Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/603

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
589
1277. De verdslige Herrers Friheder.


Magnus det være sig, at vise Gejstligheden sin Velvilje, og lægge sit oprigtige Ønske for Dagen, at alt nu skulde være godt, og fuldkommen Enighed oprettet.

57. De haandgangne Mænds Friheder. Hirdloven.


Vi have ovenfor antydet, at den udstrakte Ledingsfrihed, som Kongen kort for Afslutningen af den sidste Composition med Erkebiskoppen tilstod sine haandgangne Mænd, skjønt den vistnok kan siges at være begrundet i de herskende Tidsforhold og Anskuelser, dog tillige, eller for en Deel, maa betragtes som et Middel, Kongen anvendte til at sætte de verdslige Høvdinger i bedre Lune, og gjøre dem villigere til at samtykke i de Indrømmelser, som Kongen fremdeles agtede at tilstaa Gejstligheden og dens Tjenere. Men denne Frihed, som saaledes baade var bleven Kongens og Biskoppernes haandgangne Mænd til Deel, var af langt større Betydning, end man maaskee anede paa den Tid, den blev given. Skutilsveinerne og Hirdmændene fik Ledingsfrihed selv tredie: – Gjesterne og Kjertesveinerne selv anden, og Lendermændene, som man maa formode, i det mindste selv 6te, da de skulde stille hver fem Mand til Hæren. Da nu Ledings-Ydelsen ikke mere skulde være personlig, men reel, medens dog den personlige Beregning lagdes til Grund, bliver altsaa Meningen heraf, at de haandgangne Mænd fik Skattefrihed for saa meget Jordegods, som efter den nye Beregning skulde ansees at svare mod fem, tre eller to Nev, hvilket sidste vel altid udgjorde saa meget som den Hovedgaard, enhver beboede, eller største Delen deraf[1]. Derfor taler og hine ovenfor nævnte Breve,

  1. Dette kunde maaskee tilnærmelsesviis beregnes efter Skibredernes Lide-Antal, sammenholdt med Jordegodsets virkelige Størrelse. Saaledes f. Ex. dannede Follo en Skibrede, og skulde altsaa, som alle Vikens Skibreder, udruste en Tyvesesse, det vil vel lige, at Lidernes Antal var omkring 40, se o. S. 511. Da nu enhver Lide ved halv Almenning representerede 14 Nev, bliver altsaa Rev-Antallet 560. Men sammenligner man den ældste Matrikulskyld for de Gaarde, hvoraf Follo Skibrede bestod (Kraakstads, Aas og Nesodden, samt Vestby Thinglag), vil man finde, at denne i alt udgjorde omkring 560 Skp. Tunge. Altsaa svarede en Nev omtrent til 1 Skp. Tunge. Nu kommer det jo rigtignok an paa, om ikke det betydelige Kirkegods betragtedes som aldeles staaende udenfor denne Beregning, thi i saa Fald bliver det Jordegods, der skal fordeles paa de 560 Nev, betydeligt mindre. Men man seer dog af den „røde Bog“, at Gaarde, der tilhørte Kirker, angaves at ligge i den og den „Lide“; deraf skulde man vel slutte, at Lide-Inddelingen ej tog Hensyn til den absolute Skattefrihed. Under disse Forudsætninger vilde saaledes en Skutilsvein og Hirdmand, i det mindste paa Østlandet, faa 3 Skp. Tunge, en Gjest eller Kjertesvein 2 Skp. Tunge skattefrie. Lendermændenes Skattefrihed vilde vel udstrække sig til det meste Jordegods, de ejede.