Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/607

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
593
1277. Baronernes nye Stilling og Fordringer.


den 3dies langvarige og ſvage Regjering. Det var da, at iſær det nuværende Overhuus, eller Baronernes og Prælaternes Kammer, fik ſin beſtemte Form og Myndighed, thi uagtet Simon af Montfort, Jarl af Leiceſter, i den korte Tid, Baronerne under hans Ledelſe havde Kong Henrik i deres Vold, ſammenkaldte et Parlement, hvorved der ogſaa foruden Baronerne eller Prælaterne ſkulde møde Riddere fra Shirerne og Deputerede fra Byerne, var dette endnu noget ganſke nyt og udenfor Regelen, og desuden alene for at bevilge Penge, ej for at raadſlaa om Statens Anliggender, ſaa at det egentlige Parlement kun var en Sammenkomſt af Prælaterne og Baronerne, eller, ſom Kongen ſelv kaldte dem, ſine Raadgivere (rædesmen)[1]. Man havde derhos i England ſeet Exempler paa, at Baronerne havde ſat et ſtaaende, af ſin egen Midte udvalgt, Raad ved Kongens Side, for at varetage deres Ret, og have Tilſyn med Regjeringens Førelſe[2]. Man kan ikke betvivle, at Nordmændene, der ſtode i ſaa mangehaande Forbindelſer med England, iagttoge disſe Begivenheder med den meſt ſpendte Opmerkſomhed. Man finder og ſaavel i Kongeſagaen, ſom i de islandſke Annaler Simon af Montfort og den Feide, Baronerne med ham i Spidſen førte mod Kongen, udtrykkeligt omtalt. De norſke Høvdinger vare altfor oplyſte i Almindelighed, og vante ved at behandle vigtige indenrigſk-politiſke Anliggender i Særdeleshed, til at de ikke fuldkommen ſkulde have forſtaaet, hvad de engelſke Baroner meente med deres Optræden mod Kongen, og hvor de vilde hen. Det er derfor højſt naturligt, at de have ſøgt, at arbejde til et lignende Maal, for ſaa vidt ſom Forholdene i Norge og deres egen i det hele taget ſterke Loyalitet tillod det. Naar vi altſaa finde de norſke Herrer netop paa den Tid, da Baronernes Værdighed i England havde faaet en mere beſtemt ſtatsretlig Betydning, antage de engelſke Titler af Baroner og Riddere, medens tillige de nye Høvdingemøder paa det nærmeſte ſees at ſvare til de engelſke Parlementer, og derhos den nys erhvervede Skattefrihed gjør Hirdens Medlemmer til en privilegeret Stand i Stedet for at de hidtil kun havde været et Corps af kongelige Krigere: ſaa ligger den Slutning nær, at de nye Baroner og Riddere lode ſig tildele hine Titler med den beſtemte Henſigt, ej alene at antage en Benævnelſe, der bedre end de tidligere charakteriſerede deres nye politiſke Stilling, men ogſaa at give denne Stilling ſelv et mere beſtemt Præg, og at de arbejdede paa at faa den ganſke ſvarende til den Betydning, hine Titler havde i England. I det mindſte retfærdiggjør Baronernes Optræden faa Aar efter ganſke denne Formodning. Hvad der endnu gjør Over-

  1. Brev paa gl. Engelſk hos Rymer af 1258 I. S. 378.
  2. Dette ſkete baade under Johan og Sønnen Henrik den 3die.