Det var, som man tydeligt kan see, baade Ravns og Orms Hensigt at blive Gissurs Eftermand. Ravn havde grundet Krav paa Kongens Taknemlighed, for saa vidt han havde understøttet Hallvard Guldsko og væsentligt bidraget til at Vesterlandet underkastede sig Norges Konge. Orm Ormssøn havde ligeledes i 1264 været i Spidsen for Østfjordingerne, da de svore Kong Magnus Troskabseed, og derved gjorde Landets Underkastelse fuldstændig; dog vare Omstændighederne vistnok ikke da saa kritiske, som da Ravn lagde sin store Indflydelse i Vegtskaalen for at fremme Kongens Sag. For øvrigt kunde der, naar der handledes om at udnævne nogen ny Statholder paa Øen, ikke vel blive Tale om nogen anden end en af dem, da ingen af de andre Høvdinger paa langt nær kunde maale sig med dem i Magt. Kong Magnus synes længe at have betænkt sig paa hvad han i denne Sag skulde gjøre, thi der blev ikke truffet nogen Bestemmelse førend i 1270, og imidlertid opholdt de sig begge i Norge. Formodentlig har der i den Tid været plejet mange Underhandlinger og Raadslagninger mellem dem og Kongen, hvorved da ogsaa sikkert Sturla Thordssøn og Thorvald Thorarinssøn have været tilstede. Man kan ansee det som vist, skjønt det ikke udtrykkeligt siges, at det maa været stillet som den første og fornemste Betingelse for den vordende Statholder, at anvende hele sin Indflydelse for at faa den Lovbog antagen, som Kongen nu snart atter, i en udvidet og forbedret Skikkelse, vilde sende til Øen, og hvorved den gamle Statsforfatning aldeles vilde blive ombyttet med en ny, efter norsk Mønster. Men Kong Magnus besluttede, maaskee efter Sturlas Raad, ikke oftere at udnævne nogen Jarl til Island. Titelen var ingenlunde populær paa Øen, den passede ikke til Forholdene der, i det mindste ikke saa længe Statsforfatningen var uforandret. Magnus indsatte i Aaret 1270 baade Ravn og Orm til Befalingsmænd, hver over sin Halvdeel af Øen, efter at have gjort dem til sine Hirdmænd. Nogen anden Titel gav han dem ikke. Det forstaar sig af sig selv, at Ravn maa have faaet den vestre, Orm den østre Deel. Ravn synes til Vesterlandet at have faaet Nordlandet, Orm til Østlandet ligesaa Sønderlandet. Thorvard Thorarinssøn blev tilbage i Norge, maaskee som et Slags Gissel, maaskee og for at hjelpe til ved Lovrevisionen. Orm Ormssøn kom imidlertid ikke til at tiltræde sin nye Værdighed, da han omkom paa Søen endnu i September Maaned[1], sandsynligviis paa Hjemrejsen. Ravn derimod kom vel beholden hjem, og tog strax den ham af Kongen tildeelte Halvdeel under sin Be-
- ↑ Isl. Annaler ved 1270; her staar der „drukknan Orms Ormssunar, 6 kal. Octbr. (26de Septbr.)“ uden at man kan see, hvorledes han druknede.
