Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/660

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
646
Magnus Haakonsſøn.

tilkom enhver af Kong Eriks fire Døtre[1], uden at det dog lykkedes i det mindſte den ſvenſke og norſke Dronning at komme i fuldſtændig Beſiddelſe af fine Godſer, hvilket igjen ſenere, ſom vi ville ſee, var Hovedaarſag til en langvarig og blodig Krig mellem Norge og Danmark. Det Møde, ſom Kong Magnus om Sommeren 1265 havde med Byrge Jarl, ſandſynligviis i Kongehelle eller Ljodhuus, og hvorom der ovenfor er handlet, var vel for en ſtor Deel foranſtaltet i den Henſigt at raadſlaa nærmere om disſe Anliggender; man veed for Reſten ikke mere derom, end hvad Sturlunga-Saga beretter i Anledning af Sturla Tbordsſøns Nærværelſe ved Mødet, og den Draapa, han her kvad for Jarlen. Det er imidlertid ogſaa højſt ſandſynligt, at Kong Magnus allerede ved den Lejlighed bragte et Anliggende paa Bane, der ſees at have ligget ham ſærdeles meget paa Hjertet, nemlig at faa Grændſen mellem Norge og Sverige beſtemt. Der havde, ſaa vidt man kan ſee, ingen Forhandlinger fundet Sted herom, ſiden Kong Harald Gilles og Jarlen Karl Sunesſøns Dage, da Grændſeſkjellet mellem Veſtergøtland og de tilſtødende Dele af Norge var bleven beſtemt ved Vidnesprov paa begge Sider[2]. Nu blev hele den norſk-ſvenſke Grændſe lige fra det øverſte af Jemteland, ved Lapmarkens Begyndelſe, til Gøta-Elven opgaaet og beſtemt. Vi have endnu en Afſkrift af et i den Anledning forfattet Document, hvoraf man ſeer, at hver Konge udnævnte ſex Mænd til at træde ſammen og beſtemme Grændſen efter Vidneforklaringer, optagne i de forſkjellige Grændſediſtricter. Disſe tolv Mænd, hvoraf ſaaledes Grændſecommisſionen beſtod, vare fra norſk Side Hr. Erling Alfsſøn, Erling Lagmand paa Raumarike, Sigurd Pertil, Lagmand i Oslo[3], en vis Gjardar Bonde, Thorlak paa Riva[4] og Thore Thinghatt[5]; fra ſvenſk Side Gøtſtaf Petersſøn, Karl Haraldsſøn, Brynjulf Bothildesſøn, Gunulf Preſt paa Ving, Chriſtmad Palnesſøn og Nikolas Chriſtinesſøn[6]. Men om disſe Mænd ſelv foranſtaltede Vidneforklaringerne optagne, eller, hvad der er det rimeligſte, disſe allerede vare optagne ved Kongernes Foranſtaltning førend Commnisſionen udnævntes, eller om

  1. Se ovf. S. 480, 481.
  2. S. o. II. S. 762.
  3. At Sigurd Bertil var Lagmand i Oslo 1266, ligeſom Erling Lagmand paa Raumarike, ſees af et Diplom for dette Aar aftrykt i Annaler for Nord. Oldk. og Hiſt. 1846, S. 162. En Sigurd Fertil, neppe den ſamme, nævnes i Haakon Haakonsſøns Saga, allerede ved 1239, ſe ovf. III. S. 938.
  4. Riva er Gaarden Rive i Aremark.
  5. En Thore Thinghatt nævnes ſom Søn af Hr. Jon Raud Ivarsſøn i Annalerne ved 1310; da han faldt i en Trefning mod Hertug Erik. Men det kan vel ikke være den ſamme.
  6. Karl Haraldsſøn og Brynjulf Bothildesſøn nævnes i Dipl. af 1285 ſom den ſvenſke Kong Magnus’s Mænd.