Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/605

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
591
1277. Ny Titulatur for Lendermænd og Skutilſveiner.


Tid forud havde man i Breve, forfattede paa Latin, gjengivet Lendermands-Titlen med baro, da det var den, der efter den i England og Frankrige brugelige Titulatur nærmeſt ſvarede til den Rang, Lendermændene indtoge i Norge, nemlig nærmeſt efter Jarlerne (i Middelalderens latinſke Titulatur comites), ligeſom ogſaa Lendermændene i Egenſkab af deres Værdighed ſom Kongernes faſte Raadgivere, og tilſammen dannende hans Raadscollegium i alle vigtigere Sager, nogenledes indtoge eller troedes at indtage den ſamme Stilling ſom de engelſke Rigsbaroner, der tilligemed Jarlerne udgjorde Rigets øverſte Raad eller rettere Repræſentation, der i Parliamenter (Hovdingemøder) raadſloge om de offentlige Foranſtaltninger[1]. Men i Norſk brugte man den dog endnu ikke, ej engang i Hirdſkraaen, hvis endelige Affattelſestid dog ligger ſaa kort forud for dette Møde i Tunsberg, forekommer anden Benævnelſe paa denne Værdighed, end det ældgamle „Lendermand“. Ved den nye Beſtemmelſe blev denne Titel ſaaledes ganſke afſkaffet, og det udenlandſke „Baron“ (eller i den norſke Gjengivelſe ſædvanligviis „Barun“) blev ſat i Stedet. Da nu derhos Skutilſvein hos os var det næſte Rangtrin efter „Lendermand“, og derimod „Ridder“ (knight, miles) i England næſt efter Baron, fulgte det næſten af ſig ſelv, at Skutilſveins-Titlen, ogſaa ombyttedes med Riddertitlen. Og ligeſom det allerede i England var brugeligt, at enhver Baron og Ridder, naar han omtaltes eller tiltaltes, hædredes med Titlen „Herre“, ſat foran hans Navn, ſaaledes blev ogſaa det ſamme foreſkrevet i Norge, kun med den Forſkjel, at man ikke, ſom i England, kunde ſkjelne mellem de to Slags Herretitler, Lord for Baronerne og Sir for Ridderne, men maatte anvende „Herre“ til dem begge, da „Sira“ allerede forlængſt var bleven en Titel, der udelukkende brugtes om Gejſtlige. Havde Forandringen ſkeet tidligere, f. Ex. ſom paa Kong Sverres Tid, vilde man maaſke for Baronerne have optaget Titlen „Lavard“ (d. e. angl. hláfword, engl. lord), der da ogſaa brugtes i Norge[2], men nu var den, ſom det lader, aldeles henlagt og glemt. Af denne nye Titulatur fulgte da ogſaa, ſom man af Diplomer nokſom erfarer, at Ridderes og Lendermænds Huſtruer hædredes med Titelen „Frue“ paa ſamme Maade, ſom deres Mænd med Titelen „Herre“, og at Hirdmænds eller endnu ringere Mænds Huſtruer ikke benævntes ſaaledes[3]. Ligeledes ſeer man, at blotte Hirdmænd,

  1. S. ovf. S. 460, hvor det paapeges, at de norſke Lendermænd i Fredstractaten til Perth kaldes barones.
  2. Saaledes Sigurd Lavard, Kong Sverres Søn. I „Kongeſpejlet“ bruges ogſaa Formen hlafdi (hlæfdige, lady).
  3. Dette er ſaa ſikkert, at man endog kun af den Omſtændighed, at en Mands Kone kaldet Frue, kan ſlutte ſig til at hendes Mand var mindſt Ridder.