Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/597

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
583
1277. Høvdingemøde i Tunsberg. Compoſitionen.


Erkebiſkoppen over disſe Mænd i Tilfælde af at de have tilføjet hinanden indbyrdes Fornærmelſer, er der en Forandring i Redactionen, der nøjagtigere ſtemmer med Lovens Bud: der ſtaar nemlig „undtagen hvis de, hvad Gud forbyde, ſkulde have tilføjet hinanden indbyrdes eller andre Døden eller Lemlæſtelſe, i hvilke Tilfælde de ſkulle høre under Kongens eller hans Ombudsmænds (exactoram) Domſtol, ſaavel ſom den deraf flydende Sekt“. I den forrige Overeenskomſt taltes der nemlig her om Kongens „Dommere“, hvilket ikke var nøjagtigt, da det ej var Dommerne, d. e. Lagmændene, men Sysſelmændene, og i Byerne Gjaldkererne, altſaa med et fælles Udtryk, Ombudsmændene, der havde med Criminalſagers Paatale og Afſtraffelſe at beſtille. Derhos taler ikke den ældre Artikel her udtrykkeligt om den Kongen tilkommende Sekt. — Den 13de og 14de Artikel ſvare ganſke til den 12te og 13de i den ældre Overeenskomſt. Endelig tilføjes ſom 15de Artikel den Clauſul, Pave Gregorius i ſit Bekræftelſesbrev havde foreſkrevet at ſkulle indføres, aldeles ordlydende, nemlig at Tviſt om Fortolkningen af et eller andet Punkt i Overeenskomſten ſkulde afgjøres af tvende Mænd, een udnævnt af Kongen, een af Erkebiſkoppen, hvilke igjen, hvis de ikke kunde blive enige, ſkulde kunne tilkalde en tredie. Om den af Paven fordrede Tvangsclauſul var nu derimod ingen Tale.

Denne Overeenskomſt, eller, ſom den ſiden ſædvanligviis kaldes, Compoſitionen (da den nemlig i den latinſke Original kaldes compositio), eller Sættargerden, afſluttedes af Kongen og Erkebiſkoppen den 9de Auguſt i Minoriternes Kirke i Tunsberg, i Overvær af de tvende Biſkopper, Andreas af Oslo og Arne af Stavanger, 8 Lendermænd ſom før, nemlig Hr. Erling Alfsſøn, Hr. Ragnvald Urka, Hr. Andres Plytt, Hr. Gaute af Tolga, Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Thore Haakonsſøn, Hr. Audun Hugleiksſøn og Hr. Vigleik Audunsſøn, ſamt endelig af Domcapitlernes Befuldmægtigede, blandt hvilke fire fra Nidaros ere navngivne: Sighvat, Erlend, Thorfinn og Audun. Der er her ikke længer ſom i den tidligere Overeenskomſt, nogen Tale om Forbehold af pavelig Confirmation, derimod heder det, at Foreningen paa begge Sider blev beſvoren, paa Kongens Vegne af hine verdslige Høvdinger, paa Erkebiſkoppens af Biſkopperne og Capitlernes Befuldmægtigede, hvorhos begge Eedsformularer fuldſtændigt indtoges. Altſaa ſkulde denne Overeenskomſt nu betragtes ſom endelig, og Tviſten ſom fuldkommen bilagt. Documentet, der endnu er til, og, ligeſom den forrige Overeenskomſt, forfat-

    have vi paapeget de Punkter, der viſe, at Friheden i det mindſte i denne Skikkelſe var ny, og ved Siden heraf bliver ogſaa det her paapegede Moment af Vegt.