ledes maatte kjende den nøje, førend endnu nogen anden Mand paa Island havde kunnet sætte sig ind i dens aldeles nye Bestemmelser. Vel omtales Thorleif Reym, en gammel Tilhænger af Gissur, som Lagmand i 1271, ligesom tidligere i 1268 og 1263, men just dette viser, at Benævnelsen „Lagmand“ nu er urigtig[1]. Men merkeligt er det, at man for det første fik to Lagmænd paa een Gang. Foruden Sturla, der udnævntes til Lagmand fra nyt af, blev ogsaa den allerede 1269 fungerende Lovsigemand, Jon Einarssøn, nu udnævnt til Lagmand, og synes, saavidt man af de sparsomme Beretninger kan skjønne, med større Kraft og Iver end Sturla at have arbejdet paa at faa den nye Lovs Bestemmelser gjennemførte.
Senere udnævntes ogsaa, som det vil sees, Sysselmænd for Island. Ravn Oddssøn fik denne Titel for sit District; Thorvard Thorarinssøn for Størstedelen af Sønderlandet og Østerlandet, Asgrim Thorsteinssøn, Broder af Eyjulf Offe, og i sin Tid virksom ved Overfaldet paa Flugumyre, fik siden ved Biskop Arnes Hjelp Syssel paa den sydvestlige Kant af Sønderlandet, mod Borgarfjorden[2]. Maaskee ogsaa flere udnævntes, men deres Navne kjendes ej.
Det er et gammelt Sagn, at denne Lov, der blev antagen i 1271 og 1272, skal have været kaldet Jarnsida, og dette sætter man i Forbindelse med dens korte Varighed, som om den skulde have faaet Navnet formedelst sin Strenghed, og derfor saa tidligt være afløst af en ny. Af det allerede anførte vil man letteligt skjønne, at det slet ikke forholder sig saaledes. Loven af 1271–72 er, som bygget paa de nyere, humanere Principer, mildere end baade de ældre norske og den ældre islandske Lov, og i det væsentlige ikke strengere end den yngre Lov af 1280, undtagen at Bøderne ikke, som i den yngre Lov, ere nedsatte til en Trediedeel. Aarsagen, hvorfor den blev afløst af denne, er kun den, at man ønskede en Lov for Island, der sluttede lig nærmere til den da i Norge gjeldende Lovgivning, vel ogsaa at den som et Hastverksarbeide var ufuldkommen, og trængte til mange Forbedringer. Navnet „Jarnsida“ kan
- ↑ Det er dog kun Annalerne, der for hine Aar give Thorleif den urigtige Titel „lögmaðr“ i Stedet for „lögsögumaðr“. Men disse bruge Benævnelsen lögmaðr langt tidligere, eller hvad der nok egentlig er Tilfældet, Udgiverne af den arnamagnæanske Udgave have sat lögmaðr i Stedet for det latinske legifer, som det bedste Haandskrift, nemlig Annales regii, har. Biskop Arnes Saga Cap. 10 udtrykker sig saaledes: „denne Sommer tog Sturla Thordssøn ved Lagsagaen, for havde Thorleif Reym haft den“. Benævnelsen „Lagsaga“ om Embedet var det eneste, man beholdt fra Lovsigemands-Tiden; dog er herved at bemerke, at ogsaa i Norge og Sverige Lagmandens Embede kaldtes „Lagsaga“, i Sverige kaldes det saa endnu.
- ↑ Arne Biskops Saga Cap. 26. Om Asgrim s. ovf. S. 315, 316.
