Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/637

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
623
1264—77. Begivenh. paa Island. Arne bliver Biſkop i Skaalholt.


Arne, „at han ikke havde foretrukket Thorleif for ham, fordi han fandt nogen Flek ved hans Opførſel eller Levnet, men at han tvertimod anſaa ham at være baade forſtandig og velſindet i alt hvad der var nødvendigt og hvad der paalaa en Biſkop“. Han oplyſte imidlertid ikke, hvorfor han alligevel havde tilſideſat ham for Thorleif, men Grunden kan vel neppe have været nogen anden end den nu anførte. Muligt, at Kong Magnus, der denne Sommer var i Throndhjem for at lade ſig Fuldmagt til at forandre Loven overdrage paa Froſtathing, og maaſkee allerede var ankommen tidligt paa Sommeren, bidrog ved ſin Indflydelſe til at ſtemme Chorsbrødrene gunſtigt for Arne. Thi han havde, ſom nys berettet, fattet Yndeſt for ham under hans tidligere Ophold i Norge, og at han fremdeles interesſerede ſig for ham, ſees af et Brev, han ved hans Afrejſe medgav ham til Islands Indbyggere, hvori han bevidnede, at han kjendte ham af mange gode Egenſkaber, og derfor herved bød alle ſine Thegner paa Øen at tage godt imod ham og hædre ham i alt hvad der hørte til den chriſtelige Lydighed[1]. Ogſaa Erkebiſkop Jon anbefalede ham paa det bedſte, og forærede ham før Afrejſen en Afſkrift af Decretalerne med Tillæg, en Foræring, ſom Arne heel vel forſtod at bruge, og ſom Erkebiſkoppen vel ogſaa meente at han netop vilde komme til at bruge, naar han nu ſkulde til at rydde op i Kirkeforholdene paa Island, der ikke paa langt nær ſvarede til det ellers paa den Tid i den katholſke Chriſtenhed herſkende Syſtem. Erkebiſkoppen medgav ham nemlig, ſom det ovenfor er berettet[2], et Budſkab til Islands Indbyggere, hvori de paa hiint Sted opregnede fem Punkter indſkjærpedes til Overholdelſe, nemlig om Knæfald for Sanctisſimum, om Egteſkabstillysning, om Udeſtængelſe fra Alterens Sakramente af dem, der holdt Friller, om Kirkegodſets Overleverelſe til Biſkoppen, og om Forbud mod Aager. Af disſe rammede den tredie og fjerde, og iſær denne, fornemmelig de islandſke Forhold, og herom var den ringe, driftige og nidkjære Biſkop beſtemt paa at vove en alvorlig Dyſt.

Biſkop Arne forlod Nidaros den 15de Juli, og ankom til Eyjafjorden den 17de Auguſt. Han opſøgte ſtrax Biſkop Jørund, og forelagde ham Erkebiſkoppens Brev, hvilket Jørund ſtrax lod oplæſe; derpaa fulgtes begge Biſkopper ad til Skaalholt, hvor Arne ligeledes lod Brevet oplæſe paa et Møde baade af Preſter og Lægfolk; hvorhos han lod Afſkrifter deraf ſende rundt om i ſit vidløftige Biſkopsdømme, der indbefattede de tre Fjerdedele af Island, til Bekjendtgjørelſe. De tre førſte Ar-

  1. Arne Biſkops Saga Cap. 5.
  2. Se ovf. S. 520.