det halve. Ligesaa skulde de følge deres afdøde Kammeraters Liig til Jorden. Det Kloster, hvortil affældige Hirdmænd skulde forhjelpes, var, som man maa antage, Johanniter-Hospitalet paa Varna (nu Værnekloster ved Moss). Der staar nemlig i Hirdskraa, at det var Birkebeinernes gamle Sedvane og Løfte, at yde Tiende af sin Sold, baade Hirdmændenes og Gjesternes; hvilket da skulde skiftes i tre Dele, een til Biskopperne, een til Presterne, og een (den som ellers gik til de Fattige) til Hospitalet paa Varna. Siden heder det i Kong Magnus’s Retterbøder eller Tillæg til Hirdskraa, at de haandgangne Mænd efter Kongens Raad havde samtykt i at enhver Hirdmand ved sin Optagelse i Hirden skulde betale een Øre til Hirdmændenes Provende til Sjælemesser for afdøde Kammerater, og een Øre til fattige Kammerater, for af denne Sum at forhjelpe dem til Kloster, ligesom Gjester og Kjertesveiner til hvert af disse Øjemed en halv Øre. Her kan neppe noget andet Kloster end hiint være meent. For Resten vides det ej, naar Varna Kloster eller Hospital er blevet stiftet; kun synes man af den Omstændighed, at det sættes i Forbindelse med Birkebeinernes „gamle Skik og Løfte“, at maatte slutte, at det er ældre end Kong Magnus’s Tid og maaskee allerede stiftet af Birkebeinerne under Kong Sverre, efter dennes Ønske eller Befaling[1]. Til Slutning forordnes det i Hirdskraaen, at den hver Juul skal oplæses fra Begyndelsen til Enden for de ved Kongens Hof forsamlede Hirdmænd. Uagtet den, som sagt, indeholder flere saakaldte Retterbøder, finder man dog intet deri om de nys omhandlede Friheder og Titler, forundte de haandgangne Mænd, og Aarsagen til, at der ikke er tilført noget derom i yngre Afskrifter, er vistnok den, at senere Bestemmelser, fornemmelig Haakon Magnussøns vigtige Retterbod af 1308, gjorde saa store Forandringer i hele Hirdvæsenet, at de ikke længer passede deri. Vi have tilfældigviis ingen Afskrift af Hirdskraa ældre end 1308; om en saadan var til, vilde vi maaskee i den sinde noget derom.
Søge vi nu i Korthed at stille os de Rettigheder, Friheder og Udmerkelser for Øje, af hvilke de haandgangne Mænd nu efter 1277 vare i Besiddelse, blive hine omtrent følgende.
Baronerne vare Kongens faste Raadgivere, havde en meget høj Rang – næst Jarlerne –, besad Forleninger af det kongelige Gods af indtil mindst 15 Mks. Landskyld, og vare berettigede til at holde 40 Huuskarle, medens de tillige skulde stille fem fuldt udrustede Mænd til Hæren; for disse fem Mænd saavel som sig selv, altsaa i alt 6 Nev,
- ↑ Hirdskraa Cap. 21, 53. Jvfr. Langes „N. Klostres Historie“ S. 462.
