Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/639

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
625
1264—1277. Begivenheder paa Island. Strid om Patronatsretten.


nok allerede af Sæmund, der ſelv var Preſt, været lagt rinder den der ſtaaende Kirke, men med det Forbehold, at det ſkulde blive under Ættens Beſtyrelſe; hans Ættmænd havde ſtedſe vedblevet at anſee det ſom deres Ejendom, og nu nylig endog forføjet over den ved et Slags Frændeſkifte, idet Steinvar Sighvatsdatter, Halfdan Sæmundsſøns Enke[1], havde kjøbt den, ſom det heder, af ſin afdøde Mands Broder og Broderſøn uden at ſpørge Biſkoppen ad, og hun havde igjen ſolgt Halvdelen deraf til ſin Søn Sighvat, der nu tillige med ſine to Brødre Loft og Sturla vægrede ſig ved at give Slip paa den. Arne krævede vel paa Althinget 1270 en Dom for, hvor vidt Odde var Kirke-Ejendom eller ej; men uagtet Dommen lød paa at Godſet tilhørte Kirken — hvad der jo i ſig ſelv bogſtaveligt var ſandt, — vovede han dog ikke mod ſaa mægtige Mænd ſom disſe ſtrax at fare løs med de voldſomſte Tvangsmidler. Han underhandlede i Mindelighed med dem, og der blev ſluttet et Forlig, hvorved Sagen henſkydes til Kongens og Erkebiſkoppens Dom, medens det imidlertid ſkulde være dem tilladt at bebo Gaarden ſom for, imod at bygge den forfaldne Kirke forſvarligt op igjen; hvis Dommen derimod gik dem imod, ſkulde de uvægerligen fravige Godſet. Med Ketil Loftsſøn, der ſad inde med Hitardal, vilde han gjøre kortere Proces, idet han allerede paa hiint ſamme Thing 1270 truede ham med Banſættelſe, og Ketil maatte da love ſtrax at udbetale en Sum Penge, men for Reſten blev Spørgsmaalet om Jordegodſet ſelv ogſaa her henſkudt til Kongens og Erkebiſkoppens Dom, eller rettere til Erkebiſkoppens alene, da Arne reent ud erklærede at han ikke brød ſig om Kongen i dette Stokke, udenfor ſaa vidt han var enig med Erkebiſkoppen. Da Ketil ſiden gjorde Vanſkeligheder ved hiin Udbetaling, ſkred Biſkop Arne virkelig til Banſættelſe, og for at blive løſt af Bannet, maatte Ketil fratræde Godſet, idet han dog fremdeles forbeholdt ſig ſin Ret, hvis Kongens og Erkebiſkoppens Dom blev ham gunſtig[2].

Imidlertid havde der ej været udnævnt nogen Jarl efter Gisſurs Død, og i over et Aars Tid ſynes der ikke at have været nogen egentlig Overbeſtyrer af Landet. Men i 1268 rejſte Thorvard Thorarinsſøn tilligemed ſin unge Frænde Orm Ormsſøn, Øſtfjordenes Høvding[3], over til Norge, og det følgende Aar fulgte Ravn Oddsſøn efter[4].

  1. Om Steinvars og Oddefolkenes Slægtſkabsforhold ſe foregaaende Bind III, Slægttavle 11 og 13.
  2. Arne Biſkops Saga Cap. 6, 8.
  3. Orm var en Søn af den i 1241 afdøde Orm Jonsſøn paa Svinafell, fød ſtrax efter Faderens Død, ſe ovf. S. 227, jvf. Sturlnnga Saga VII. 48.
  4. Annalerne for 1267, 1268.