Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/651

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
637
1269—1277. Islandſke Begivenheder. Kirkeſagen paadømt.

ham eller Kirken (24de Juli)[1]. Da denne Dom var falden, gave de øvrige, der havde lignende Sager at føre, uopfordret efter, og Biſkop Arne gik ſaaledes fuldkommen ſejrrig af Striden. Efter vore Foreſtillinger ſynes det imidlertid, ſom om Sagen ikke har været ført med tilſtrækkelig Upartiſkhed. Erkebiſkoppen dømte jo, ſtrengt taget, i ſin egen Sag. Han havde viſtnok den ſtrenge Ret for ſig, men Billighed tilſagde dog, at Kirke-Ejerne nøde nogen Skadesløsholdelſe, fordi man ſaa ganſke afveeg fra hvad der havde været de førſte Giveres Mening. Det viſer for øvrigt, hvor mægtig Kirken nu var, at Kongen ikke, ſelv eller gjennem hine Mænd, ſynes at have gjort nogen Indſigelſe i Billighedens Navn, eller, om han virkelig har gjort den, formaaet at ſaa den tagen til Følge. Han ytrede ikke engang, ſaa vidt det lader, nogen Utilfredshed med Biſkop Arne, men ſkiltes fra ham, ſom det ſiges, med ſtørſte Venlighed. Aarſagen hertil var dog vel for en ſtor Deel de Fortjeneſter, Biſkop Arne havde indlagt ſig af at faa den norſke Lov vedtagen paa Island, og ſom han fremdeles lagde for Dagen, ligeſom overhoved den oprigtige Varme, hvormed han omfattede Kongens Ønſker i alt hvad der ej ſtødte an mod Kirkens Interesſer.

Biſkop Arne maa have forladt Norge, førend Overeenskomſten mellem Kongen og Erkebiſkoppen ſluttedes den 1ſte Auguſt; thi ellers vilde man vel have fundet hans Navn blandt de i Beſeglingen af Forligs-Acten nævnte Biſkoppers. Ogſaa Ravn Oddsſøn og Thorvald Thorarinsſøn vendte denne Sommer tilbage til Island. Før Afrejſen overdrog Kongen dem ſom Sysſelmænd Beſtyrelſen over hele Island i hans Navn, ligeſom Ravn og Orm forhen, og lod dem i Erkebiſkoppens og mange andre anſeede Mænds Nærværelſe, ſværge hinanden indbyrdes Troſkabs-Eed og Staldbroderſkab[2]. Ved deres, ſaavel ſom Biſkop Arnes og Sturla Lagmands kraftige Medvirkning blev, ſiges der, den norſke Arvebaalk antagen endnu ſamme Høſt, ved Mortensmesſe (11te November). Hvorledes dette gik til, er ikke nærmere forklaret; paa den Tid af Aaret var der intet almindeligt Thing, og om Vedta-

  1. Jakobsvaka-Aften (altſaa Dagen før 25de Juli) ſtaar udtrykkeligt i Biſkop Arnes Saga Cap. ti, hvor Forhandlingerne og Dommen meddeles in extenso. Naar det tidligere heder, at Stevnedagen til denne Sag var 29de Juni, da er dette ikke ſaaledes at forſtaa, ſom om Forhandlingerne allerede da begyndte; det var kun den Dag, da alle Parter ſkulde være tilſtede i Bergen; vi have ovenfor ſeet, at Hyldingen ſkede 2den Juli, og før den Tid kunne Forhandlingerne ej have begyndt. Den 29de Juni, Petersmesſedag, var Gulathingets Aabningsdag; derfor var denne Dag nævnt, thi Kongen ſkulde, ſom vi have ſeet, lade flere vigtige Beſtemmelſer og rimeligviis den hele Landslov vedtage paa Gulathing.
  2. Annalerne, ved 1273.