Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/594

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
580
Magnus Haakonsſøn.

Man ſkulde derfor antage, at der var en beſtemt Anledning dertil, en pludſelig Sygdom, eller en Følelſe af legemlig Svaghed, der gjorde at han frygtede en nær foreſtaaende Død. Vi ville ſee, at han døde i en forholdsviis ung Alder; det er ovenfor berettet, at han om Vintren 1272—73 var farligt ſyg; han havde allerede i Faderens Levetid ved uforſigtig Ridning paadraget ſig et farligt Tilfælde: alt tyder paa, at han maa have følt ſig meget ſvag, uden juſt egentlig at lide af nogen beſtemt Sygdom, da han udſtedte Teſtamentet, ſiden han i Indledningen til dette ſiger at han er ſund og uſkadt paa Legemet. Til Executorer af dette Teſtamente havde Kongen allerede betinget ſig Biſkopperne af Bergen og Oslo, hvilke ogſaa ſom ſaadanne vare bekræftede af Pave Clemens. Sandſynligviis blev Tiden til Kongens og Erkebiſkoppens næſte Sammenkomſt allerede berammet i Løbet af Vintren, og beſtemt til Auguſt 1277, paa Tunsbergs Slot. Til denne Sammenkomſt indkaldtes ogſaa i det mindſte de øvrige Biſkopper, en Deel Lendermænd, og Befuldmægtigede fra Capitlerne; thi dette vide vi deraf, at de udtrykkeligt nævnes i den Overeenskomſt, der blev ſluttet; hvorvidt der ellers atter har været holdt et formeligt Rigsmøde eller ej, er uviſt; men man ſkulde dog ſnareſt formode, at intet Rigsmøde var holdt, kun et Høvdingemøde, ſiden Overeenskomſten kun nævner de her omtalte Mænd, ikke, ſom den forrige, tilføjer „og andre forſtandige Mænd“. Men vi have ogſaa allerede ſeet, hvorledes det ſynes at have ligget i Planen, at Høvdingemøder herefter ſkulde træde i Rigsmødernes Sted. Af Biſkopper indfandt ſig til dette Møde kun Andreas af Oslo, og Arne, der ſamme Aar havde efterfulgt Thorgils ſom Biſkop i Stavanger. Kongens gamle Ven Aſkatin af Bergen var juſt død, og ligeledes Gilbert af Hamar, eller han laa paa ſit Yderſte. Erkebiſkoppen indfandt ſig allerede i eller før Juli Maaned, hvor han den itide ſkjenkede St. Margretes Kirke paa Mæren med alt dens Gods til Chorsbrødrene i Nidaros, „da deres Præbender vare for ubetydelige“; ſkulde dette maaſkee være for at ſtemme Chorsbrødrene, hos hvem allerede en ikke ringe Oppoſitions-Aand havde begyndt at viſe ſig, gunſtigt for ſig ved de foreſtaaende Underhandlinger?[1] Gangen af disſe kjendes ikke, men den 9de Auguſt kom den fornyede Overeenskomſt i Stand; den er i det meſte ordlydende med den ældre, af 1273, men der findes dog flere ret merkelige Forandringer, og iſær viſer Indledningen,

    ſelv, efter den 1728 opbrændte Original, i Khavn 1719. Confirmationsbullen af 6te Auguſt 1268, ſom egentlig er ſtilet til Executorerne fra Breve Clemens IV, idet denne befaler dem at overtage det dem i Teſtamentet givne Hverv, er indtagen i dette.

  1. Dipl. Norv. III. No. 13. Erkebiſkoppen havde tilbragt Vintren i Nidaros, ſiden han ſees derfra at have udſtedt et Brev den 30te April, Dipl. Norv. II. 17.