lydende med Landslovens, og Tvvebaalken ganske. Dernæst følger den merkelige Farmannalov, der vistnok, som man maa formode, indeholder mange Artikler uforandrede fra den ældre, men alligevel, efter de Brudstykker, man har tilbage fra hiin, at dømme, maa være betydeligt forbedret og simplificeret. Bergens Bylov blev lovtagen den 22de Januar 1276[1], sandsynligviis paa et overordentligt, til den Ende sammenkaldt Lagthing, og saaledes vel ogsaa det første, der holdtes i Bergens By. Naar de øvrige bleve lovtagne, vides ikke. Thi saa godt som alle de Afskrifter man har af Byloven, paa en eneste for Bergen nær, have kun de Artikler fuldt udførte, der ikke findes i Landsloven, eller i Byloven ere forskjellige fra Landslovens, ved de øvrige er der kun henviist til denne, og Slutningsartiklen, om Vedtagelsen, mangler.
Om Sommeren 1276 gjorde Kong Magnus, som det siden nærmere skal berettes, et Tog til Rigsgrændsen ved Gøta-Elven for at megle Forlig mellem den svenske Konge Valdemar Byrgessøn og hans Broder, Hertug Magnus. Han opholdt sig der fra Slutningen af Juni Maaned til de sidste Dage af Juli, hvorpaa han begav sig først til Tunsberg[2], siden til Oslo, og herfra, efter Midten af August over Ringerike, Hadeland og Thoten til Hedemarken, samt endelig til Eidsvold, hvor han, som det heder, holdt Lagthing. Det vil da sige, at han indtraf til Lagthinget, som endnu holdtes der paa den gamle Tid. Hans Hensigt med Besøget paa Thinget var at lade den nye Eidsivathingslov vedtage, hvilket ogsaa skede den 2den September[3], hvorefter
- ↑ Vincentiusmessedag, som det i Slutningen heder. Da Thinget først indstiftedes ved Loven, kan man ej antage, at denne Lovtagelse har fundet Sted paa noget ordentligt Thing. Og om et saadant virkelig holdtes, og var aabnet strax efter Helligtrekongersdag, maatte det dog være til Ende den 22de Januar.
- ↑ I Tunsberg creerede han den 29de Juli Magnus Magnussøn til Jarl over Orknø, se nedenfor.
- ↑ Dette siges just ikke udtrykeligt i Annalerne, der berette om Kongens Rejse, men derimod staar der i den allerede ovenfor omtalte Eidsivathingsbog, at Loven vedtoges paa Eidsivathing 2den September i Magnus’s 13de Aar (altsaa 1276, Aarstallet 1277, som tilføjes, maa være urigtigt). Her sigtes der, som allerede viist, aabenbart til det samme Kongens Besøg paa Eidsvold, som Annalerne omtale; Tidsangivelserne passe ogsaa ganske. Derhos er det klart, at hvis Eidsivaloven allerede havde været vedtagen før, saa vilde med det samme ogsaa Lagthingstiden have været bestemt til 17de Juni, og saaledes intet Lagthing kunne have været holdt den 2den September. Muligt er det jo vistnok, at Kongen under sit fortsatte Ophold paa Østlandet 1277 kunde have været paa Eidsvold ved denne Tid (man veed intet om hans Skridt mellem 9de August, da han sluttede Forliget i Tunsberg, og 13de September, da han var i Bergen), men sandsynligt er det ikke. Hans Erende paa Lagthingene i 1276,
