Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/646

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
632
Magnus Haakonsſøn.

Kongen og bedet ham, ſom en ſand og fuldkommen Ven af Kirken „at ſtoppe Munden paa disſe Kirkens Uvenner og hans Modſtandere“. Kongen ſvarede ſærdeles venligt, lovede at underſtøtte ham, og ſagde at han ønſkede baade at ſee ham og de øvrige meſt anſeede Islændinger hos ſig for at raadſlaa om denne vanſkelige Sag, men fordrede derhos at Biſkoppen til Gjengjeld ſkulde gjøre ham den Villighed at bruge al ſin Indflydelſe for at faa den nye Lov vedtagen. Han ledſagede Brevet med gode og koſtbare Foræringer[1]. Overbringeren var den før nævnte Eindride Bøggul, der ſynes at have forladt Island om Høſten 1271, ſiden det heder, at han nu kom ud igjen 1272, lidt før Thinget. Paa dette Thing drev virkelig ogſaa Biſkop Arne det til, at hele Loven, paa Arvebaalken nær, blev antagen; og hvad denne Arvebaalk angaar, er det endog ſandſynligt, at Kongen ſelv har ønſket dens Antagelſe udſat indtil videre, da han nu ganſke ſikkert maa have været beſkjeftiget med, eller have haft i Sinde, at lade udarbejde en ny. Saaledes havde da Island paa et eneſte Aar faaet fuldkommen ny Statsforfatning og Lovgivning. Fra at være en i ſin indre Frihed ſelvſtændig, om end ſkatſkyldig Republik, blev det nu ſaa godt ſom et norſkt Landſkab, i det mindſte med de monarchiſke Former ligeſaa gjennemførte i alle Adminiſtrationens Grene ſom nogenſteds i Norge ſelv, og med ſporløs Udſlettelſe af alle republikanſke Merker[2]).

Af denne Aarſag bliver den her beſkrevne Antagelſe af Kong Magnus’s nye Lov i Aaret 1271 og 1272 at betragte ſom en Begivenhed af yderſte Vigtighed i den islandſke Hiſtorie, ſkjønt Loven ſelv ikke kom til at gjelde i mange Aar, førend den afløſtes ved en ny. Thi denne nyeſte Lov, der kun er en for Island indrettet Tillempning af Kong Magnus’s norſke Landslov, var ſaaledes blot at anſee ſom en Forbedring og Fuldſtændiggjørelſe af den foregaaende, og medførte ingen radical Forandring af et allerede beſtaaende Syſtem. Forandringen, eller rettere Revolutionen, var ſkeet ved Antagelſen af hiin: fra det Øjeblik af maa man paa Island datere Begravelſen af den ældgamle republikanſke Forfatning, og Indførelſen af norſke monarchiſke Inſtitutioner, ja endog af norſk Privatret. Fra det Øjeblik kan man førſt ſige, at Islands Tilſlutning til Norge var fuldkommen.

Til Lagmand efter den fuldſtændige Vedtagelſe af den nye Lovbog beſkikkedes Sturla Thordsſøn. Heller ikke var nogen nærmere dertil, da han ſelv havde været med at udarbejde den, og ſaa-

  1. De Gaver, Kongen ſkjenkede Arne, opregnes ſaaledes: „et uden og indentil forgyldt Sølvkar, to „Ormetunger“ og en Budk med „Electuarium“ godt for Froſt“.
  2. Biſkop Arnes Saga Cap. 9.