Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/614

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
600
Magnus Haakonsſøn.


førend endnu Aſkatin var bleven Biſkop (1270), ſkjønnes deraf, at der ogſaa til Slutning tales om „Hirdpreſter“. Men Aſkatins Efterfølger, Thore Haakonsſøn, der netop var Kantſler paa den Tid, da Hirdſkraaen maa have faaet ſin ſidſte Redaction, var ikke Gejſtlig, ſom det ſees deraf, at han i Aaret 1277 giftede ſig: altſaa var det ej Regelen, at Kantſleren nødvendigviis ſkulde være gejſtlig, han ſkulde kun beſidde gejſtlig Lærdom. Thore Haakonsſøn maa og have faaet en fuldkommen gejſtlig Oplærelſe, ſiden det ikke alene heder om ham, at han var vel forfaren i Kirkeloven, men han derhos etſteds kaldes „Sira Thore“, altſaa med en gejſtlig Titel[1]. Kantſleren lønnedes med 15 Mk. Veitſle ligeſom Lendermændene og ſkulde derhos nyde Sportler fra de Breve, der løſtes, ſom det heder, det vil ſige for alle Biſkikkelſer, Veitſlebreve, Sysſelbreve, Bevillinger, o. ſ. v., udfærdigede fra Cancelliet. Vi ſee, at man ogſaa her hos os forſtod at efterligne Paveſtolens Exempel. Det er, heder det i Hirdſkraa, højſt vigtigt for Kongen at ſee ſig vel for, hvem han vælger hertil, da Kantſleren næſten kan kaldes Kongens anden Skriftefader, efter ſom han faar vide ſaa meget ſom Kongen nødigt vil ſige til andre. Kantſleren ſkulde udnævnes paa Hirdſtevne, og dernæſt ſverge Kongen Troſkabseed. Hirdpreſterne, ſom Kongen holdt, ſkulde i Regelen være tvende; deres Pligter vare at holde Mesſe for Kongen og høre de haandgangne Mænds Skriftemaal ſamt overhoved være deres Sjæleſørgere, ſamt forøvrigt at være Kongen til Hjelp i hvad de formaaede, altſaa vel fornemmelig i alt hvad der vedkom Sekretær-Forretninger, i hvilket Henſeende man kunde betragte dem ſom Kantſlerens Subſtituter, iſær den ene, hvis Hovedhverv det var at bevare Mesſeklæderne og Bøgerne, den anden ſkulde fornemmelig beſørge Tideholdet i Kongens Capell. De ſkulde, heder det, være Kongen nærmeſt tilhørende (heimilegastir) blandt andre Preſter, og derfor helſt være valgt blandt hans egne Mænd. I Løn ſkulde de have fem Mks. Veitſle og to Klædninger til Juul ſamt Trediedelen af Hirdmændenes Tiende til lige Deling. Ogſaa Kong Haakon ſaavel ſom de tidligere Konger havde, ſom vi oftere have haft Lejlighed til at omtale, egne Hofgejſtlige,

  1. Her er det ikke af Vejen at gjøre opmerkſom paa en ſtor Fejltagelſe der ligefra Th. Torvesſøns Tid har indſneget ſig med Henſyn til hvo der var Kantſler i Norge omkring 1276. I den, aabenbart lige ud af Magnus’s Saga tagne, Beretning i Annalerne om Kongens Sammenkomſt med den ſvenſke Konge 1276, men hvis Text i de daarlige Papiir Haandſkrifter er yderligt forvanſket, ſtaar der, hvor Kongens Følge opregnes: Bjarne Gyrski, Gauti i Tolgu. þessir kantslerar; hvoraf allerede Th. Torvesſøn har ſluttet, at Bjarne i Giſke og Gaute i Tolga paa denne Tid begge vare Kantſlere. Men Sagen er den at „þessir kancelerar“ er en Fejllæsning i Stedet for Þórir kanceler, der ſanſynligviis i Originalhdſk. var ſterkt forkortet.