Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/641

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
627
1264—1277. Begivenheder paa Island. Ny Lovbog foreſlaaet.

ſtvrelſe[1]. Man erfarer derimod ikke, hvorledes der forholdtes med den øſtre Deel, der ſkulde have ſtaaet under Orm. Der var ikke nogen verdslig Høvding der, hvem Magten i hans Sted kunde betroes. Sandſynligviis har da Biſkop Arne haft meſt at ſige der, og dette forklarer ogſaa tildeels hans ſtørre Held i at drive ſine Fordringer med Henſyn til Kirkegodſet igjennem paa den Kant end andenſteds paa Øen.

I det følgende Aar, efter at det vigtige Rigsmøde i Bergen havde været holdt, hvorved ſaa mange forbedrede Beſtemmelſer med Henſyn til Mannhelgen vare blevne vedtagne, ſendte Kongen anden Gang den for Island tillempede norſke Lovbog til Øen, for at faa den antagen. Ogſaa denne Gang var det Sturla Thordsſøn og Thorvard Thorarinsſøn, der bragte den, men ved deres Side havde Kongen ogſaa ſtillet en af ſine Hirdmænd, ved Navn Eindride Bøggul. Vi have endnu Lovbogen i den Skikkelſe, hvori de bragte den, ſandſynligviis er det endog det ſelv ſamme Exemplar, de bragte over[2]. Den indeholder, ſom det allerede

  1. Dette ſees af Arne Biſkops Saga Cap. 9, hvor det udtrykkeligt heder, at Ravn af Kong Magnus havde faaet halve Island.
  2. Dette maa man ſlutte deraf, for det førſte, at det i og for ſig ſelv vilde have været uſandſynligt, at en Lovbog, der kun gjaldt faa kort ſom denne, ſkulde have oplevet flere Afſkrifter; for det andet, at Lovbogen, foruden den nye Lov, ogſaa indeholder den gamle islandſke, eller Graagaas, ſkreven med ſamme Haand ſom hiin, og foran den, ſaaledes at „Graagaas“ endog egentlig begynder Bogen, kun fraregnet at det aller førſte, ſom findes ſkrevet i den, er det forhen omtalte „Domme-Capitel“, hvilket indeholder Formaninger og Advarſler for de opnævnte Dommere, der i Følge det nye Syſtem ſkulde bedømme enhver Injurieſag, og ſom aabenbart ſees at tilhøre Artiklerne, der vedtoges paa Rigsmødet 1271, ſ. o. S. 522, 523. Den Omſtændighed at den ældre Lov, der endog efter den nye Lovs Antagelſe ſkulde være afſkaffet, findes heel optagen, ſynes nemlig at viſe, at Bogen nærmeſt har været indrettet for de Mænd, der ſkulde faa den nye Lov antagen, for at de under Debatterne ved ethvert Punkt kunde have den ældre Lov ved Haanden og henviſe til den, ſamt vel ogſaa for at Sturla, der, ſom vi ville ſee, ſkulde være den førſte Lagmand, der dømte efter den nye Ret, altid kunde benytte den ældre ſom Subſidiærret, hvor hiin var ufuldſtændig. At hiint Domme-Capitel ſattes foran, er aabenbart kun ſkeet af den Grund, ſom ogſaa forhen er berørt, at det ſaa ofte ſkulde oplæſes, og man derfor vilde have det paa et Sted, hvor det lettere kunde findes; ſaaledes fatte man det da paa en Side foran i Bogen, medens der paa det rette Sted i Loven ſelv kun findes den førſte Linje med en Henviisning (Norges gl. Love I. S. 275). Det meſt afgjørende Beviis af alle bliver dog dette, at den Konge-Arvelov, ſom her findes optagen, er Konge-Arveloven af 1260, ikke den af 1273, hvilken jo naturligviis maatte have været indtagen, om Afſkriften var yngre; medens paa den anden Side Optagelſen af Artiklerne fra Mødet i Bergen 1271 viſer at i det mindſte den Deel, der indeholder den nye Landslov, er ſenere end dette. Thi heraf ſees det aldeles beſtemt, at Afſkriften maa være beſørget i Mellemtiden mellem