til Finnerne, da vi have andre Vidnesbyrd for, at Haakon alvorligt bestræbte sig for Finnernes Omvendelse til Christendommen. Han lod nemlig ogsaa, som Sagaen beretter, opføre en Kirke i Ofoten[1], aabenbart for de til Christendommen omvendte Finner, der vankede om i det Indre af denne Fjord og Nabofjordene, ligesom vi allerede have seet, at Pave Gregorius den 9de i 1241 havde tilladt ham at opfylde sit Korstogsløfte ved at bekrige sit Lands hedenske Naboer[2], en Benævnelse, der vistnok i Pavens Tanker indbefattede flere Folk end Finnerne, navnlig de hedenske Indbyggere af Finland, især Tavasterne, mod hvilke han livlig havde ladet prædike Korstog i Sverige[3], men hvorunder dog i alle Fald ogsaa hine maatte forstaaes. Det er saaledes heel sandsynligt, at Bjarmerne i Malangen, tilligemed de Søfinner, der boede længer østligt ved Balsfjorden, Ulfsfjorden og Lyngen, saavel som de i disse Egne omvankende, til Christendommen omvendte Fjeldfinner udgjorde det nye, til Tromsø henhørende Kirkesogn. Da man veed, at Tromsø Kirke senere var et af de 14 kongelige Capeller, er det ikke usandsynligt, at den netop er den Trækirke, som nævnes i det tidligere omtalte Pavebrev af 1247, hvor Patronatsretten til de paa kongelige Ejendomme opførte, af Krongodset doterede Kirker blev Kongen tilstaaet, og at dens Opførelse saaledes falder mellem 1238 og 1247[4]. Nu var saaledes Tromsø Kirke den nordligste i Norge. Hidtil havde det været Lengjuviks (Lengviks) Kirke, strax sydvestenfor Malangen[5].
Efter at Begyndelsen til Christendommens Udbredelse saaledes var gjort, og den første christelige Menighed oprettet inden Finmarkens Grændser, synes Omvendelsesverket raskere at være blevet fortsat[6], ligesom man ogsaa fra denne Tid af kan regne, at Nordmænd begyndte at nedsætte sig langs Finmarkens Kyster paa de for Fiskeri og Handelsdrift bekvemme Steder. Thi det er først fra nu af, at man hører tale om de saakaldte Bumænd, den bekjendte sædvanlige Benævnelse i Finmarken
- ↑ Sammesteds.
- ↑ Se ovenfor III. S. 1013.
- ↑ Se herom strax nedenfor, S. 54.
- ↑ I Pavebrevet af 1308, hvorved Clemens den 8de sanctionerer Indretningen med de 14 kongelige Capeller, og opregner dem, kaldes Tromsø Kirke ecclesia sanctæ Mariæ de Trums juxta paganos.
- ↑ Denne erklæres udtrykkeligt for den nordligste Kirke i Rimbegla, S. 330, hvilket Sted (Opregningen af Finmarkens- og Haalogalands Øer) maa være affattet tidligere end Opførelsen af Tromsø Kirke.
- ↑ Der fastsættes saaledes i Retterbod af 12te Aug. 1313 (Norges gl. L. III. 107) visse Lettelser for de Finner, der antage Christendommen, hvoraf man synes at maatte slutte, at Omvendelsesverket da var i fuld Gang.
