Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/588

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
574
Magnus Haakonsſøn.


lydende med Landslovens, og Tvvebaalken ganſke. Dernæſt følger den merkelige Farmannalov, der viſtnok, ſom man maa formode, indeholder mange Artikler uforandrede fra den ældre, men alligevel, efter de Brudſtykker, man har tilbage fra hiin, at dømme, maa være betydeligt forbedret og ſimplificeret. Bergens Bylov blev lovtagen den 22de Januar 1276[1], ſandſynligviis paa et overordentligt, til den Ende ſammenkaldt Lagthing, og ſaaledes vel ogſaa det førſte, der holdtes i Bergens By. Naar de øvrige bleve lovtagne, vides ikke. Thi ſaa godt ſom alle de Afſkrifter man har af Byloven, paa en eneſte for Bergen nær, have kun de Artikler fuldt udførte, der ikke findes i Landsloven, eller i Byloven ere forſkjellige fra Landslovens, ved de øvrige er der kun henviiſt til denne, og Slutningsartiklen, om Vedtagelſen, mangler.

Om Sommeren 1276 gjorde Kong Magnus, ſom det ſiden nærmere ſkal berettes, et Tog til Rigsgrændſen ved Gøta-Elven for at megle Forlig mellem den ſvenſke Konge Valdemar Byrgesſøn og hans Broder, Hertug Magnus. Han opholdt ſig der fra Slutningen af Juni Maaned til de ſidſte Dage af Juli, hvorpaa han begav ſig førſt til Tunsberg[2], ſiden til Oslo, og herfra, efter Midten af Auguſt over Ringerike, Hadeland og Thoten til Hedemarken, ſamt endelig til Eidsvold, hvor han, ſom det heder, holdt Lagthing. Det vil da ſige, at han indtraf til Lagthinget, ſom endnu holdtes der paa den gamle Tid. Hans Henſigt med Beſøget paa Thinget var at lade den nye Eidſivathingslov vedtage, hvilket ogſaa ſkede den 2den September[3], hvorefter

  1. Vincentiusmesſedag, ſom det i Slutningen heder. Da Thinget førſt indſtiftedes ved Loven, kan man ej antage, at denne Lovtagelſe har fundet Sted paa noget ordentligt Thing. Og om et ſaadant virkelig holdtes, og var aabnet ſtrax efter Helligtrekongersdag, maatte det dog være til Ende den 22de Januar.
  2. I Tunsberg creerede han den 29de Juli Magnus Magnusſøn til Jarl over Orknø, ſe nedenfor.
  3. Dette ſiges juſt ikke udtrykeligt i Annalerne, der berette om Kongens Rejſe, men derimod ſtaar der i den allerede ovenfor omtalte Eidſivathingsbog, at Loven vedtoges paa Eidſivathing 2den September i Magnus’s 13de Aar (altſaa 1276, Aarstallet 1277, ſom tilføjes, maa være urigtigt). Her ſigtes der, ſom allerede viiſt, aabenbart til det ſamme Kongens Beſøg paa Eidsvold, ſom Annalerne omtale; Tidsangivelſerne pasſe ogſaa ganſke. Derhos er det klart, at hvis Eidſivaloven allerede havde været vedtagen før, ſaa vilde med det ſamme ogſaa Lagthingstiden have været beſtemt til 17de Juni, og ſaaledes intet Lagthing kunne have været holdt den 2den September. Muligt er det jo viſtnok, at Kongen under ſit fortſatte Ophold paa Øſtlandet 1277 kunde have været paa Eidsvold ved denne Tid (man veed intet om hans Skridt mellem 9de Auguſt, da han ſluttede Forliget i Tunsberg, og 13de September, da han var i Bergen), men ſandſynligt er det ikke. Hans Erende paa Lagthingene i 1276,