Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/589

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
575
1276. Lovbogen fuldſtændigt vedtagen.


Kongen gjennem Raumarike drog til Oslo, og derfra til Tunsberg, hvor han indtraf den 8de September. Strengt taget bar det vel mindre nødvendigt at lade Loven vedtage paa Borgarthing, ſiden dette endnu, indtil den nye Lov var fuldſtændigt vedtagen, maatte anſees underordnet Eidſivathing; men da det dog ved den ſamme Lov ſkiltes derfra, maatte vel en ſæregen Lovtagelſe ogſaa her anſees ønſkelig. Da Kongen desuden ſkulde overvære Cantſleren, Thore Haakonsſøns, Bryllup med Ingebjørg, Erling Alfsſøns Datter, begav han ſig Michelsmesſe-Aften over Fjorden til Sarpsborg, hvor han holdt Lagthing, og hvor Lovbogen ligeledes maa være bleven vedtagen, om end dette ingenſteds ſiges udtrykkeligt[1]. Nu ſtod det kun tilbage at lade den vedtage paa Haalogaland, paa Steigarthing. Dette maa Kongen have ladet gjøre ved en Fuldmægtig, maaſkee Bjarne af Bjarkø, da han ſelv ingenſinde kom derhen. Men man veed ikke, naar det ſkede.

56. Fortſættelſe. Møde i Tunsberg. Ny Overeenskomſt mellem Kongen og Erkebiſkoppen.


Saaledes var nu da Lovbogen, om end i en ufuldkommen Skikkelſe, lovtagen over hele Landet eller ſtørſte Delen deraf, og det ſtod nu kun tilbage at ſkride til den nærmere Behandling af de Punkter, der endnu ikke vare bragte paa det rene, fornemmelig det vigtige Ledingsſpørgsmaal. Men førend noget ſaadant kunde ſkee, var det nødvendigt, at Kongen og Erkebiſkoppen kom til Enighed. Erkebiſkoppen var nu øjenſynlig ſpagfærdigere end før. Han maa have indſeet, at han ikke kom nogen Vej ved Paaſtaaelighed, og at han derved ſnarere vilde fordærve ſin Sag, hvis ingen Afgjørelſe kom i Stand, medens Magnus levede. Han maatte vel desuden i ſit Hjerte erkjende, at Kongen i mangt og meget havde viiſt ham ſtørre Overbærenhed, end han vel kunde vente, og at han ſelv ſtundom havde tilſideſat de Henſyn, han ſkyldte Kongen, ſom f. Ex. da han, om end i en god Henſigt, havde ladet opføre et Hoſpital for Fattige paa Ilevolden, uden at ſpørge Kongen ad, ſkjønt Tomten dertil, ſom Almennings-Tomt, egentlig tilhørte Kongen[2].

    hvorom Annalerne tale, kan visſelig ikke have været andet end det at faa Loven vedtagen.

  1. Lovbøgerne ſelv tale viſtnok om en Lovtagelſe paa Borgarthing, men med Tilføjelſe af den ſædvanlige Jonsmesſe 1274, ſaa at man ſeer, at Stedet kun tankeløſt er afſkrevet efter en Froſtathingsbog, eller Froſtathingsbogs Afſkrift. Annalernes Udſagn bliver her afgjørende, og viſer derhos, paa hvad Tid Borgarthing tidligere plejede at holdes.
  2. Dette ſees af Kongens Brev af 13de Sept. 1277, ſe nedenfor.