Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/627

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
613
1277. Ariſtokratiets og Embedsſtandens nye Rettigheder.


oprettede faſte Hær over med tre, og Gjeſterne ſamt Kjerteſveinerne hver med een Mand. Her vil det nu lettere forſtaaes, hvad der ovenfor er anført ſom en af de „Retterbøder“, Kong Magnus tilſtod Lendermændene, „at ſkjønt Sysſelmanden i Regelen bar Magt (vald) over en Lendermands Huuskarl, ſkal han ingen Nevninger have over ham, uden dem Kongen ſelv paabyder, med mindre man i Haſt maa gjøre Anſtalter til Forſvar mod et pludſeligt Fiende-Anfald“. Det er tydeligt, at denne Beſtemmelſe paa det nøjeſte ſlutter ſig til Artiklerne af 1273. De Tropper, ſom Veitſlemændene ſtillede, ſkulde, ſom man ſeer, i Regelen ſtaa under Sysſelmandens Beſaling, og ſtilles ſammen med dem, han ſelv ſkulde bolde; dette blev ſaaledes Tilfældet med Ridderens eller Hirdmandens tvende, og med Gjeſtens eller Kjerteſveinens ene Mand, medens Lendermanden beholdt ſine fem Mand under ſin egen Commando. Dette kan ogſaa let forklares med Henſyn til Lendermændenes Stilling for øvrigt: de holdt nemlig ſelv en „Sveit“, der, ſom vi have ſeet, kunde udgjøre indtil 40 Huuskarle; dette Antal var ſaa ſtort, at de fem, ſom ſkulde ſtilles til Kongens Dispoſition, godt kunde vedblive at være deriblandt, medens derimod hine ringere Kongsmænds Contingent var for ubetydelig til at danne nogen ſæregen Commando. Alter mindſt kunde der her være Tale om Gjeſterne og Kjerteſveinerne, der ſelv ſkulde ſtaa under Commando.

Af det Foregaaende viſer det ſig ogſaa klart, hvor omfattende og betydningsfuld Sysſelmændenes Stilling nu var. De havde i civil Henſeende den øverſte Opſigt med Retsplejen, paatalte alle Sager, hændede Dom, oppebare Bøderne paa Kongens Vegne, havde Tilſyn med Kongens Ejendomme og Indtægter for øvrigt, bortfæſtede Gaardene, oppebare Landſkylden og holdt Bog derover, indkrævede Skatterne, og udøvede den nødvendige Politimyndighed. Kort og godt, de repræſenterede i eet og alt Kongens Perſon og den kongelige Myndighed. I militær Henſeende ſørgede de for Udſkrivningen i Krigstilfælde, holdt det for omtalte Antal Krigsfolk og havde naturligviis Tilſyn med, at de øvrige, ſom dertil vare forpligtede, og hvis Contingenter ſkulde ſtilles under deres Commando, gjorde ſin Skyldighed; hvor der fandtes Borge eller Kongsgaarde af borgmæsſigt Udſeende vare de vel i Regelen ogſaa Befalingsmænd paa disſe. Det er tydeligt nok, at Sysſelmændene umuligt kunde række at udføre alle deres Forretninger alene. De maatte for det førſte bolde et Slags Contor, hvortil Klerker eller Skrivere udfordredes; ſaadanne omtales vel ikke, men at de have været holdte, kan man betragte ſom faldende af ſig ſelv. Derhos maatte de og have Medhjelp eller underordnede Fuldmægtige til Udførelſen af de executive Forretninger. Saadanne Fuldmægtige ſees de ogſaa allerede at have holdt, nemlig de