sydover, og hjemsøgte Ungarn, hvis Konge Bela den 4de blev aldeles overvunden, og maatte endog holde sig skjult i længere Tid, medens Sejrherrerne med uhørt Grusomhed huserede i hans Rige. Forgjeves henvendte Bela sig til Pave Gregor og Kejser Frederik om Hjelp; uagtet Faren nu var dem selv saa nær, beskjeftigedes de dog alt for meget af deres egne Anliggender til at kunne gjøre noget kraftigt Skridt mod Barbarerne. De indskrænkede sig mestendeels til gode Løfter, Gregorius tilsagde derhos ved en Bulle af 16de Juni 1241[1] dem, derefter at have taget Korset droge til Ungarn, og kæmpede mod „Tatarerne“, samme Fordele, som om de virkelig droge til det hellige Land. Af dette Tilsagn havde, som vi see, Knut Jarl benyttet sig. Efterretningen om Oktai Khans Død 1241 bevægede imidlertid Batu til at drage østover, saa at det ulykkelige Ungarn fik nogen Lettelse og Kong Bela efterhaanden atter kunde komme i rolig Besiddelse af sit Rige. Men Batu gik dog ikke længer end til Egnene østenfor Volga, hvor han opslog sin Hovedresidens, for derfra med despotisk Magt at beherske det ham tildeelte Rige Kaptsjak, og Rusland var derfor ikke saa lykkeligt som Polen og Ungarn, at Mongolernes Herredømme ophørte ved deres Tilbagetog i 1241. Tvertimod, den største Deel af Rusland var og blev Batu Khan underkastet; endog Novgorod, hvorhen Erobringshæren dog ikke var naaet, maatte finde sig i at betale en aarlig Tribut, for at faa beholde sine Besiddelser paa den siberiske Grændse eller Ingrien, der for Pelsverksfangstens Skyld vare uundværlige. Den daværende Storfyrste, Jaroslav Vsevolods Søn, maatte med sin Søn Constantin og mange Stormænd indfinde sig i Batus Lejr og hylde ham, hvorimod Batu til Gjengjeld belenede ham med Overherredømmet over hele Rusland. Sønnen, Constantin, maatte dog efter Batus Befaling drage endnu videre mod Øst, til den egentlige Stor-Khan Gajuk, Oktais Søn, der igjen, som det hed, var Batus Overherre. Men Rigets uhyre Udstrækning, i Forbindelse med den Omstændighed, at Gajuk endnu var mindreaarig[2], gjorde dette Overherredømme kun nominelt, og Batu, den vældige Erobrer, herskede som ganske uafhængig Fyrste i Kaptsjak. Fra denne Tid af laa Aaget i over to Aarhundreder over Rusland, og uagtet Mongolerne ikke blandede sig umiddelbart i Landets indre Anliggender, er det dog tydeligt,
- ↑ Raynaldi annales 1241, No. 18.
- ↑ Gajuk stod under Formynderskab af sin Moder, den talentfulde Turakeina, et christent Fruentimmer, Datter af Presbyteren Johannes, og saaledes de Christne gunstig: endog hendes Søn Gajuk skal have haft et christeligt Capell, hvor der blev sunget Messe. (Plano Carpini, hos Bergeron, S. 18, Rubruquis, sammesteds S. 67.) Heraf udspandt sig de fabelagtige Fortællinger om den mægtige „Prest Johannes“, Hersker over et uhyre Rige i Asien.
