Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/653

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
639
1264—1277. Isl. Begivenheder. Biſkop Arnes Chriſtenret vedtagen.

ret[1]. Biſkop Arne formodede vel, at man nu kunde betragte Tviſten mellem Kirken og Kronen ſom ganſke afgjort til den førſtes Fordeel, og ſelv de verdslige Høvdinger, der havde ſamtykket i den nye Chriſtenret, tænkte vel neppe, at der vilde opſtaa nogen Vanſkelighed med Henſyn til Bekræftelſen af Overeenskomſten, hvorpaa den var bygget. Arne troede vel endog, at det førſte Skridt, Erkebiſkop Jon vilde gjøre efter ſin Hjemkomſt fra Conciliet, var at lade den Chriſtenret, han havde udarbejdet for Norge, lovtage. Den ſamme Tro, i Forbindelſe med Arnes ſtore Anſeelſe og Popularitet, var det vel og, ſom bevægede Thingmændene til at antage Chriſtenretten, uagtet, ſom vi ſtrax i det følgende ville ſee, flere af dens Beſtemmelſer i det mindſte vare Høvdingerne meget imod. Men ſtrax efter at Althinget havde været holdt, og Chriſtenretten vedtagen, kom Biſkop Jorund hjem fra et Beſøg i Norge, medbringende Afſkrift af de paa Conciliet fattede Statuter, ligeſom han da og maatte kunne give Beſked om, at Paven kun havde meddeelt en betinget Bekræftelſe paa Overeenskomſten, og at Betingelſerne vare af den Natur, at Kongen ikke kunde antage dem alle, hvoraf Følgen igjen maatte blive den, at Overeenskomſten endnu indtil videre maatte betragtes ſom ikke tilværende. Dette forandrede Sagens Udſeende. Med Overeenskomſten faldt ogſaa den Grundvold, hvorpaa den nye Chriſtenret hvilede, eller den Forudſætning, under hvilken den var antagen. De verdslige Herrer grebe derfor Lejligheden til at kvæle den i Fødſelen, og for Reſten til at ſætte ſig op mod Biſkop Arne, hvis Indflydelſe ej alene i gejſtligt, men ogſaa i verdsligt Henſeende de betragtede med Skinſyge, og hvis myndige Ferd overhoved var dem ubehagelig. Denne Myndighed lagde Arne iſær for Dagen, da han med ſin ſædvanlige Nidkjærhed ſøgte at bringe de paa Conciliet fattede Beſtemmelſer med Henſyn til Korstogs-Anliggendet i Udøvelſe. Han fik ej alene Tienden af de kirkelige Indtægter ordnet og beſtemt paa den for Sagen fordeelagtigſte Maade, men prædikede dertil ſaa ivrigt og indtrængende for Folket, at en Mængde toge Korſet, og at Bønderne endog vedtoge, at enhver, ſom betalte Thingfarekjøb, det vil altſaa ſige enhver ſkatteydende Indbygger af Landet, i hvert af de 6 Aar, hvorom her var Tale, ſkulde betale en Alen Vaadmaal til det hellige Lands Frelſe, til hvilken Afgifts Inddrivelſe han beſkikkede duelige Folk over hele Landet. Hertil kom nu ogſaa den Strenghed, hvormed han og Biſkop Jørund ſøgte at ſætte flere af den

  1. Arne Biſkops Saga Cap. 14. Dette maa have Fortrinnet for nogle mindre gode Codices af Annalerne der henføre den nye Chriſtenrets Antagelſe til 1276. De Begivenheder, der i det følgende omtales, vilde, naar Chriſtenrettens Antagelſe ikke ſkede før, ej have kunnet foregaa af Mangel paa Tid.