Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/647

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
633
1264—1277. Begivenheder paa Island. Sturla og Jon Lagmænd.

ledes maatte kjende den nøje, førend endnu nogen anden Mand paa Island havde kunnet ſætte ſig ind i dens aldeles nye Beſtemmelſer. Vel omtales Thorleif Reym, en gammel Tilhænger af Gisſur, ſom Lagmand i 1271, ligeſom tidligere i 1268 og 1263, men juſt dette viſer, at Benævnelſen „Lagmand“ nu er urigtig[1]. Men merkeligt er det, at man for det førſte fik to Lagmænd paa een Gang. Foruden Sturla, der udnævntes til Lagmand fra nyt af, blev ogſaa den allerede 1269 fungerende Lovſigemand, Jon Einarsſøn, nu udnævnt til Lagmand, og ſynes, ſaavidt man af de ſparſomme Beretninger kan ſkjønne, med ſtørre Kraft og Iver end Sturla at have arbejdet paa at faa den nye Lovs Beſtemmelſer gjennemførte.

Senere udnævntes ogſaa, ſom det vil ſees, Sysſelmænd for Island. Ravn Oddsſøn fik denne Titel for ſit Diſtrict; Thorvard Thorarinsſøn for Størſtedelen af Sønderlandet og Øſterlandet, Asgrim Thorſteinsſøn, Broder af Eyjulf Offe, og i ſin Tid virkſom ved Overfaldet paa Flugumyre, fik ſiden ved Biſkop Arnes Hjelp Sysſel paa den ſydveſtlige Kant af Sønderlandet, mod Borgarfjorden[2]. Maaſkee ogſaa flere udnævntes, men deres Navne kjendes ej.

Det er et gammelt Sagn, at denne Lov, der blev antagen i 1271 og 1272, ſkal have været kaldet Jarnſida, og dette ſætter man i Forbindelſe med dens korte Varighed, ſom om den ſkulde have faaet Navnet formedelſt ſin Strenghed, og derfor ſaa tidligt være afløſt af en ny. Af det allerede anførte vil man letteligt ſkjønne, at det ſlet ikke forholder ſig ſaaledes. Loven af 1271—72 er, ſom bygget paa de nyere, humanere Principer, mildere end baade de ældre norſke og den ældre islandſke Lov, og i det væſentlige ikke ſtrengere end den yngre Lov af 1280, undtagen at Bøderne ikke, ſom i den yngre Lov, ere nedſatte til en Trediedeel. Aarſagen, hvorfor den blev afløſt af denne, er kun den, at man ønſkede en Lov for Island, der ſluttede lig nærmere til den da i Norge gjeldende Lovgivning, vel ogſaa at den ſom et Haſtverksarbeide var ufuldkommen, og trængte til mange Forbedringer. Navnet „Jarnſida“ kan

  1. Det er dog kun Annalerne, der for hine Aar give Thorleif den urigtige Titel „lögmaðr“ i Stedet for „lögsögumaðr“. Men disſe bruge Benævnelſen lögmaðr langt tidligere, eller hvad der nok egentlig er Tilfældet, Udgiverne af den arnamagnæanſke Udgave have ſat lögmaðr i Stedet for det latinſke legifer, ſom det bedſte Haandſkrift, nemlig Annales regii, har. Biſkop Arnes Saga Cap. 10 udtrykker ſig ſaaledes: „denne Sommer tog Sturla Thordsſøn ved Lagſagaen, for havde Thorleif Reym haft den“. Benævnelſen „Lagſaga“ om Embedet var det eneſte, man beholdt fra Lovſigemands-Tiden; dog er herved at bemerke, at ogſaa i Norge og Sverige Lagmandens Embede kaldtes „Lagſaga“, i Sverige kaldes det ſaa endnu.
  2. Arne Biſkops Saga Cap. 26. Om Asgrim ſ. ovf. S. 315, 316.