Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/598

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
584
Magnus Haakonsſøn.


tet paa Latin, forſynedes med Kongens, Erkebiſkoppens og de øvrige gejſtlige Herrers Segl[1].

Da Overeenskomſten, ſom nys nævnt, var forfattet paa Latin, og ſaaledes ikke forſtaaelig for Menigmand, blev der og, ſom det ſynes, ſamtidigt affattet en Overſættelſe deraf paa Norſk for at kunne indtages i eller vedlægges Lovbøgerne. Af denne Overſættelſe haves mange Afſkrifter[2], hvorved dog den merkelige Omſtændighed møder, at der mellem 14de og 15de Artikel findes indtaget et nyt og omſtændeligt Regulativ for Tiende-Ydelſen, hvilket ogſaa, ſom det ſiges, ved ſamme Lejlighed blev vedtaget for hele Norge, undtagen for Hamars Biſkopsdømme, Raumarike og Soløer. Den ſamme Artikel findes ogſaa indtagen i Erkebiſkop Jons Chriſtenret, ſaaledes ſom vi nu kjende den i dens endelige Redaction, med den Bemerkning, at de her følgende Beſtemmelſer om Tienden bleve vedtagne og fuldkomment faſtſatte i Tunsberg len Sommeren 1277 for hele Norge, med Undtagelſe af de nys nævnte Landſkaber[3]. Dette kan man ſaaledes neppe forklare anderledes, end at Tiende-Regulativet blev omhandlet og vedtaget ſtrax efter Afſlutningen af Compoſitionen, for at kunne indtages i Overſættelſen af dette, hvilken Overſættelſe maaſkee ogſaa har været udſtedt i Form af et Diplom, og forſynet med de oven nævnte Herrers Segl. Tienden, heder det her, ſkulde erlægges ubeſkaaret af Gaardlejer, Bryggerier, Møller, Skovlejer, Bagerovne, Badſtuer, Saltkjedler, Net og Not, ſaaledes at Udlejeren betaler Tiende af Lejen, og Lejeren af den beholdne Vinding, naar Leje-

  1. Documentet er, med de øvrige Nidaros Biſkopsſtol tilhørende Breve, forlængſt kommet til Kjøbenhavn, og opbevares nu i den arnamagnæanſke Diplomſamling, Faſc. 5, No. 9. Af Seglene er nu kun det 5te tilbage, dog kun ſom Brudſtykke; dette er, ſkjønt kun to Biſkopper vare tilſtede, og de biſkoppelige Segl derhos ſkulde antages at ſlutte med No. 4, dog et Biſkopsſegl, paa hvilket man kan læſe …nsis epi…; man ſynes deraf at maatte ſlutte, at alle norſke Biſkoppers Segl have været tilføjede, og at ſaaledes Capitlerne fra de to ledigværende Biſkopsſtole have medbragt de biſkoppelige Segl. Seglenes Antal ſees i alt at have været 21, hvilket Antal er vanſkeligt nok at forklare, om man endog medregner alle Biſkopsſtole i Landet. Thi Kongens, Erkebiſkoppens, de fire Biſkoppers og de 8 Lendermænds ere 14; da det udtrykkeligt ſiges, at kun Capitlerne, ikke de enkelte Chorsbrødre, beſeglede, bliver der for dem kun at regne fem Segl, hvilket med hine udgjør 19; der bliver ſaaledes to tilbage, for hvilke der ej kan gjøres Regnſkab. Maaſkee dog at hine tre navngivne Chorsbrødre fra Nidaros forſeglede hver for ſig. — Documentet er aftrykt i N. gl. L. II. S. 462, og (yderſt urigtigt) i Thorkelins Dipl. II. S. 66—73.
  2. Texten er med Varianter aftrykt i N. gl. Love II. 467—477. Overſættelſen er i ſig ſelv daarligt gjort, da den vrimler af Latinismer.
  3. N. gl. L. II. 474.