Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/661

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
647
1265—1273. Forhandlinger om den norſk-ſvenſke Grændſe.

endelig denne Commisſion kun beſkikkedes til at beſtemme den meſt omtviſtede Grændſe fra Eidſkogen af indtil Herjedalen, det erfarer man ikke af Documentet, lige ſaa lidet ſom der angives noget Aar, naar Acten forfattedes. Vi erfare kun at de 12 Mænd ſamledes paa Magnor, paa Eidſkogen, og beſtemte der Grændſen, under Eeds Tilbud, og med Truſel om Lovens Straf for enhver, der krænkede den.

Documentet indeholder udførligt alle de enkelte Vidneforklaringer, hvorved man nøje lærer Grændſen at kjende for hvert enkelt Grændſelandſkab. Det beſtaar ſaaledes af forſkjellige Afdelinger. Den førſte Afdeling af Documentet indeholder Vidnesprov for hvert af de ti ſaakaldte Endemerker mellem Nodinge-Aa-Oſen ved Gøta-Elven og Grinnefors paa den nuværende Grændſe af Smaalenenes Amt og Akershuus Amt[1]. Hvert af disſe Endemerker indbefatter ſelv en kort Strækning; de ſex førſte ere beſvorne af tretten, det ſyvende af fem, det aattende af ſex, det niende ligeſaa af ſex, det tiende af fire Perſoner, af hvilke ingen for Reſten er bekjendt af hiſtoriſke Beretninger eller Diplomer. „Endemerkerne“ ſelv ere 1) fra Nodinge-Oos til Aur, 2) fra Aur til Røden ved Raudemyr, 3) fra Røden til Stevnelundene midt paa Kyrfjeld, 4) fra Stevnelundene til Kverndølebek, 5) fra Kverndølebek til Fylsbek, 6) fra Fylsbek til Brotebek, 7) fra Brotebek til Sundsbrunn, 8) fra Sundsbrunn til Stavnen ved Store Lee, 9) fra Stavnen forbi Sledakleiv til Runefuren, 10) fra Runefuren over Slodrefors og Hylvekjølen til Grinnefors. Foruden dette mere udførlige Thingsvidne optoges ogſaa en kortere Forklaring om Grændſen fra Nodinge-Aa til Store-Lee, af en vis Peter paa Hjertheim i Elveſysſel. Ved at underſøge Beliggenheden af de anførte Grændſepunkter ſees det, at Grændſen, paa ubetydelige Afvigelſer nær, var den ſamme ſom den nuværende mellem Baahuuslen og Smaalenene paa den ene Side, Veſtergotland, Dalsland og en Deel af Vermeland paa den anden.

Efter Thingsvidnet om Grændſen fra Elven til Grinnefors følge umiddelbart to andre, optagne paa Herjedalens ſaakaldte Althing, der holdtes paa Sveig, i Overvær af Erkebiſkop Jon, de oven nævnte Chorsbrødre Sira Sighvat og Erlend, nogle Preſter og en Deel andre anſeede Mænd, hvoriblandt den blandt Deeltagerne i Orknø-Toget nævnte Paal Sure, og Markus Dylla, Søn af Eindride Skvadra, en Thrønder[2]. Aabenbart er dette ſkeet medens Erkebiſkoppen viſiterede i

  1. Grinnefors er ogſaa nu Grændſepunkt (Røſet Ro. 38) lidt ſøndenfor Rømſkogen. Jevnf. ellers Lignell i Ann. for Nord. Oldk. og Hiſt. 1849 S. 146—150.
  2. Markus Dylla omtales i et Par Breve. (Dipl. Norv. II. No. 40, 41, 640.) ſom Broder til en vis Eilif Skvadra eller Eilif paa Skvadra; det er derfor ſaa godt ſom viſt, at Markus og Eilif man have været Eindrides Sønner. Marius ſees af det førſtnævnte Diplom at have været død allerede en god Stund før 1297, lige