Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/625

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
611
1277. Ariſtokratiets og Embedsſtandens nye Rettigheder.


nedes til Hirdſtjorernes Tal, have Lendermændene dog været betragtede ſom dannende en højt over dem ſtaaende Klasſe, aldeles med ſamme Forſkjel, ſom der i England fandt Sted mellem Baronerne og Ridderne, og hvis Norges ſtatsretlige Forhold havde vedblevet at uddanne ſig i den nys antydede Retning, vilde ſaaledes Ridderne rimeligviis have kommet til at danne et Underhuus, der ogſaa heri vilde ligne det engelſke, at de, formedelſt deres ſtørre Antal, ikke alle vilde kunne have mødt frem, men maattet ſende Repræſentanter.

Hirdmændenes Stilling var, ſom det nu er viiſt, i det hele taget temmelig liig Riddernes, uagtet de ej, ſom disſe, hørte til Herreſtanden; men alene af den Omſtændighed, at de havde Ledingsfrihed for det ſamme Antal Perſoner, og derfor vel ogſaa de ſamme Forleninger, ſees det tydeligt, at de dog i det væſentlige betragtedes ſom hørende til den ſamme Klasſe. Hermed ſtaar det da viſtnok ogſaa i Sammenhæng, at Hirdmændene nu, ſom oven omtalt, i latinſke Breve begyndte at kaldes armigeri, i norſke „aa Vaaben“; Hirdmandsværdigheden var nu det førſte Trin til Ridderværdigheden, og enhver Hirdmand anſaaes vel endog berettiget til, efter en vis Tjeneſtetid at ſtige op til Ridderværdigheden, naar han for Reſten ſelv ønſkede den, hvilket ikke altid var Tilfældet. De Syſler, der ej foreſtodes af Lendermænd, beſattes vel i Regelen kun med Riddere eller Hirdmænd. Det var neppe nogenſinde Tilfældet, og ſtred vel endog ganſke mod Vedtægten, at en Gjeſt ſkulde kunne blive Sysſelmand. I denne Egenſkab havde Ridderne og Hirdmændene Adgang til Høvdingemøderne; ellers ikke. Vi have allerede ſeet mange Exempler paa, at Hirdmændene vare de egentlige „Sveitarhøvdinger“ eller Officerer, ligeſom det ogſaa nys er omtalt, at man af dem (ſaavel ſom Ridderne) fortrinsviis, eller vel endog udelukkende, maa bave valgt Styremændene for Ledingsſkibene, ſamt at det deraf, ſom af deres hele øvrige Stilling, rimeligviis fulgte, at de bavde ſtadigt Tilſyn med disſe Skibe og den hele Udruſtning i deres Hjembygd. Da det nu derhos var Styremændenes Pligt at udſkrive Mandſkabet i Ledingstilfælde, udøvede de allerede derved en betydelig Myndighed; deres Ret eller Pligt — hvorledes man vil tage det — til at ſtaa Sysſelmændene bi forøgede denne Myndighed end mere, og ſaaledes vare, de i Ordets egentlige Forſtand „Herremænd“, ligeſom Herremændene i Danmark. Deres perſonlige Stilling var ganſke ſom disſes, og da Slægternes Anſeelſe og conventionelle Stilling var arvelig, ſaa længe de beſad Ejendomme til at holde den vedlige, kan man næſten endog ſige, at de Hirdmænds Rettigheder allerede vare arvelige, der hørte til de ældre, højt anſeede Slægter.

Gjeſterne ſtode i Ledingsfrihed ved Siden af Kjerteſveinerne,