Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/623

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
609
1277. Hirdſkraaen. Ariſtokratiets og Embedsſtandens nye Rettigheder.


det halve. Ligeſaa ſkulde de følge deres afdøde Kammeraters Liig til Jorden. Det Kloſter, hvortil affældige Hirdmænd ſkulde forhjelpes, var, ſom man maa antage, Johanniter-Hoſpitalet paa Varna (nu Værnekloſter ved Moſs). Der ſtaar nemlig i Hirdſkraa, at det var Birkebeinernes gamle Sedvane og Løfte, at yde Tiende af ſin Sold, baade Hirdmændenes og Gjeſternes; hvilket da ſkulde ſkiftes i tre Dele, een til Biſkopperne, een til Preſterne, og een (den ſom ellers gik til de Fattige) til Hoſpitalet paa Varna. Siden heder det i Kong Magnus’s Retterbøder eller Tillæg til Hirdſkraa, at de haandgangne Mænd efter Kongens Raad havde ſamtykt i at enhver Hirdmand ved ſin Optagelſe i Hirden ſkulde betale een Øre til Hirdmændenes Provende til Sjælemesſer for afdøde Kammerater, og een Øre til fattige Kammerater, for af denne Sum at forhjelpe dem til Kloſter, ligeſom Gjeſter og Kjerteſveiner til hvert af disſe Øjemed en halv Øre. Her kan neppe noget andet Kloſter end hiint være meent. For Reſten vides det ej, naar Varna Kloſter eller Hoſpital er blevet ſtiftet; kun ſynes man af den Omſtændighed, at det ſættes i Forbindelſe med Birkebeinernes „gamle Skik og Løfte“, at maatte ſlutte, at det er ældre end Kong Magnus’s Tid og maaſkee allerede ſtiftet af Birkebeinerne under Kong Sverre, efter dennes Ønſke eller Befaling[1]. Til Slutning forordnes det i Hirdſkraaen, at den hver Juul ſkal oplæſes fra Begyndelſen til Enden for de ved Kongens Hof forſamlede Hirdmænd. Uagtet den, ſom ſagt, indeholder flere ſaakaldte Retterbøder, finder man dog intet deri om de nys omhandlede Friheder og Titler, forundte de haandgangne Mænd, og Aarſagen til, at der ikke er tilført noget derom i yngre Afſkrifter, er viſtnok den, at ſenere Beſtemmelſer, fornemmelig Haakon Magnusſøns vigtige Retterbod af 1308, gjorde ſaa ſtore Forandringer i hele Hirdvæſenet, at de ikke længer pasſede deri. Vi have tilfældigviis ingen Afſkrift af Hirdſkraa ældre end 1308; om en ſaadan var til, vilde vi maaſkee i den ſinde noget derom.

Søge vi nu i Korthed at ſtille os de Rettigheder, Friheder og Udmerkelſer for Øje, af hvilke de haandgangne Mænd nu efter 1277 vare i Beſiddelſe, blive hine omtrent følgende.

Baronerne vare Kongens faſte Raadgivere, havde en meget høj Rang — næſt Jarlerne —, beſad Forleninger af det kongelige Gods af indtil mindſt 15 Mks. Landſkyld, og vare berettigede til at holde 40 Huuskarle, medens de tillige ſkulde ſtille fem fuldt udruſtede Mænd til Hæren; for disſe fem Mænd ſaavel ſom ſig ſelv, altſaa i alt 6 Nev,

  1. Hirdſkraa Cap. 21, 53. Jvfr. Langes „N. Kloſtres Hiſtorie“ S. 462.