det synes den ældste og mest anseede af dem, Lodin i Alrarkelda, siges der forøvrigt, at han kunde erindre, at da han første Gang opgik dette Grændseskjel (ventelig kun for Jemtelands og Herjedalens Vedkommende), kunde endnu ikke en eneste Mand i Straum pater noster, hvilket viser, at Christendommen enten maa være kommen meget sildigt til disse afsides Egne, eller ogsaa at Indbyggerne der maa have været meget forsømte. Hvilket af begge Dele der antages, forklares let af den Omstændighed, at Jemteland lige siden Christendommens Indførelse i Biskop Steinfinns Dage[1] hørte under det langt bortliggende Upsalas Dioces, ikke under Nidaros, hvorfra der havde været saa meget lettere at sende Prester og Lærere. – Det andet Thingsvidne siges at være aflagt af en vis Thord i Trosavik med 12 gamle Mænd, der tillige meddeelte det gamle Sagn om Herjedalens Bebyggelse ved Herjulf Hornbrjot, ja opregnede endog Herjulfs Ættmænd lige til den Tid da Vidnesbyrdet optoges. Det begynder ogsaa fra Jemtelands Sammenstød med „Finmarken“, men nævner som øverste Grændsepunkt her Veimo-Sjø (Vaimo Javre nogle Mile norden for Jadnem-Røset), hvorved Jemterne siges at erholde en Strækning af 19 Raster nord for Straum i hvad man da kaldte Finmarken, nemlig de nuværende svenske Lapmarker, til at veide Dyr og Ikorne; og endelig veed det om det nys angivne Landskjel mellem Jemteland og Helsingeland, at det saaledes havde ligget lige siden Skule Jarl døde, om hvilken Skule Jarl vi allerede tidligere have antydet at han sandsynligviis er Skule, Tostig Jarls Søn, der i sine gamle Dage under Kong Eystein, da Jemteland underkastede sig Norge, har baaret Jarletitel, og haft et Slags Befaling derover, uden at det i de for dette Tidsrum saa ufuldstændige Sagaer er angivet[2].
Grændsen var saaledes paa det nærmeste undersøgt for hele Strækningen fra Raudaberg eller Vaimo-Sø i Finn- eller Lapmarken, hvor der i den Tid ingen egentlig Grændse gaves, til Herjedalens sydvestligste Punkt, samt fra Grinnefors sydefter lige til Gøta-Elven. Det stod nu kun tilbage at bestemme Grændsen mellem Herjedalen og Grinnefors, hvilket og var saa meget mere nødvendigt, som det erfares at Gøterne, det vil da her
- ↑ Se ovenfor II. S. 603, 604.
- ↑ Se ovenfor II. S. 603.
anden fra Beimosjø, (Baimo Javre ved Røset No. 207) Hulsjø, Kjedsje, Randesjø, Høttingssjø, Hillesjø, Negasjø, Kjærsjø eller Kjølsjø, Thelle-Aasen, Bilartjern og Blaafinnstjern (om hvilke et gammelt Sagn meddeles), Tunderaasen ved Fors, Thelle-Aasen (Talleraasen), o. s. v.: de her sidst angivne Grændsepunkter antyde Grændsen paa hiin „Kjøl“, nemlig mellem Jemteland og Aangermannland, som i den forud udgaaende Angivelse kun omtales under eet.
