig ogſaa derhen til beſtemt Tid, lidt for Mariemesſe (8de Sept.) og forblev i Kongehelle, ventende paa Valdemar, henimod en 14 Dages Tid, men

  1. Documentet er aftrykt i N. gl. Love II. og med Anm. i Annaler for Nord. Oldk. og Hiſtorie, 1845—1846, S. 100 fgg. Originalen til disſe Aftryk fandtes i en norſk Lovcodex, der i fin Tid havde tilhørt Stegens Lagſtol, og i hvilket ogſaa K. Sverres Stridsſkrift mod Gejſtligheden var indſeet: Stridsſkriftet og Grændſedocumentet ere ſenere af Arne Magnusſøn blevne ſkilte fra Hovedcodex, og indbundne for ſig ſelv. Se ere ſkrevne med ſamme Haand, fra c. 1320. Uagtet Haanden er god, og Afſkriften i det hele taget upaaklagelig, ſees dog flere Fejl at vare begaaede, aabenbart ved Fejllæsning af Bogſtaver i den oprindelige Original, f. Ex. naar der ſtaar „Vedradalenom“ i Stedet for „Nedradalenum“, ſom ovenfor anmerket.
  2. I Worms Tillæg til Peder Clausſøns Overſ. af Kongeſagaerne ſtaar der, uden at der ſees, eller nu vides, hvor han har det fra: „Kong Magnus havde ofte handlet med Kong Valdemar af Sverige om Grændſeſkjellet mellem Rigerne, i Beſynderlighed 1268 og 1273, og endſkjønt de paa en fredelig Maade havde handlet derom med hverandre, ſaa finder man dog ikke, hvorledes de derom ere blevne forligt“. Sammenkomſten i Ljodhuus omtales i Annalerne.