Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/643

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
629
1264—1277. Begivenheder paa Island. Ny Lovbog foreſlaaet.

derlandet, to fra Øſterlandet og to fra Veſterlandet[1]. Dette Thing, der i Begyndelſen af Loven kaldes Lagthing, benævnes ogſaa i Loven ſelv, og benævntes altid ſenere, ligeſom det forrige, Althing, men enhver ſeer lettelig, at det havde ikke ſtort andet tilfælles med det gamle Althing, end at det var en Sammenkomſt, hvor Sager paadømtes og Love antoges, ſamt at det ſkulde holdes paa den gamle Althingsplads ved Oxaraa, een Gang om Aaret.

Forandringerne i den øvrige Lovgivning vare ikke mindre radicale. Hele den gamle Rettergang, med de vidløftige Formaliteter, og den ſæregne Indretning med Kviderne, ſom ovenfor er omtalt, ombyttedes med den norſke; i Stedet for Kviderne kom nu Tolfter-Eed og Lyriter-Eed, Frændebøderne og Sagetallet afſkaffedes ogſaa her ganſke ved Optagelſen at Statuterne fra 1271, medens alle Drabs- og Lemlæſtelſes-Bøder herefter, ſom i Norge, ſkulde tildømmes af ti opnævnte Mænd[2]. For Drab ſkulde her, ligeſom i Norge, Kongen være berettiget til Thegngilde ved Siden af de andre Straffe, eller Bøder, hvorhos der ogſaa for alle andre ſtørre eller mindre Forſeelſer beſtemtes en Sekt til Kongen, efter det norſke Syſtem. Vi ville her ikke opholde os ved alle de mindre Lovsforandringer, ſom vare en Følge af, at de fleſte Beſtemmelſer i Mannhelgen, foruden Artiklerne af 1271, ventedes fra Froſtathingsloven, at Beſtemmelſerne om Landboforholdenes for den ſtørſte Deel toges at Gulathingsloven, medens man kun i enkelte for Island ſæregne Materier bibeholdt Artikler fra den ældre islandſke Lovgivning[3]. Froſtathingslovens Arvetal traadte i Stedet for det gamle islandſke, og Beſtemmelſerne for Giftermaal ventedes deels fra Froſtathings- deels fra Gulathingsloven, formodentlig ſaaledes ſom allerede Materialierne til den nye norſke Landslovs Beſtemmelſer herom vare ordnede i Udkaſtet til denne. Kort at ſige, de gamle islandſke Annalers Udſagn, at der nu kom norſk Lov til Island, indeholder bogſtavelig Sandhed, og hvad man nu fordrede af Islændingerne, var altſaa et fuldkomment Afkald paa det Tilſagn, Kongen havde givet dem i Tractaten af 1262, at de ſkulde faa beholde „islandſk Lov“.

At en ſaadan Lov, der ganſke omſtyrtede veie den beſtaaende offent-

  1. Thorleif og Ketils Chriſtenret Cap. 15.
  2. Se ovf. S. 523.
  3. Se Udg. af Jarnſida i N. gl. Love I., hvor det neden under hvert Capitel er anført, hvor vidt det er taget fra Gulathingsloven eller Froſtathingsloven. En fuldſtændig Tabel over Kilden til hvert Capitel findes i Fortalen til Kjøbenhavner-Udgaven S. VII—IX. Her ſees det, at „Graagaas“ kun har leveret eet Cap. i Mannhelgen, 14 i Landabrigde og Landsleje-Baalken, 3 i Kjøbe- og Tyve-Baalken.