Kongen gjennem Raumarike drog til Oslo, og derfra til Tunsberg, hvor han indtraf den 8de September. Strengt taget bar det vel mindre nødvendigt at lade Loven vedtage paa Borgarthing, siden dette endnu, indtil den nye Lov var fuldstændigt vedtagen, maatte ansees underordnet Eidsivathing; men da det dog ved den samme Lov skiltes derfra, maatte vel en særegen Lovtagelse ogsaa her ansees ønskelig. Da Kongen desuden skulde overvære Cantsleren, Thore Haakonssøns, Bryllup med Ingebjørg, Erling Alfssøns Datter, begav han sig Michelsmesse-Aften over Fjorden til Sarpsborg, hvor han holdt Lagthing, og hvor Lovbogen ligeledes maa være bleven vedtagen, om end dette ingensteds siges udtrykkeligt[1]. Nu stod det kun tilbage at lade den vedtage paa Haalogaland, paa Steigarthing. Dette maa Kongen have ladet gjøre ved en Fuldmægtig, maaskee Bjarne af Bjarkø, da han selv ingensinde kom derhen. Men man veed ikke, naar det skede.
Saaledes var nu da Lovbogen, om end i en ufuldkommen Skikkelse, lovtagen over hele Landet eller største Delen deraf, og det stod nu kun tilbage at skride til den nærmere Behandling af de Punkter, der endnu ikke vare bragte paa det rene, fornemmelig det vigtige Ledingsspørgsmaal. Men førend noget saadant kunde skee, var det nødvendigt, at Kongen og Erkebiskoppen kom til Enighed. Erkebiskoppen var nu øjensynlig spagfærdigere end før. Han maa have indseet, at han ikke kom nogen Vej ved Paastaaelighed, og at han derved snarere vilde fordærve sin Sag, hvis ingen Afgjørelse kom i Stand, medens Magnus levede. Han maatte vel desuden i sit Hjerte erkjende, at Kongen i mangt og meget havde viist ham større Overbærenhed, end han vel kunde vente, og at han selv stundom havde tilsidesat de Hensyn, han skyldte Kongen, som f. Ex. da han, om end i en god Hensigt, havde ladet opføre et Hospital for Fattige paa Ilevolden, uden at spørge Kongen ad, skjønt Tomten dertil, som Almennings-Tomt, egentlig tilhørte Kongen[2].
- ↑ Lovbøgerne selv tale vistnok om en Lovtagelse paa Borgarthing, men med Tilføjelse af den sædvanlige Jonsmesse 1274, saa at man seer, at Stedet kun tankeløst er afskrevet efter en Frostathingsbog, eller Frostathingsbogs Afskrift. Annalernes Udsagn bliver her afgjørende, og viser derhos, paa hvad Tid Borgarthing tidligere plejede at holdes.
- ↑ Dette sees af Kongens Brev af 13de Sept. 1277, se nedenfor.
hvorom Annalerne tale, kan visselig ikke have været andet end det at faa Loven vedtagen.
