Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/633

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
619
1264–77. Begivenheder raa Island. Gissurs Død.


med, indtil de kom til Gaarden Throndarholt. Der forkyndte Jarlen, uden mindste Hensyn til den højtideligt lovede Grid, at han vilde lade dem alle sammen henrette. De Forraadte, der vare indsatte i en Stue, og som havde faaet fat paa nogle Vaaben, vilde i Førstningen forsvare sig, for at sælge sit Liv saa dyrt som muligt, men de bleve snart overvældede og grebne. Mange af de Tilstedeværende begyndte nu at bede om Naade for dem, og Gissur lod lig saa vidt formilde, at han skjenkede alle Livet, paa Thord nær, men denne blev henrettet, medens Gissur med største Koldblodighed saa derpaa, og sørgede for at det skede forsvarligt (27de Sept. 1264)[1]. Det er let at skjønne, at Gissur ved slig Ferd, saa langt fra at vedligeholde sin Anseelse, tvert imod tabte i almindelig Agtelse, og blev forladt af sine egne Landsmænd. Det var formodentlig i Bevidstheden heraf, og af Misfornøjelse med sin ubehagelige Stilling, at Gissur, som de islandske Annaler berette, i Julen 1267 fattede den Beslutning, at gaa i Kloster, og allerede havde aftalt det fornødne med Biskop Jorund (hvorom nedenfor) at lade sig indklæde Sommeren efter i Vidø Kloster som Augustinermunk. Men han døde faa Dage efter at denne Beslutning var fattet (12te Januar 1268), paa sin Gaard Stad paa Reynenes, hvilken han skjenkede til gudeligt Brug, med den Bestemmelse, at der skulde oprettes et Kloster, hvilket der dog ikke blev noget af førend henimod tredive Aar senere[2].

Det første Forsøg paa at omforme den islandske Lovgivning efter den norske, gjorde Kong Magnus, som vi ogsaa tidligere have berørt, allerede i Aaret 1265. Men vi vide desværre kun meget lidet i denne vigtige Sag, da vi næsten ganske mangle historiske Optegnelser fra Island for Aarene fra 1265 til 1269. Alt, hvad vi erfare derom, er, at Sturla Thordssøn var Kongen behjelpelig i at udarbejde en ny Lovbog for Island, og at denne blev sendt ud med Thorvard Thorarinssøn, for at lovtages, i Aaret 1265, idet ogsaa Sturla, som det heder, fik Tilladelse til at drage hjem[3]. Saaledes som Anledningen til Sturlas

  1. Sturlunga-Saga III. Cap. 25, 26.
  2. Annalerne for 1267, 1268.
  3. Se Safn til Sögu Íslands S. 582, hvor der er anført et Sted af den endnu utrykte Biskop Gudmunds Saga, nemlig: „Thord Sturlassøn kalder til sig sin Søn Sturla, der siden blev Kong Magnus’s Ridder, samt Lagmand, og med hvis Raad og Tilsagn Kongen skrev den første Lovbog, Island fik, efter at have underkastet sig Kongens Magt. Med denne Lov kom Hr. Thorvard Thorarinssøn til Øen i Østfjordene, og den stod i 15 Aar, indtil oftnævnte Kong Magnus skrev en anden Bog efter Jon Einarssøns Raad“. Da nu denne sidste Lovbog kom til Øen 1280 og blev antagen 1281, faar man, naar man regner derfra, 1265 og 1266 som det Aar, hvortil Sagaen her