Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/640

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
626
Magnus Haakonsſøn.


Det var, ſom man tydeligt kan ſee, baade Ravns og Orms Henſigt at blive Gisſurs Eftermand. Ravn havde grundet Krav paa Kongens Taknemlighed, for ſaa vidt han havde underſtøttet Hallvard Guldſko og væſentligt bidraget til at Veſterlandet underkaſtede ſig Norges Konge. Orm Ormsſøn havde ligeledes i 1264 været i Spidſen for Øſtfjordingerne, da de ſvore Kong Magnus Troſkabseed, og derved gjorde Landets Underkaſtelſe fuldſtændig; dog vare Omſtændighederne viſtnok ikke da ſaa kritiſke, ſom da Ravn lagde ſin ſtore Indflydelſe i Vegtſkaalen for at fremme Kongens Sag. For øvrigt kunde der, naar der handledes om at udnævne nogen ny Statholder paa Øen, ikke vel blive Tale om nogen anden end en af dem, da ingen af de andre Høvdinger paa langt nær kunde maale ſig med dem i Magt. Kong Magnus ſynes længe at have betænkt ſig paa hvad han i denne Sag ſkulde gjøre, thi der blev ikke truffet nogen Beſtemmelſe førend i 1270, og imidlertid opholdt de ſig begge i Norge. Formodentlig har der i den Tid været plejet mange Underhandlinger og Raadſlagninger mellem dem og Kongen, hvorved da ogſaa ſikkert Sturla Thordsſøn og Thorvald Thorarinsſøn have været tilſtede. Man kan anſee det ſom viſt, ſkjønt det ikke udtrykkeligt ſiges, at det maa været ſtillet ſom den førſte og fornemſte Betingelſe for den vordende Statholder, at anvende hele ſin Indflydelſe for at faa den Lovbog antagen, ſom Kongen nu ſnart atter, i en udvidet og forbedret Skikkelſe, vilde ſende til Øen, og hvorved den gamle Statsforfatning aldeles vilde blive ombyttet med en ny, efter norſk Mønſter. Men Kong Magnus beſluttede, maaſkee efter Sturlas Raad, ikke oftere at udnævne nogen Jarl til Island. Titelen var ingenlunde populær paa Øen, den pasſede ikke til Forholdene der, i det mindſte ikke ſaa længe Statsforfatningen var uforandret. Magnus indſatte i Aaret 1270 baade Ravn og Orm til Befalingsmænd, hver over ſin Halvdeel af Øen, efter at have gjort dem til ſine Hirdmænd. Nogen anden Titel gav han dem ikke. Det forſtaar ſig af ſig ſelv, at Ravn maa have faaet den veſtre, Orm den øſtre Deel. Ravn ſynes til Veſterlandet at have faaet Nordlandet, Orm til Øſtlandet ligeſaa Sønderlandet. Thorvard Thorarinsſøn blev tilbage i Norge, maaſkee ſom et Slags Gisſel, maaſkee og for at hjelpe til ved Lovreviſionen. Orm Ormsſøn kom imidlertid ikke til at tiltræde ſin nye Værdighed, da han omkom paa Søen endnu i September Maaned[1], ſandſynligviis paa Hjemrejſen. Ravn derimod kom vel beholden hjem, og tog ſtrax den ham af Kongen tildeelte Halvdeel under ſin Be-

  1. Isl. Annaler ved 1270; her ſtaar der „drukknan Orms Ormssunar, 6 kal. Octbr. (26de Septbr.)“ uden at man kan ſee, hvorledes han druknede.