Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/622

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
608
Magnus Haakonsſøn.


ſkulde ſaaledes have fuldt Harniſk, beſtaaende ef Spaldiner[1] eller Vaabentrøje, Brynkolle[2] og Brynje med Brynhoſer og Brynhandſker, Hjelm eller Staalhue, Sverd, Spyd, et ſterkt Skjold, og en Pareerplade, helſt ogſaa en Buklare[3], ſamt enten Haandbue eller Laasbue. Hirdmændene ſkulde have Vaabentrøje, og uden om den Panſer eller Brynje, Staalhue, Sverd, Skjold, Spyd, Buklare og Haandbue med tre Tylfter Brodde. Gjeſterne og Kjerteſveinerne ſkulde have en ſterk Vaabentrøje, Staalhue, Skjold, Sverd, Spyd og Haandbue med to Tylfter Brodde. Lendermændene og Sysſelmændene ſkulde have endnu flere Vaaben i Forhold til deres ſtørre Anſeelſe. Man ſeer heraf, at man ved Skutilſveinernes, nu Riddernes, Bevæbning har haft Kamp til Heſt for Øje, thi dertil maatte iſær Brynhoſerne behøves: deres hele Ruſtning blev vel tung til Fodkamp. Saaledes lagdes den aabenbart an paa, fat Ridderens Udruſtning nu virkelig ſkulde ſvare til Navnet. For at underſøge, om enhver havde de reglementerede Vaaben, ſkulde Kongen hver Juul holde Vaabenthing og Mønſtring, og nøje lade optegne hvo der da manglede noget af disſe Stykker.

Om Hirdſkraaens Regler for Byttets Deling, ſom tydeligt nok viſer ſig at være fra Kong Sverres Tid, er der forhen talt. Hertil hører ogſaa den Beſtemmelſe, der ſiges at være lovet Gud baade af Kongen og hele hans Følge, at iagttage Kirke- og Kvinde-Fred. Dette var viſtnok blandt de Regler, Sverre tidligt fik indført blandt Birkebeinerne for at forvandle dem til en hæderlig Krigerſkare fra at være en vild Røverhob. De haandgangne Mænd tilholdtes at overholde godt Kammeratſkab med hinanden, hver i ſin Klasſe, og indbyrdes at hjelpe hinanden af Nød og Trængſel. Den, ſom f. Ex. ikke vilde hjelpe ſin Kammerat fra Skibbrud eller i farlige Fjelde, eller hvor han var beſat af Fiender, ſkulde være udſtødt af Hirden, hvis Kongen ej benaadede ham. Om en haandgangen Mand blev hærtagen og ført til et fremmed Land, og hans Kammerat kom did, da ſkulde denne udløſe ham, for ſaa vidt hans Penge ſtrak til, imod at faa det Udlagte erſtattet naar han kom hjem, og var den andens Gods ikke tilſtrækkeligt, ſkulde Kongen og de øvrige Kammerater tilſkyde det manglende. Derſom nogen af dem blev fattig og hjelpeløs, enten formedelſt Ælde eller Sygdom, ſkulde Kongen og hans Kammerater forhjelpe ham til Forſørgelſe i Kloſter, ſaaledes at Kongen udredede det halve af Indſkudsſummen (provenia), Kammeraterne

  1. Spaldiner, det middelalder-latinſke Spaldinarium eller Spaldarium, af Spalda, Skulder, franſk épaule, hvoraf épaulière.
  2. De. e. Halsbedækning (col) af Brynjevævning.
  3. Buklare, det franſke bouclier.