Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/617

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
603
1277. Hirdſkraaen. Riddere. Drottſete.


(courtois) at vaage over og tænke ſig om paa hvad Maade de bedſt kunne indrette hele ſin Opførſel, ſaaledes at de vaade kunne hede og være ærbare og ſædelige Mænd; for den, der ikke vil tage vare paa ſig ſelv, er det bedre at ſtaa i en lavere Rang, hvor man ikke lægger videre Merke til ham, end at ſøge at komme i en Hædersplads, hvor alle ſiden ſpotte og udlee ham; men lykkelig er den, der ved gode Ting arbejder ſig frem til Ære, og ſiden godt kan bevare det Navn, han har vundet, og med Huldſkab tjene fin Herre“. Skutilſveinernes fornemſte Pligt, naar de vare ved Hoffet, var at holde Vagt umiddelbart hos Kongen ſelv to og to ugeviis, ſaavel ſom at tilſige Lendermændene og Stallarerne paa Højtidsdagene, naar de ſkulde „holde Fylgd“ med Kongen, ſamt forøvrigt at have Overopſigt med Fordelingen af Hirdmændenes Vagthold. Derfor regnedes Skutilſveinerne ogſaa, ſkjønt de ikke havde Lendermands-Ret, dog med Lendermændene, Stallarerne og Merkesmanden til det højere Hofperſonale eller de ſaakaldte Hirdſtjorer (Hirdſtyrere). Maaden, hvorpaa Kongen ifølge Hirdſkraa udnævnte en Skutilſvein, var den, at han efter Taflet overleverede ham et tomt Kar med Laag, og rakte ham Haanden til Kys. Dette viſer, hvad ogſaa Navnet lægger for Dagen, at Skutilſveinens Forretning oprindelig kun var den perſonlige Opvartning ved Taflet, og ikke havde noget af den krigerſke Charakteer, ſom Riddernavnet antyder[1]. Men der er et Spørgsmaal, om ikke ſenere, med det forandrede Navn, ogſaa en forandret Udnævnelſesmaade, mere i Lighed med hvad der udenlands var brugeligt, nemlig Ridderſlaget, fandt Sted[2].

Blandt Skutilſveinernes Tal udvalgte Kongen tvende til Drottſete og Skjenker, hvilke ſkulde have at paaſee, at Maden og Drikken kom ordentligt paa Kongens Bord, og at Opvartningen ved Bordet gik ordentligt til. Drottſeten var altſaa ifølge Hirdſkraa endnu kun Skutilſvein og ikke den høje Hof-Embedsmand, ſom han ſiden blev og tildeels allerede var i andre Lande[3].

Efter at have omtalt de her nævnte højere Hofembedsmænd gaar Hirdſkraaen i ſin anden Deel over til at behandle de egentlige Hirdmænds Pligter, idet den førſt forudſkikker en Deel almindelige Forſkrif-

  1. Ordet er nemlig dannet af skutill, Fad, Præſenteerbakke, det tydſke Schüſſel.
  2. Hirdſkraa Cap. 24, 25, 51.
  3. Hirdſkraa Cap. 26. „Drottſete“ betegner egentlig „den ſom ſkikker Drott“, d. e. Kongens hele Følge, (Angl. dryht, Tydſk trucht) til Sæde, altſaa „Ceremonimeſter“; hans Sysſel var og andenſteds nærmeſt en Hofmarſchals, indtil Embedet blev et Rigsembede, og ſædvanligt forbundet med dømmende Myndighed. I Tydſk et“„Truchſeß“ det ſamme Ord; paa Danſk ſammendrages det til „Droſt“. I Middelalderens Latin kaldtes Embedet deels Dapifer, (d. e. Mad-Indbærer), deels Senescallus, (Siniſkalk) ligeſom Skjenkeren kaldtes en Scanchio (franſk échanson).