Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/616

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
602
Magnus Haakonsſøn.


Thing og ved Hirdſtevner, ſamt andre Anliggender, ligeſom han og ſkulde fore Ordet for Hirdmændene, og være tilſtede paa Hirdſtevner for at megle Forlig mellem de haandgangne Mænd, og endelig paa Kongens Rejſer have Tilſyn med at Rideſkydſen kom ordentlig tilſtede og ſtiftedes tilbørligt. Dette var maaſkee hans oprindelige Forretning, da Navnet aabenbart er dannet af Ordet „Stald“, og derfor nærmeſt betegner „Staldmeſter“; det er altſaa den ſamme Forretning, ſom i Middelalderens Latin kaldes Comes Stabuli, (eg. Staldgreve),e i Franſk connetablé, i Tydſk derimod Marſkalk, (Mariscalcus), paa Danſk og Svenſk ſammendraget til „Marſk“[1]. Stallarernes Løn var ifølge Kong Magnus Retterbod 15 Mkr. aarligt i rede Penge ſaavel ſom to Klædninger med graa Pelsverk til Juul, naar de ellers ikke havde Syſler. Stallaren udnævntes ligeledes af Kongen naar denne havde ſat ſig til Bords, og blev af to Skutilſveiner ledet hen til Kongen, ſom rakte Haanden og førte ham til Stallare-Stolen.

Merkesmanden indtog den næſte Rang efter Stallaren, og fik af Kong Magnus Lendermands Ret (altſaa Rang) og Veitſle (15 Mkr.), men havde tidligere kun 10 Mkr. Veitſle og ſynes heller ikke at have været Lendermændene ſideordnet. Hans Forretning var, ſom Navnet antyder, at bære Kongens Merke (Banner) baade i Fred og Ufred, ligeſom han og ſkulde være tilſtede paa alle Hirdſtevner og biſtaa Stallaren i at bilægge de Stridigheder, der kunde opkomme mellem de haandgangne Mænd indbyrdes. I Regelen ſynes der kun at have været een Merkesmand ad Gangen; ſenere omtales der to ſamtidigt, men dette bar kun været et Undtagelſes-Tilfælde[2]. Merkesmanden udnævntes paa den Maade, at Kongen ved en Hirdſtevne lod en af Stallarerne forkynde Udnævnelſen, hvorefter Kongen ſelv overleverede ham Merket, bundet til Stangen, og rakte ham Haanden til Kys[3].

Næſt efter Merkesmanden fulgte Skutilſveinerne, eller, ſom de efter 1277 kaldtes, Ridderne. „Ingen Tjeneſte“, heder det, „i hele Kongens Hird er hæderligere og fagrere end deres, for den der med Sømmelighed, Omhyggelighed og Opmerkſomhed vil røgte den; ofte og ideligen bør de, naar de ville fortjene at kaldes høviſke og „kurteiſe“

  1. „Marſkalk“ kommer af „Mar“ d. e. Heſt og Skalk d. e. Tjener. „Connetable“ og „Marſkalk“ (Maréchal) kom i Franſk og Engelſk til at betegne tvende forſkjellige Embeder, dog af ſamme Slags, ſaaledes at Marſkalken kun var Connetablen underordnet. Med begge Embeder forenedes en høj Krigsbefaling; Connetablen blev endog øverſte Befalingsmand over Hæren. Den ſamme Stilling indtog „Marſken“ i Danmark og Sverige.
  2. I Retterboden af 1302 omtales to Merkesmænd, dog rigtignok efter hvad det lader, ſom en extraordinær Foranſtaltning. Norges gl. Love III. S. 174.
  3. Hirdſkraa, Cap. 28, 50, jvfr. ovf. II. S. 992.