Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/632

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
618
Magnus Haakonsſøn.


Generationer aldeles misbrugte Myndighed. En ſaadan Beſtræbelſe fra Kongens Side behøver ſaaledes i det mindſte ikke at lægges ud ſom en utilbørlig Stræben efter at betage Island dets politiſke Frihed mod Unionsfordragets Aand, og gjøre det til en Provins af Norge. Den kunde i det mindſte udſpringe — og efter hvad man kjender til Magnus’s Charakteer maa man ogſaa antage at den virkelig udſprang — af fuld Overbeviisning om at dette var den eneſte Vej til at ſkaffe Landet virkelig Fred og Ro, og ganſke at tilintetgjøre Anarchiet. At Magnus ellers gjerne greb Lejligheden til at knytte Baandet-mellem Norge og Island faſtere, og at han ved Reformerne paa Island ſøgte at gjøre de ſamme monarchiſke Grundſætninger gjeldende, ſom i Norge, kan man under de daværende Tiders Forhold og de paa den Tid herſkende politiſke Anſkuelſer ikke ſynderligt gaa i Rette med ham for. Han troede visſelig at handle paa det bedſte.

Hvorledes Jarlen, ſkjønt han ſkulde ſtaa over Partierne, dog fremdeles i ſig ſelv kun var en Partihøvding ſom de øvrige, der blot ligeſom tilfældigviis havde en højere Titel, ſeer man af en Fejde, ſom han allerede i 1264, ſamme Aar, den endelige Underkaſtelſe under Norges Konge fandt Sted, havde med Odde-Verjerne. Ikke længe efter Thinget, da Gisſur opholdt ſig paa Sønderlandene, gjorde Thord Andresſøn, der nu var Familiens Hoved, tilligemed ſine Brødre et Forſøg paa at overfalde ham i Nærheden af Gaarden Tunger. Det lukkedes Gisſur at ſlippe ind i Kirken og holde ſine Forfølgere ſaa længe oppe med Underhandlinger indtil en af hans Mænd imidlertid havde faaet ſamlet ſaa mange Folk, at Forfølgerne ikke længer fandt det raadeligt at blive der, men ſtevnede op til nogle Fjelde i Nærheden. Gisſur forſterkede ſig med flere Skarer, indtil han i alt havde 720 Mand, og herjede nu Rangaarvalle, Thords og hans Brødres Høvdinge-Diſtrict anden Gang paa det ubarmhjertigſte. Siden aabnede han Underhandlinger med Thord og hans Brødre, og lovede dem ſikker Grid, hvis de vilde indfinde ſig til et perſonligt Møde med ham. De kom, ſkjønt Thord ſelv tidligere havde ytret, at han ikke troede Gisſur vel. Gisſur lod dog i Førſtningen til at mene det nok ſaa oprigtigt, og fremſagde ſelv Gridsformularen. Men Morgenen efter, da Thord og hans Brødre, der med deres Mænd havde taget deres Nattekvarteer i Kirken, ſkulde gaa ud af denne, havde Gisſur ſtillet ſine Mænd, fuldt bevæbnede, i tvende lange Rækker fra begge Sider af Kirkedøren, og erklærede nu at Thord, hans Brødre og deres Syſkendebarn Sæmund Haraldsſøn ſkulde følge med ham veſter over Aaen for der nærmere at tale om deres Anliggender, hvorhos han lod dem alle afvæbne, ſigende at de ej behøvede Vaaben der veſter. Det nyttede ikke at gjøre nogen Modſtand, og ſaaledes maatte de da følge