Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/635

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
621
1264—77. Begivenheder paa Island. Arne Thorlaksſøn.


Aar hen, inden man kunde ſkride til en ſaa overvættes Forandring, ſom at indføre norſk Lov og Rettergang i Stedet for den islandſke. Forſøget maa ſaaledes have mislykkets, og hvis vi kunne ſlutte noget derfra, at vi ikke ſaa længe efter atter finde Sturla hos Kong Magnus, kunde det maaſkee være dette, at Sturla endog har mødt betydelig Modſtand og Uvilje, ſaa at han ikke engang fandt det behageligt at dvæle længer paa Island. Han lod endog ſin Huſtru Helga og ſine Sønner komme over til Norge, og nød derimod nu megen Ære af Kong Magnus, der gjorde ham førſt til Hirdmand, ſiden til Skutilſvein, og overdrog ham det Hverv at ſkrive hans egen Hiſtorie, ligeſom han og ſenere kaldte hans Søn Thord til ſin Hirdpreſt. Ogſaa Thorvard Thorarinsſøn ſees at have vendt tilbage til Norge, ſkjønt ikke førend Aaret 1268.

Der nævnes ikke om noget nyt Forſøg paa at forandre Islands Lovgivning og Statsforfatning førend i 1271. Imidlertid var en Mand traadt frem, der ſnart kom til at udøve den mægtigſte Indflydelſe paa Forholdene i Landet, og i en Række af Aar kan ſiges at have baaret dets Skjebne i ſine Hænder. Denne Mand var Arne Thorlaksſøn, Sønneſøn af den tidligere omtalte Gudmund Griis, og ſaaledes beſlægtet med Gisſur Thorvaldsſøn. Han viſte ſig allerede i ſin tidlige Ungdom alvorlig og fandt meſt Behag i Læsning og Skrivning; derhos udmerkede han ſig i al Slags Haandarbejde. Han kom ſiden ſom „Klerk“ til Abbed Brand Jonsſøn i Thykkvabø, der underviſte ham i den Tids theologiſke Lærdom og roſte meget hans ypperlige Nemme. Da Brand i Aaret 1262 drog over til Norge og blev indviet til Biſkop i Hole, drog Arne med; han har da Diaconus, og under Opholdet i Nidaros om Vintren 1262—63 blev han nøje kjendt med Kong Magnus, der fattede en Yndeſt for ham, ſom aldrig ſiden ophørte. Da Brand var vendt tilbage til Island, fulgte Arne ham fremdeles, og blev hos ham paa Hole; og efter Brands Død i 1265 blev Arne af Nordlændingerne ſendt til Biſkop Sigvard i Skaalholt for at bede ham indſætte en Official eller midlertidig Beſtyrer af Biſkopsſtolen. Sigvard udnævnte dertil Arne ſelv, efter at han førſt i det Øjemed havde givet ham preſtelig Vielſe. Den 28aarige Arne gav allerede nu tilſtrækkelige Prøver paa ſin Nidkjærhed og Frygtløshed, hvor det gjaldt at overholde Kirkens Forſkrifter. Saaledes forbød han ſtrengeligt en riig Mand, der havde Diacon-Vielſe, at gifte ſig, uagtet Gisſur Jarl ſelv havde været med at aftale hans Giftermaal; Brylluppet blev vel holdt efter Jarlens Bud, og denne var ſelv Gjeſt; men da han kom hjem til Stad, fandt han Kirken ſtængt, og hørte nu, at Arne havde lyſt Interdict over Brudgommen og alle hans Gjeſter. Siden havde han et Møde med Arne angaaende denne Sag, og foreſtillede ham, at ſaadanne Giftermaal efter