Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/633

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
619
1264—77. Begivenheder raa Island. Gisſurs Død.


med, indtil de kom til Gaarden Throndarholt. Der forkyndte Jarlen, uden mindſte Henſyn til den højtideligt lovede Grid, at han vilde lade dem alle ſammen henrette. De Forraadte, der vare indſatte i en Stue, og ſom havde faaet fat paa nogle Vaaben, vilde i Førſtningen forſvare ſig, for at ſælge ſit Liv ſaa dyrt ſom muligt, men de bleve ſnart overvældede og grebne. Mange af de Tilſtedeværende begyndte nu at bede om Naade for dem, og Gisſur lod lig ſaa vidt formilde, at han ſkjenkede alle Livet, paa Thord nær, men denne blev henrettet, medens Gisſur med ſtørſte Koldblodighed ſaa derpaa, og ſørgede for at det ſkede forſvarligt (27de Sept. 1264)[1]. Det er let at ſkjønne, at Gisſur ved ſlig Ferd, ſaa langt fra at vedligeholde ſin Anſeelſe, tvert imod tabte i almindelig Agtelſe, og blev forladt af ſine egne Landsmænd. Det var formodentlig i Bevidſtheden heraf, og af Misfornøjelſe med ſin ubehagelige Stilling, at Gisſur, ſom de islandſke Annaler berette, i Julen 1267 fattede den Beſlutning, at gaa i Kloſter, og allerede havde aftalt det fornødne med Biſkop Jorund (hvorom nedenfor) at lade ſig indklæde Sommeren efter i Vidø Kloſter ſom Auguſtinermunk. Men han døde faa Dage efter at denne Beſlutning var fattet (12te Januar 1268), paa ſin Gaard Stad paa Reynenes, hvilken han ſkjenkede til gudeligt Brug, med den Beſtemmelſe, at der ſkulde oprettes et Kloſter, hvilket der dog ikke blev noget af førend henimod tredive Aar ſenere[2].

Det førſte Forſøg paa at omforme den islandſke Lovgivning efter den norſke, gjorde Kong Magnus, ſom vi ogſaa tidligere have berørt, allerede i Aaret 1265. Men vi vide desværre kun meget lidet i denne vigtige Sag, da vi næſten ganſke mangle hiſtoriſke Optegnelſer fra Island for Aarene fra 1265 til 1269. Alt, hvad vi erfare derom, er, at Sturla Thordsſøn var Kongen behjelpelig i at udarbejde en ny Lovbog for Island, og at denne blev ſendt ud med Thorvard Thorarinsſøn, for at lovtages, i Aaret 1265, idet ogſaa Sturla, ſom det heder, fik Tilladelſe til at drage hjem[3]. Saaledes ſom Anledningen til Sturlas

  1. Sturlunga-Saga III. Cap. 25, 26.
  2. Annalerne for 1267, 1268.
  3. Se Safn til Sögu Íslands S. 582, hvor der er anført et Sted af den endnu utrykte Biſkop Gudmunds Saga, nemlig: „Thord Sturlasſøn kalder til ſig ſin Søn Sturla, der ſiden blev Kong Magnus’s Ridder, ſamt Lagmand, og med hvis Raad og Tilſagn Kongen ſkrev den førſte Lovbog, Island fik, efter at have underkaſtet ſig Kongens Magt. Med denne Lov kom Hr. Thorvard Thorarinsſøn til Øen i Øſtfjordene, og den ſtod i 15 Aar, indtil oftnævnte Kong Magnus ſkrev en anden Bog efter Jon Einarsſøns Raad“. Da nu denne ſidſte Lovbog kom til Øen 1280 og blev antagen 1281, faar man, naar man regner derfra, 1265 og 1266 ſom det Aar, hvortil Sagaen her