Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/610

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
596
Magnus Haakonsſøn.


altſaa er bleven underkaſtet en ny Bearbejdelſe for at falde lettere ved Oplæsningen. Og ſaavel af denne Grund, ſom fordi Forandringerne i det Hele taget ere i Harmoni med det allerede beſtaaende, og Loven derfor fra vort Standpunkt kan betragtes ſom et heelſtøbt Arbejde, ville vi her ogſaa gjennemgaa det Hele under eet, idet vi dog paa ethvert Sted paapege, hvad der maa antages at høre til den ældre Text. Hirdſkraaen begynder næſten ordlydende ſom Utfarebaalken med en Paakaldelſe af Chriſti Beſkyttelſe for Norges Konge og hans haandgangne Mænd, og med det almindelige Bud, at Norges Konge ſkal raade for Bud og Bann, og alt Udbud indenlands og udenlands, m. m. Herved antydes det paa en Viis, at Hirdſkraaen for de haandgangne Mænd ſkal træde i Stedet for Utfarebaalken for de øvrige Underſaatter, hvilket ogſaa i ſig ſelv for ſaa vidt var ganſke i ſin Orden, ſom de haandgangne Mænd, ſom ledingsfrie, ikke vare Utfarebaalken underkaſtede. Hirdſkraaen og Utfarebaalken ſupplere ſaaledes hinanden indbyrdes, og kunne i Ordets egentligſte Forſtand ſiges at indeholde Norges offentlige Ret, ſaa meget mere ſom hiin, ſtrax efter den omtalte Intimation, ogſaa heelt og holdent optager Tron-Arveloven af 1273 med tilhørende Beſtemmelſer, hvilken i Landsloven findes indført i den ſaakaldte Chriſtenret, umiddelbart foran Utfarebaalken, men rigtignok med ſterke Spor af, at den førſt har været indført i „Hirdſkraa“, og nærmeſt afpasſet efter denne. Dette ſees iſær deraf, at den før omhandlede Beſkrivelſe over, hvorledes et Kongs-Evne ſkal tages til Konge, i Hirdſkraa findes indført, hvor det netop er pasſende, mellem Arvefølgeloven og Formularerne for Hyldings-Eden, medens derimod disſe Formularer, endog i Landsloven, ſlutte med, ligeſom Hirdſkraaen, at foreſkrive en højtidelig Procesſion fra Hyldingspladſen tilbage til Kirken, ſamt et derpaa følgende Hyldings-Gilde i Kongens Gaard, hvilket aabenbart nærmere tilhører „Hirdſkraa“, end Landsloven, idet det danner Slutningen af den her udførligt givne Forſkrift for Hyldingsdagens Højtideligheder[1]. Og hertil føje ſig nu endvidere i Hirdſkraa i naturlig Sammenhæng Reglerne for, hvorledes Kongen ſkal creere Hertug, Jarl, Lendermænd og de øvrige Hof-Embedsmænd, tilligemed Opregnelſe af alle disſes Rettigheder og Pligter.

Om Højtideligheden ved Hertugens Udnævelſe ſaavel ſom om hans Pligter og Rettigheder er der forhen talt. Dette ſidſte er og, ſom paapeget,

  1. Hirdſkraa Cap. 10, jvfr. Landsl. II. 12. Hertil kan og regnes den Opfordring, der i Landslovens II. 7 ſamt Hirdſkr. Cap.4 ſtiles til Kongen om at betænke fine Mænd med Legater før ſin Død, thi dette hører med Henſyn til hele Udtryksmaaden umiskjendeligt til Hirdſkraaen.