Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/642

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
628
Magnus Haakonsſøn.

tidligere er berørt, Artiklerne af 1271, vedkommende Mannhelgen, ſaa vidt det kan ſees, i deres oprindelige Skikkelſe; men for Reſten lader det ikke til, at den er ſaa meget forandret fra hvad den var i 1265; den bærer fremdeles Præget af Haſtverk, idet de enkelte Beſtanddele, af hvilke den er ſammenſat, ere løſt ſammenſtillede i deres hele Forſkjellighed, uden at være bearbejdede til et eensartet Heelt. Det forſtaar ſig, at Chriſtendomsbaalken ogſaa her mangler; der var ikke længer Tale om Kong Magnus’s Udkaſt, og man beholdt her, ſom i Norge, den hidtil gjeldende Chriſtenret ſaa længe til en ny, efter Erkebiſkoppens Udkaſt, kunde komme i Stand. Det var ingen ringe Fordring, der ſtilledes til Islændingerne, da man forelagde dem den nye Lov til Antagelſe. Med et eneſte Penneſtrøg, kan man ſige, ſkulde hele den gamle Forfatning være tilintetgjort, og Godordene ophævede, tilligemed den gamle Lagrette, Lovſigemandens Embede, de gamle Fjerdingsdomme og Femterdommen. I dets Sted foreſkrev den nye Lovs Thingfarebaalk et Lagthing ganſke efter det norſke Mønſter, næſten endog med de ſamme Ord, ſom det findes forordnet i Norges Landslov. Valdsmanden (med dette Navn betegnede man Sysſelmanden, hvilken Titel endnu ikke var indført i Landet) ſkulde nævne et viſt Antal Thingmænd for hvert Vaarthing-Diſtrict, ligeſom i Norge fra hvert Landſkab eller Fylke[1]; af disſe Nevndarmænd, tilſammen 140 (fire mindre end den forrige Lagrette, Raadgiverne medregnede) ſkulde Valdsmændene og Lagmanden nævne 36 Mænd, tre fra hvert Vaarthing-Diſtrict (altſaa tre Tylfter) i Lagretten. Den her nævnte Lagmand, der traadte i Stedet for Lovſigemanden, var ganſke en Lagmand af det norſke Slags, til hvem der kunde ſtevnes, og hvis Orſkurder ſkulde lydes[2], ligeſom han ſkulde lede Forhandlingerne paa Thinget, og deeltage i Dommene, ſkjønt der endnu ikke tillagdes ham en ſaadan Myndighed lige over for Lagretten, ſom i Norge. I Stedet for Fjerdingsdommen og Femterdommen ſkulde nu Lagretten dømme, ganſke ſom i Norge. Den eneſte Afvigelſe fra Lagthingets Indretning i Norge var den, at det, da den beſtaaende Chriſtenret foreſkrev en ſaakaldet Preſtedom paa Althinget til at dømme dem, der vare Biſkoppens Befalinger ulydige, udtrykkeligt paalagdes Biſkopperne at opnævne til Lagthinget 12 Preſter, fire fra Nordlandet, fire fra Søn-

    Mødet 1271 og Mødet 1273, og i den Tid kan der ikke godt være Tale om mere end eet Exemplar.

  1. Nevndarmændenes Antal angives ſaaledes: fra Mula-Thing 6, Rangaa Thing 15, Aarnes-Thing 20, Kjalarnes-Thing 15, Thorsnes-Thing 12, Thorſkefjord-Thing 8, Hunavatns-Thing 10, Hegramo-Thing 15, Vadle-Thing 12, Thinguja-Thing 6.
  2. Jarnſida Cap. 21.