Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/628

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
614
Magnus Haakonsſøn.


ſaakaldte „Sysſelmænds-Lensmænd“, om hvilke der i det følgende vil blive mere Tale, og ſom i hine Tider viſtnok mere ſvarede til, hvad der ſiden efter kaldtes og nu omſtunder kaldes Fogeder, men hvis Benævnelſe dog endnu bar vedligeholdt ſig, tildeels endog forbunden med ſamme Slags Forretninger, hos vore nuværende Lensmænd. Det er beſynderligt nok, at Hirdſkraaen intet nævner om den vigtige Fehirde- eller Skatmeſter-Poſt, ſkjønt denne allerede hyppigt omtales i Sagaerne. Endnu var maaſkee Embedet ikke faſt oprettet, og den, der beſørgede Skatmeſter-Hvervet, maaſkee ſnart en, ſnart en anden Hofmand, der borte til Kongens perſonlige Omgivelſer, og førte Kasſen med ſig, naar han ledſagede Kongen[1]. Men paa den anden Side ſynes dog allerede den ovenfor anførte Beſtemmelſe om Ledingens Indbetaling til Tunsberg for Viken, at tyde hen paa, hvad der ſenere med Vished vides at have været Tilfældet, at der paa det faſte Tunsbergs Slot var en faſt Fehirdſle (Hovedkasſe) for Øſtlandet, til hvilken alle Kongens Indtægter derfra indbetaltes, og hvorpaa en Deel af de forefaldende Udgifter anviſtes til Udbetaling: ved denne Kasſe maatte der da være en faſt Fehirde, og denne Fehirde, naar han var en verdslig Mand, var da viſtnok tillige Befalingsmand over Slottet[2]. Da vi erfare, at Audun Heſtakorn i Aaret 1298 indehavde denne Poſt, eller i alle Fald var Fehirde (thesaurarius)[3], og vi allerede i 1277 finde ham i Beſiddelſe af Len i Viken, ligger den Slutning nær, at han beklædte Embedet allerede da, og ſaaledes maaſkee enten ikke længer var Stallare, eller ved Siden af Stallare-Embedet ogſaa beſørgede Fehirde-Forretningerne, hvad der ogſaa meget godt kunde lade ſig gjøre. Men foruden Fehirdſlen i Tunsberg maa der ogſaa have været i det mindſte een for det Nordenfjeldſke, om ikke flere; og for ſaa vidt der kun var een, maa den fremfor noget andet Sted have været i Bergen, hvor Kongen ſelv ofteſt reſiderede, og hvor vi ogſaa allerede i 1316 finde omtalt ikke blot een, men tvende Fehirder[4], hvilket viſer, at dette endog maa have været en ſtørre og mere

  1. F. Ex. Fehirden Jon Tviſkaven, der ledſagede Kongen fra Bergen til Throndhjem 1264, ſ. o. S. 471. Tidligere var, ſom vi have ſeet, (III. S. 872, III. S. 348) Erkebiſkop Eyſtein Kong Inges „Capellan og Fehirde“. Som „Capellan udførte han viſtnok ogſaa det da endnu ikke oprettede Kantſler-Embedes Functioner, og var altſaa Kantſler og Fehirde paa een Gang.
  2. Af Hertug Haakons Brev af 8 Sept. 1288 (Lüb. Urkundenbuch Ro. 537) ſeer man tydeligt, at Udtællinger fandt Sted i Tunsberg eller anviſtes paa Hovedkasſen der.
  3. Lappenbergs Sartorius II. S. 738.
  4. Dipl. Norv. I. No. 147. Der omtales ogſaa i flere en „Under-Fehirde“ i Bergen.