Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/624

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
610
Magnus Haakonsſøn.


nøde de ſandſynligviis Ledingsfrihed, eller Skattefrihed af deres Gaarde, og dette var vel tilſtrækkeligt til at frelſe ej alene deres Hovedgaarde, men ogſaa i det mindſte een af de Gaarde, de beſad i Byerne. I Krigen vare de de højeſte Befalingsmænd[1]; i Fred var det fornemmelig dem, der raadſloge og ſtemte paa Høvdingemøderne; de dannede overhoved det højere Ariſtokrati, og om disſe Forhold havde vedblevet, og Baronerne, hvad Enden vel tilſidſt vilde have været, havde faaet det gjort til Regel, at deres Værdighed ſkulde være arvelig, da vilde de fuldkommen have indtaget den ſamme Stilling ſom Jarlerne og Baronerne i England, og ved Høvdingemøderne dannet et eget Kammer, der ganſke ſvarede til Lordernes Huus eller Overhuſet i England. Til Baronernes Klasſe hørte ogſaa, ſom vi have ſeet, de højere Hof-Embedsmænd, Kantſleren, Stallarerne og Merkesmanden.

Skutilſveinerne, eller, ſom de nu kaldtes, Ridderne, hørte ogſaa til Herreſtanden; de udøvede en højere Myndighed ved Hoffet, og beklædte vel ogſaa højere Commando-Poſter i Krigen[2], vare ledingsfrie for tre Nev, det vil ſige for ſig ſelv og to Mand, og hvis man, ſaaledes ſom det nys er antydet, gaar ud fra, at denne Ledingsfrihed rettede ſig efter det Antal Krigsfolk, enhver Veitſlemand ifølge Beſtemmelſerne af 1273 ſkulde bolde, nemlig fem Mand af boer 15 Mks., altſaa 1 Mand af hver tre Mks. Veitſle, maa man ſaaledes ſlutte, at Ridderne i Regelen have haft ſex Mks. Veitſle. Thi naar der, ſom man allerede af Udtrykkene i hiin Beſtemmelſe ſeer, og hvad ogſaa Kongeſpejlet udtrykkeligt beretter, bar været ringere Veitſlemænd foruden Lendermændene, er det vel at formode, at hermed fornemmelig menes Skutilſveinerne, der i Rang ſtode dem nærmeſt. Denne Ledingsfrihed deelte de ogſaa med Hirdmændene, ſom det ovenfor er viiſt, og det var maaſkee derfor ſaaledes Regelen, at Riddere og Hirdmænd ſkulde have 6 Mks. Veitſle. Kongeſpejlet taler om, at der af de „ikke bordfaſte“ Huuskarle (haandgangne Mænd) vare nogle ſom havde 1, nogle 2, nogle 3 Mks. Veitſle, nogle mere; til denne ſidſte Klasſe (dem der havde mere end 3 Mks. Veitſle) have da ventelig Skutilſveinerne og Hirdmændene bort. Ved Rigs- eller Høvdingemøderne ſynes Ridderne ikke at have været ſelvſkrevne Deeltagere, uden for ſaa vidt ſom de vare Sysſelmænd, og de hørte i det mindſte ikke til de verdslige Herrer, der beſeglede de paa Møderne udſtedte Akter. Dette viſer, at uagtet de reg-

  1. Vi ſee dem ſaaledes altid ſom Førere af virkelige Langſkibe, ej engang af Ledingsſkibe.
  2. Skutilſveinerne og Hirdmændene have vel iſær været Befalingsmænd paa Ledingsſkibene, ſamt til Lands „Sveitarhøvdinger“.