Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/636

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
622
Magnus Haakonsſøn.


Landets gamle Skik havde været tilladte, og at det var utilbørligt at forbyde dem, men Arne paaberaabte ſig, at Paverne, „hvilke med Rette havde at raade over alle .Love“, havde ſaa ſtrengeligt under fuldſtændig Bansſtraf forbudet dem, og Enden blev, at Gisſur tilſidſt maatte give Arne Ret, og fik Abſolution af ham, hvorhos Giftermaalet blev ophævet[1]. Ved Afſkeden kunde dog Jarlen ikke bare ſig for at ſige til ham: „du bliver nok ikke den, der giver efter i Stridigheder, ſiden du ikke engang gav efter for mig“. Arnes Beſtyrelſe af Hole Biſkopsſtol varede i hele to Aar, da Biſkopsſtolen i al den Tid ſtod ubeſat; thi da nemlig Islands Biſkop nu valgtes af Erkebiſkoppen og Chorsbrødrene i Throndhjem, kunde intet nyt Valg komme i Stand, førend man havde faaet en ny Erkebiſkop efter Einar, og dette ſkede ikke egentlig førend Haakon havde faaet Pallium i 1267. Haakon beſkikkede og indviede da Preſten Jørund Thorſteinsſøn, ligeſom Arne en Diſcipel af Biſkop Brand[2]. Da Biſkop Sigvard i Skaalholt imidlertid var bleven ſaa gammel og affældig, at han ikke længer kunde beſtyre ſit Embede, overdrog Erkebiſkoppen Biſkop Jørund ogſaa Tilſyn med dette, og Jørund ſendte nu ved ſin Hjemkomſt Arne til Skaalholt ſom Sigvards Medhjelper. Aaret efter døde Sigvard (1268) og Biſkop Jørund ſaavel ſom de forſtandigſte Mænd i Landet forenede ſig nu om at anholde hos Erkebiſkoppen om at Arne maatte blive beſkikket til hans Efterfølger. Arne overbragte ſelv Brevet. Ved hans Ankomſt til Norge var den nys udvalgte Erkebiſkop Jon endnu ikke hjemkommen fra Rom med Pallium; han kom nemlig, ſom vi have ſeet, ej førend henimod Juul. Jon negtede førſt at opfylde Islændingernes Begjæring. Sandſynligviis have Chorsbrødrene proteſteret imod, at de islandſke Biſkopsſtole nu tredie Gang ſkulde beſættes med en Indfød, ikke med en Mand af deres egen Midte; thi han valgte, den 3die Marts, Sira Thorleif, der netop ſynes at have været en af Chorsbrødrene i Nidaros[3]. Denne Thorleif døde dog efter ikke fuldt en Maaneds Forløb, og ud paa Sommeren ſees endelig de Vanſkeligheder at være bortryddede, der ſtillede ſig imod Arnes Valg. Han blev udvalgt og confirmeret den 21de, ſamt indviet den 30te Juni. Erkebiſkoppen bevidnede, ſiges der, i ſit Collationsbrev til

  1. Arne Biſkops Saga Cap. 4.
  2. Jørund ſees af Annalerne allerede i 1265 at have begivet ſig til Norge. Maaſkee havde han faaet en Anbefaling fra fine Landsmænd til Erkebiſkoppen liig den, Arne ſiden fik. Jørunds Moder Gudlaug nedſtammede i 6te Led fra Thorgils Arrebeinsſtjup.
  3. Se Dipl Norv. III. No. 61, det Brev, hvorved Erkebiſkop Haakon i 1267 ſkjænkede Chorsbrødrene i Nidaros Haugs Kirke (ſ. o. S. 470); her nævnes blandt Chorsbrødrene „dominus Thorlawus“.