Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/662

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
648
Magnus Haakonsſøn.

Herjedalen, men hvad Aar det var, angives ikke, kun ſynes man at maatte antage, at det var ved Thingtid, om Sommeren, følgelig ikke i noget Aar, hvor man veed, at han om Sommeren var andenſteds, f. Ex. i 1269, 1271, 1273; det maa da have været enten i 1270 eller i 1272, thi paa noget Aar ſenere end 1273 ſynes man af Grunde, der nedenfor ville viſe ſig, vanſkeligen at kunne gjette. Det førſte Thingsvidne aflagdes ſaaledes, at Tylft af de ældſte Bønder i den øvre Dal, hvis Navne angives, aflagde Eed paa at visſe af dem opgivne Grændſepunkter vare rigtige, medens en anden halv Tylft ſandede deres Ord, i Overvær af hine Mænd ſaavel ſom af alle Bønder fra den nedre Deel af Dalen[1], der ligeledes erklærede Angivelſerne for rigtige, „og at de heller ſkulde falde, den ene paa den anden, førend de fravege de nu omvidnede Endemerker, ſom deres Fædre havde angivet og opregnet for dem“. Det beſtaar af to Afdelinger, af hvilken den ene begynder ved Straum i Jemteland og angiver mange Merkepunkter langs Jemtelands og Herjedalens egen Grændſe mod Helſingeland og Dalarne; denne Grændſe er, ſaa vidt det kan ſkjønnes, ganſke ſom den nuværende, nemlig over Ravnaſil (Ramſele), Ravundafors (Ragunda-Fors) o. ſ. v. til Throndeklett og Trollegrav; den indlader ſig ſiden endog paa at antyde Grændſen videre, lige indtil Store Lee, med de faa Merkepunkter: Trollegrav, Feimufjeld, Frengsende, Thingvold og Lee, hvoraf det ſkulde ſynes ſom om disſe Folk endnu troede at Vermeland, eller den ſtørſte Deel deraf, hørte til Norge. Det falder af ſig ſelv, at dette Vidnesbyrd blot for deres eget Landſkabs Grændſe har kunnet være af nogen Vegt. Den anden Afdeling indſkrænker ſig til at angive Grændſepunkterne mellem Jemteland og Herjedalen paa den ene, og Aangermannland, Helſingeland og Dalarne paa den anden, uden at gaa videre. Dette begynder allerede med „Raudaberg“ i Finmarken (d. e. Lapmarken), og angiver derefter ikke altid de ſamme Punkter ſom den foregaaende, men Retningen ſynes dog ganſke at være den ſamme[2]. — Om en af de Svergende, og ſom

  1. Her har aabenbart Afſkriveren læſt Originalens nedra dalenom ſom uedra d. og ſkrevet Vedra dalenom.
  2. De vigtigſte af de Grændſepunkter, ſom i begge Angivelſer antydes, er for den førſte Raudaberg i „Finmarken“, langs Kjølen mellem Ravunda og Angermannland, over Murubek eller Morbek, Mykleholmen i Havre-Søen, Fjeldseidet paa Hoe (Hodalen eller Hogdalen), Maure-Oos to Raſter veſtenfor Elveroos, Maloug, Siksoos, Amſafreng, Riisberg, Throndeklett, og Trollegrav; — for den ſom man erfarer, at han da havde Herretitel, altſaa i det mindſte var Ridder; han kan derfor ved ſin Død, der maaſkee er indtruffen ved 1290, ikke have været ung: var han altſaa fød omkring 1240, da pasſer det godt med Tidsregningen, at han i en Alder af omkring 30 Aar, førend han endnu var bleven Ridder, var tilſtede ved dette Vidnesbyrd.