Man skulde derfor antage, at der var en bestemt Anledning dertil, en pludselig Sygdom, eller en Følelse af legemlig Svaghed, der gjorde at han frygtede en nær forestaaende Død. Vi ville see, at han døde i en forholdsviis ung Alder; det er ovenfor berettet, at han om Vintren 1272–73 var farligt syg; han havde allerede i Faderens Levetid ved uforsigtig Ridning paadraget sig et farligt Tilfælde: alt tyder paa, at han maa have følt sig meget svag, uden just egentlig at lide af nogen bestemt Sygdom, da han udstedte Testamentet, siden han i Indledningen til dette siger at han er sund og uskadt paa Legemet. Til Executorer af dette Testamente havde Kongen allerede betinget sig Biskopperne af Bergen og Oslo, hvilke ogsaa som saadanne vare bekræftede af Pave Clemens. Sandsynligviis blev Tiden til Kongens og Erkebiskoppens næste Sammenkomst allerede berammet i Løbet af Vintren, og bestemt til August 1277, paa Tunsbergs Slot. Til denne Sammenkomst indkaldtes ogsaa i det mindste de øvrige Biskopper, en Deel Lendermænd, og Befuldmægtigede fra Capitlerne; thi dette vide vi deraf, at de udtrykkeligt nævnes i den Overeenskomst, der blev sluttet; hvorvidt der ellers atter har været holdt et formeligt Rigsmøde eller ej, er uvist; men man skulde dog snarest formode, at intet Rigsmøde var holdt, kun et Høvdingemøde, siden Overeenskomsten kun nævner de her omtalte Mænd, ikke, som den forrige, tilføjer „og andre forstandige Mænd“. Men vi have ogsaa allerede seet, hvorledes det synes at have ligget i Planen, at Høvdingemøder herefter skulde træde i Rigsmødernes Sted. Af Biskopper indfandt sig til dette Møde kun Andreas af Oslo, og Arne, der samme Aar havde efterfulgt Thorgils som Biskop i Stavanger. Kongens gamle Ven Askatin af Bergen var just død, og ligeledes Gilbert af Hamar, eller han laa paa sit Yderste. Erkebiskoppen indfandt sig allerede i eller før Juli Maaned, hvor han den itide skjenkede St. Margretes Kirke paa Mæren med alt dens Gods til Chorsbrødrene i Nidaros, „da deres Præbender vare for ubetydelige“; skulde dette maaskee være for at stemme Chorsbrødrene, hos hvem allerede en ikke ringe Oppositions-Aand havde begyndt at vise sig, gunstigt for sig ved de forestaaende Underhandlinger?[1] Gangen af disse kjendes ikke, men den 9de August kom den fornyede Overeenskomst i Stand; den er i det meste ordlydende med den ældre, af 1273, men der findes dog flere ret merkelige Forandringer, og især viser Indledningen,
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 13. Erkebiskoppen havde tilbragt Vintren i Nidaros, siden han sees derfra at have udstedt et Brev den 30te April, Dipl. Norv. II. 17.
selv, efter den 1728 opbrændte Original, i Khavn 1719. Confirmationsbullen af 6te August 1268, som egentlig er stilet til Executorerne fra Breve Clemens IV, idet denne befaler dem at overtage det dem i Testamentet givne Hverv, er indtagen i dette.
