tet paa Latin, forsynedes med Kongens, Erkebiskoppens og de øvrige gejstlige Herrers Segl[1].
Da Overeenskomsten, som nys nævnt, var forfattet paa Latin, og saaledes ikke forstaaelig for Menigmand, blev der og, som det synes, samtidigt affattet en Oversættelse deraf paa Norsk for at kunne indtages i eller vedlægges Lovbøgerne. Af denne Oversættelse haves mange Afskrifter[2], hvorved dog den merkelige Omstændighed møder, at der mellem 14de og 15de Artikel findes indtaget et nyt og omstændeligt Regulativ for Tiende-Ydelsen, hvilket ogsaa, som det siges, ved samme Lejlighed blev vedtaget for hele Norge, undtagen for Hamars Biskopsdømme, Raumarike og Soløer. Den samme Artikel findes ogsaa indtagen i Erkebiskop Jons Christenret, saaledes som vi nu kjende den i dens endelige Redaction, med den Bemerkning, at de her følgende Bestemmelser om Tienden bleve vedtagne og fuldkomment fastsatte i Tunsberg len Sommeren 1277 for hele Norge, med Undtagelse af de nys nævnte Landskaber[3]. Dette kan man saaledes neppe forklare anderledes, end at Tiende-Regulativet blev omhandlet og vedtaget strax efter Afslutningen af Compositionen, for at kunne indtages i Oversættelsen af dette, hvilken Oversættelse maaskee ogsaa har været udstedt i Form af et Diplom, og forsynet med de oven nævnte Herrers Segl. Tienden, heder det her, skulde erlægges ubeskaaret af Gaardlejer, Bryggerier, Møller, Skovlejer, Bagerovne, Badstuer, Saltkjedler, Net og Not, saaledes at Udlejeren betaler Tiende af Lejen, og Lejeren af den beholdne Vinding, naar Leje-
- ↑ Documentet er, med de øvrige Nidaros Biskopsstol tilhørende Breve, forlængst kommet til Kjøbenhavn, og opbevares nu i den arnamagnæanske Diplomsamling, Fasc. 5, No. 9. Af Seglene er nu kun det 5te tilbage, dog kun som Brudstykke; dette er, skjønt kun to Biskopper vare tilstede, og de biskoppelige Segl derhos skulde antages at slutte med No. 4, dog et Biskopssegl, paa hvilket man kan læse …nsis epi…; man synes deraf at maatte slutte, at alle norske Biskoppers Segl have været tilføjede, og at saaledes Capitlerne fra de to ledigværende Biskopsstole have medbragt de biskoppelige Segl. Seglenes Antal sees i alt at have været 21, hvilket Antal er vanskeligt nok at forklare, om man endog medregner alle Biskopsstole i Landet. Thi Kongens, Erkebiskoppens, de fire Biskoppers og de 8 Lendermænds ere 14; da det udtrykkeligt siges, at kun Capitlerne, ikke de enkelte Chorsbrødre, beseglede, bliver der for dem kun at regne fem Segl, hvilket med hine udgjør 19; der bliver saaledes to tilbage, for hvilke der ej kan gjøres Regnskab. Maaskee dog at hine tre navngivne Chorsbrødre fra Nidaros forseglede hver for sig. – Documentet er aftrykt i N. gl. L. II. S. 462, og (yderst urigtigt) i Thorkelins Dipl. II. S. 66–73.
- ↑ Texten er med Varianter aftrykt i N. gl. Love II. 467–477. Oversættelsen er i sig selv daarligt gjort, da den vrimler af Latinismer.
- ↑ N. gl. L. II. 474.
